Oprindeligt indlæg af Goozilla

Nej, men hvilke sanktioner kan du forestille dig, at jobkonsulenten eventuelt vil tage i brug? For man rapporterer vel af en eller anden grund med en forventning om, at der tages hånd om problemet.

Jeg siger ikke, hvad Adorare skal gøre eller, hvad der er det "rigtige" at gøre. Jeg siger, hvad jeg ville gøre, hvis jeg havde forhåbninger om at bevare en rest af mulighed for at blive på en arbejdsplads, jeg egentlig var glad for.

Jeg taler sådan set ikke om sanktioner, men jeg ville forvente at jobkonsulenten medvirker til at afstemme hvilke arbejdsopgaver, Ado kan klare, og skulle det lykkes Ado at blive ansat i et fleksjob på den arbejdsplads, skal de jo også kunne imødegå hendes skånehensyn. Ellers er det job alligevel dødsdømt på forhånd. Det er jo det arbejdsprøvningen er til for, og hvis der ikke bliver meldt tilbage til jobcenter, kan de jo ikke vide, at det kniber.

Om jobcenter så måske vil tage op til revision, om det er en arbejdsplads, de kan bruge til arbejdsprøvning i fremtiden er da tænkeligt, men det er sådan set ikke Ados problem.

Oprindeligt indlæg af Delfin

Jeg taler sådan set ikke om sanktioner, men jeg ville forvente at jobkonsulenten medvirker til at afstemme hvilke arbejdsopgaver, Ado kan klare, og skulle det lykkes Ado at blive ansat i et fleksjob på den arbejdsplads, skal de jo også kunne imødegå hendes skånehensyn. Ellers er det job alligevel dødsdømt på forhånd. Det er jo det arbejdsprøvningen er til for, og hvis der ikke bliver meldt tilbage til jobcenter, kan de jo ikke vide, at det kniber.

Jo, men så vil jeg også sige, at udfaldet af Adorares jobsituation i det nye år er givet på forhånd. Ikke dermed sagt, at det ikke muligvis kan være den rigtige løsning i længden, men ham her arbejdsgiveren virker jo til på forhånd at have en ret klar idé om, hvilket job der skal besættes og til hvilken pris. Hvis man forklarer situationen på tomandshånd, så viser man samarbejdsvilje. Hiver man bureaukratiet igang så er fronterne allerede kridtet op.

Som sagt, det handler ikke om, hvad der er "det rigtige" at gøre, men hvis jeg ser en spinkel chance for at få tingene, som jeg gerne vil have dem i mit liv, ja så griber jeg den. I min optik har Adorare en mulighed ved at tage snakken med chefen og forklare situationen fra sin side. Den er muligvis spinkel, men den er sgu nok større end hvis konsulenten fra jobcenteret sidder med "må/må ikke" checklisten.

Oprindeligt indlæg af Delfin

Om jobcenter så måske vil tage op til revision, om det er en arbejdsplads, de kan bruge til arbejdsprøvning i fremtiden er da tænkeligt, men det er sådan set ikke Ados problem.

Der er vi jo sådan set enige og jeg tror da også, at det er der den lander. I så fald skal den arbejdsgiver jo også stå til ansvar for at udnytte systemet og sine medarbejdere.

Oprindeligt indlæg af Goozilla

Jo, men så vil jeg også sige, at udfaldet af Adorares jobsituation i det nye år er givet på forhånd. Ikke dermed sagt, at det ikke muligvis kan være den rigtige løsning i længden, men ham her arbejdsgiveren virker jo til på forhånd at have en ret klar idé om, hvilket job der skal besættes og til hvilken pris. Hvis man forklarer situationen på tomandshånd, så viser man samarbejdsvilje. Hiver man bureaukratiet igang så er fronterne allerede kridtet op.

Som sagt, det handler ikke om, hvad der er "det rigtige" at gøre, men hvis jeg ser en spinkel chance for at få tingene, som jeg gerne vil have dem i mit liv, ja så griber jeg den. I min optik har Adorare en mulighed ved at tage snakken med chefen og forklare situationen fra sin side. Den er muligvis spinkel, men den er sgu nok større end hvis konsulenten fra jobcenteret sidder med "må/må ikke" checklisten.



Der er vi jo sådan set enige og jeg tror da også, at det er der den lander. I så fald skal den arbejdsgiver jo også stå til ansvar for at udnytte systemet og sine medarbejdere.

