Oprindeligt indlæg af Adorare

Tusind tak for jeres svar. Jeg er virkelig utrolig glad for at I gider komme med input.

Det er mildt sagt ikke godt her til morgen. Har sovet sparsomt, og det første jeg gjorde da jeg vågnede, var at begynde at græde. Som om jeg slet ikke kan styre det selv. Det vælter bare ud.
Hele min krop er smadret. Og jeg ved slet ikke lige nu hvordan jeg skal reagere på det.

Har tænkt mig at tage afsted, og vise ham hvordan jeg har det. Og mht. firmaturen, så er det udelukket i dag. Jeg kan simpelthen ikke holde til, eller overskue at skulle slæbe rundt på tunge kasser under tidspres. Det er ikke engang forsvarligt at sende mig ud i trafikken. Men den dårlige samvittighed prikker og stikker allerede. Fordi jeg føler forpligtelse hele tiden.

Du skal slet ikke tage nogen steder! Du skal ringe og melde dig syg. Hvorfor i alverden skal han 'se', hvordan du har det? Tager du også på arbejde med 40 i feber så din arbejdsgiver kan se at du ikke faker?

Og helt ærligt - tror du selv på at han, på magisk vis, kan se på dit ydre, hvor skidt du har det indeni? Når han ikke har fanget den endnu?

Bliv hjemme. Få tudet af. Få snakket med kommunen, hvis du orker det.

Du er jo på randen af endnu en fuldtidssygemelding, kære Adorare, du véd jo hvordan det ender.

Oprindeligt indlæg af Anne-Lise

Du skal slet ikke tage nogen steder! Du skal ringe og melde dig syg. Hvorfor i alverden skal han 'se', hvordan du har det? Tager du også på arbejde med 40 i feber så din arbejdsgiver kan se at du ikke faker?

Og helt ærligt - tror du selv på at han, på magisk vis, kan se på dit ydre, hvor skidt du har det indeni? Når han ikke har fanget den endnu?

Bliv hjemme. Få tudet af. Få snakket med kommunen, hvis du orker det.

Du er jo på randen af endnu en fuldtidssygemelding, kære Adorare, du véd jo hvordan det ender.

Åh, jamen, det er jo bare fordi jeg er så bange for at han ikke vil tro mig, hvis jeg bare ringer og siger jeg er syg. Og jeg er jo blevet sat i den situation at han har givet den anden kok en fridag, fordi jeg jo er der, og kan overtage.
Fuldstændig dumt.
Jeg ved godt at jeg bare burde blive hjemme. Men for pokker tankerne kører rundt i hovedet på mig. For jeg vil jo så gerne. Og jeg er helt forvirret over hvad jeg kan tillade mig, når jeg nu er i arbejdsprøvning. Det er lige før jeg tror at en sygedag kan gøre udslaget, så kommunen ikke mener jeg er berettiget til flex.
Jeg kan godt selv høre hvor dumt det lyder.

Fakta er i dag, at fra morgenen og frem til middag, er der kun ham og mig. Der er mad der skal laves og leveres inden middag. Og der er en butik sideløbende der skal passes.
Jeg ved godt at han ikke må regne med mig som en fast del af staben. Men det gør han jo nu. Og hvordan vil stemningen blive, hvis jeg efterlader ham i stikken i dag?

For pokker, hvor det hele bare kører rundt.

Jeg må bare erkende kulør for ham i dag. Sige at jeg er overbelastet. At jeg ikke er interesseret i endnu en sygemelding. Og at tempoet defor skal sættes markant ned. Og så må han jo kalde den anden kok ind. Jeg tror jeg har lige så meget brug for en fridag, som hun har.

Oprindeligt indlæg af Adorare

Åh, jamen, det er jo bare fordi jeg er så bange for at han ikke vil tro mig, hvis jeg bare ringer og siger jeg er syg. Og jeg er jo blevet sat i den situation at han har givet den anden kok en fridag, fordi jeg jo er der, og kan overtage.
Fuldstændig dumt.
Jeg ved godt at jeg bare burde blive hjemme. Men for pokker tankerne kører rundt i hovedet på mig. For jeg vil jo så gerne. Og jeg er helt forvirret over hvad jeg kan tillade mig, når jeg nu er i arbejdsprøvning. Det er lige før jeg tror at en sygedag kan gøre udslaget, så kommunen ikke mener jeg er berettiget til flex.
Jeg kan godt selv høre hvor dumt det lyder.

Fakta er i dag, at fra morgenen og frem til middag, er der kun ham og mig. Der er mad der skal laves og leveres inden middag. Og der er en butik sideløbende der skal passes.
Jeg ved godt at han ikke må regne med mig som en fast del af staben. Men det gør han jo nu. Og hvordan vil stemningen blive, hvis jeg efterlader ham i stikken i dag?

For pokker, hvor det hele bare kører rundt.

Jeg må bare erkende kulør for ham i dag. Sige at jeg er overbelastet. At jeg ikke er interesseret i endnu en sygemelding. Og at tempoet defor skal sættes markant ned. Og så må han jo kalde den anden kok ind. Jeg tror jeg har lige så meget brug for en fridag, som hun har.