Jeg er meget uenig med dig, men vi kommer vist også fra to vidt forskellige poler her.
Konsekvensen for Ado ved ikke at involvere sin jobkonsulent, og melde ud hvordan hun har det, nu kan være at hun ikke bliver tilkendt fleksjob, og i stedet måske, om chefen vil, kan blive ansat på normale vilkår med fuldt timetal.
Hvor lang tid tror du, det holder, sådan som hun har det nu?

Oprindeligt indlæg af Goozilla

Jo, men så vil jeg også sige, at udfaldet af Adorares jobsituation i det nye år er givet på forhånd. Ikke dermed sagt, at det ikke muligvis kan være den rigtige løsning i længden, men ham her arbejdsgiveren virker jo til på forhånd at have en ret klar idé om, hvilket job der skal besættes og til hvilken pris. Hvis man forklarer situationen på tomandshånd, så viser man samarbejdsvilje. Hiver man bureaukratiet igang så er fronterne allerede kridtet op.

Som sagt, det handler ikke om, hvad der er "det rigtige" at gøre, men hvis jeg ser en spinkel chance for at få tingene, som jeg gerne vil have dem i mit liv, ja så griber jeg den. I min optik har Adorare en mulighed ved at tage snakken med chefen og forklare situationen fra sin side. Den er muligvis spinkel, men den er sgu nok større end hvis konsulenten fra jobcenteret sidder med "må/må ikke" checklisten.



Der er vi jo sådan set enige og jeg tror da også, at det er der den lander. I så fald skal den arbejdsgiver jo også stå til ansvar for at udnytte systemet og sine medarbejdere.

Kommunerne har ingen sanktioner udover at blackliste firmaerne. Og det gør de ikke, fordi det er svært nok i forvejen at finde firmaer der gider tage folk ind i praktikker og arbejdsprøvninger. Det er helt ulideligt det system.

Oprindeligt indlæg af Goozilla

Nej, men hvilke sanktioner kan du forestille dig, at jobkonsulenten eventuelt vil tage i brug? For man rapporterer vel af en eller anden grund med en forventning om, at der tages hånd om problemet.

Jeg siger ikke, hvad Adorare skal gøre eller, hvad der er det "rigtige" at gøre. Jeg siger, hvad jeg ville gøre, hvis jeg havde forhåbninger om at bevare en rest af mulighed for at blive på en arbejdsplads, jeg egentlig var glad for.

Det lyder også utrolig fornuftigt, men det er ikke sikkert, at en person med stress kan overskue det. Ellers er jeg egentlig enig.

Oprindeligt indlæg af Delfin

Jeg er meget uenig med dig, men vi kommer vist også fra to vidt forskellige poler her.
Konsekvensen for Ado ved ikke at involvere sin jobkonsulent, og melde ud hvordan hun har det, nu kan være at hun ikke bliver tilkendt fleksjob, og i stedet måske, om chefen vil, kan blive ansat på normale vilkår med fuldt timetal.
Hvor lang tid tror du, det holder, sådan som hun har det nu?

Men siger Goozilla egentlig ikke bare, at det måske er et godt træk, at prøve at snakke med chefen først? Hvis man altså er i stand til det og hvis han ikke er lydhør, så først derefter bruge jobkonsulenten? Jeg kan godt se hvorfor, men det er bare ikke sikkert, at Ado kan. Jeg tænker også, at netop hvis du (Ado) ikke viser, at du har det svært på arbejdet, men først bryder sammen, når du kommer hjem, så er det måske netop pga. dine evner, at chefen har givet dig mere og mere arbejde?

Oprindeligt indlæg af Amluan

Men siger Goozilla egentlig ikke bare, at det måske er et godt træk, at prøve at snakke med chefen først? Hvis man altså er i stand til det og hvis han ikke er lydhør, så først derefter bruge jobkonsulenten? Jeg kan godt se hvorfor, men det er bare ikke sikkert, at Ado kan. Jeg tænker også, at netop hvis du (Ado) ikke viser, at du har det svært på arbejdet, men først bryder sammen, når du kommer hjem, så er det måske netop pga. dine evner, at chefen har givet dig mere og mere arbejde?

Jo, det gør han, og det var da naturligvis også den vej, jeg ville gå i et ordinært job, men her er kommandovejen bare anderledes.
Det er i hvert fald, hvad jeg selv har fået oplyst.

Oprindeligt indlæg af Delfin

Jeg er meget uenig med dig, men vi kommer vist også fra to vidt forskellige poler her.
Konsekvensen for Ado ved ikke at involvere sin jobkonsulent, og melde ud hvordan hun har det, nu kan være at hun ikke bliver tilkendt fleksjob, og i stedet måske, om chefen vil, kan blive ansat på normale vilkår med fuldt timetal.
Hvor lang tid tror du, det holder, sådan som hun har det nu?

Jeg er fra den pol, hvor man som udgangspunkt tager problemerne ved roden og snakker med de mennesker, man har problemer med, før man sætter gang i det helt store apparat. Jeg ved ikke, hvilken en du er fra?

Det er jo ikke sådan, at jeg siger, at Adorare bare skal falde på knæ for sin chef og sige, at hun vil gøre hvad som helst for en fast stilling. Jeg er heller ikke så tungnem, at jeg ikke har opfattet, at hun ikke kan klare en fuldtidsstilling på normale vilkår.
Jeg kommer dog derfra, hvor jeg som udgangspunkt har en vis tillid til, at de fleste mennesker er modtagelige over for fornuft indtil det modsatte er bevist. Muligvis er ham her arbejdsgiveren lidt tungnem og har ikke rigtig forstået, hvad det er, han rent faktisk har gang i. Både i forhold til sine medarbejdere, men også i forhold til systemet. Hvis Adorare nu tog en snak med ham, forklarede sin situation og at der var en grund til, at hun startede på de vilkår, som hun gjorde. Så kunne det jo være, at han var lydhør. Sandsynligvis spekulerer han i løntilskud som så mange andre, men indtil det er slået helt fast, at Adorare bliver vraget på den baggrund, så synes jeg ærlig talt, at man burde kunne snakke om tingene som voksne mennesker. Der kan vel ikke ske noget ved at tage en almindelig kammeratlig samtale for at måle temperaturen, før man hiver andre ind i kampen?

Forudsat selvfølgelig, at Adorare har overskuddet til at mande sig op til sådan en konfrontation. Har hun ikke det, ja så er der jo næsten kun én vej at gå.

Oprindeligt indlæg af Goozilla

Jeg er fra den pol, hvor man som udgangspunkt tager problemerne ved roden og snakker med de mennesker, man har problemer med, før man sætter gang i det helt store apparat. Jeg ved ikke, hvilken en du er fra?

Det er jo ikke sådan, at jeg siger, at Adorare bare skal falde på knæ for sin chef og sige, at hun vil gøre hvad som helst for en fast stilling. Jeg er heller ikke så tungnem, at jeg ikke har opfattet, at hun ikke kan klare en fuldtidsstilling på normale vilkår.
Jeg kommer dog derfra, hvor jeg som udgangspunkt har en vis tillid til, at de fleste mennesker er modtagelige over for fornuft indtil det modsatte er bevist. Muligvis er ham her arbejdsgiveren lidt tungnem og har ikke rigtig forstået, hvad det er, han rent faktisk har gang i. Både i forhold til sine medarbejdere, men også i forhold til systemet. Hvis Adorare nu tog en snak med ham, forklarede sin situation og at der var en grund til, at hun startede på de vilkår, som hun gjorde. Så kunne det jo være, at han var lydhør. Sandsynligvis spekulerer han i løntilskud som så mange andre, men indtil det er slået helt fast, at Adorare bliver vraget på den baggrund, så synes jeg ærlig talt, at man burde kunne snakke om tingene som voksne mennesker. Der kan vel ikke ske noget ved at tage en almindelig kammeratlig samtale for at måle temperaturen, før man hiver andre ind i kampen?

Forudsat selvfølgelig, at Adorare har overskuddet til at mande sig op til sådan en konfrontation. Har hun ikke det, ja så er der jo næsten kun én vej at gå.

Det kan jeg sagtens følge dig i, og man kan vel også tage den vej, og så derefter melde ud til jobkonsulent, at der har været et problem med at leve op til kravene, og det har vi løst sådan og sådan. For meldes tilbage til kommunen skal der altså, hvis en arbejdsprøvning skal give nogen som helst mening.

Nu kan der vist ikke tygges mere drøv på den. Jeg synes i hvert fald, jeg gentager mig selv nu, og i sidste ende må Ado jo selv sortere i, hvad hun kan bruge.