Hm. Umiddelbart vil jeg da sige at du netop skal tage den sygedag for få tilkendt det flexjob du kan holde til. Og så skal du, pinedød, lære at skelne mellem hvad der er dit ansvar og hvad der er din leders. Dit ansvar er at udføre dit arbejde, og passe på dig selv.

Din leders ansvar er at få butikken til at køre. Også selv om en medarbejder ringer og siger; ja, jeg, jeg er så faldet ned af trappen og sidder her med et brækket ben. For det er jo det du gør! Alt i din krop skriger at du skal stoppe, nu! Men du humper bare videre på en brækket knogle, for så kan han vel se hvor ondt det gør. Selv om du går på den.

At han vælger at bruge arbejdsprøvning som fast arbejdskraft er hans fejl. Og problem. Ikke dit.

Og altså - jeg ved godt at du er pligtopfyldende og loyal and all - men set udefra nærmer det sig altså det tåbelige. Han udnytter dig ud over kanten af hvad man må - og du lader ham gøre det. Han udviser ingen interesse i at fastansætte dig - men du kører stadig langt ud over grænsen for hvad din krop kan for at tækkes ham.

Hvis det her var et parforhold, så ville jeg kalde det psykisk vold...

Du nyder jobbet lyder det til, når du nyder jobbet så skal det også være noget som du nyder at tage afsted til. Derfor så skal du blive hjemme til du igen har styr på dine tåre... om det tager idag eller denne uge er lige meget, du skal have styr på din krop, før du som en anden skriver, ender i endnu en sygdom... og det gør du hvis du fortsætter som nu, det er bare et spørgsmål om tid og styrke af næste sygdomsforløb.

Som en anden skriver du er pligtopfyldende, men det kan altså også skade dig i sidste ende... så hold fri idag... og se så hvordan du har det i morgen.

Jeg har lige været henne på jobbet. Spurgte ham, om han ikke kunne kalde en anden ind. Og forklarede ham, hvordan jeg havde det.
At jeg ikke kan holde til flere timer. At jeg lige nu og her, er kørt meget ned. Og at jeg fra nu af bliver nødt til at være ærlig, og vise andre det reelle billede af hvordan jeg har det, og hvor meget jeg kan holde til.

Han var, som ventet, sød og forstående. Sagde at han satte pris på at jeg var ærlig, og at jeg skulle tage hjem og slappe af. Og at jeg bare lige skulle give besked, hvis jeg skulle have i morgen med også.
Netop for at tage det i opløbet, og undgå en længere periode med sammenhængende sygedage.

Så nu har jeg i det mindste åbnet munden, og været ærlig. Og hele min krop skriger også efter hvile. Er totalt smadret i samtlige muskler og led.
Men hvor er det svært at tage hjem, og slappe af uden dårlig samvittighed.

Søde Adorare godt at du fik sagt fra og passer på dig selv

Alt det jeg gerne ville skrive til dig, er allerede blevet sagt. Så pas på dig selv

Jeg har været i 2 flexjob, og der havde begge arbejdsgiver altid en "nødplan" såfremt jeg meldte mig syg.

En flexjobber er ansat under skånehensyn, og der er en forhøjet risiko for sygemelding.
Personer der er i arbejdsprøvning har ikke fået fastslået, hvor meget de kan klare af det arbejde de bliver sat til at udføre.
Han hverken kan eller skal forvente at de er stabile, og kan derfor ikke forvente, at de kan udføre samme arbejde som faste medarbejdere.

Hvis din arbejdsgiver ikke er indeforstået med det, så har han misforstået konceptet.

Hvis jeg var dig, så ville jeg spørge om vi ikke kunne tage en opfølgningssamtale, hvor sagsbehandleren også var med, og så ville jeg være 100% ærlig over for begge.

Det er vigtigt at du får lavet en ny kontrakt, hvor du får tilføjet evt ekstra skånehensyn, såfremt du har ting du gerne vil have tilføjet. Det er jo noget der skal med på en kontrakt til flexjob.

Håber at du får hvilet i dag og at du passer rigtig godt på dig selv - uden at have dårlig samvittighed.

Jeg var heller ikke særlig god til det i starten - og det bed mig virkelig i røven

Du skal da ikke have dårlig samvittighed.... og hvis du skal have det så er det mod din krop... altså for ikke at have lyttet til den noget før, DER kan du tillade dig at have dårlg samvittighed, men ikke overfor dit job... du har kæmpet bravt, nu skal du bare op på hesten igen, og hvem ved, måske når du igen kan kæmpe at din boss så ser at du faktisk er værd at holde på.

Som de andre siger, så skal du ikke presse dig selv i en arbejdsprøvning, til at arbejde mere end du kan holde til.

Du skal arbejde lige præcis de timer som tager hensyn til, at du også i din fritid kan fungere, og at du ikke er så slidt op, at du ikke har energi til resten af dagen.

Hvis du presser dig selv, ud og dit formåen, så ender det med, at du bliver fleksjob visiteret til for mange timer, som du ikke kan holde til, når du derefter skal ud og finde et job.

Det er meget, meget vigtigt at du tager kontakt med din jobkonsulent med det samme, og fortæller hende præcis hvad der forgår. At du reelt ikke bliver arbejdsprøvet, men at du indgår i nomineringen. At du bliver sat til at arbejde i et sådan omfang, at hvis du er sygemeldt, så brænder det på, på dit arbejde.

Sådan må en arbejdsprøvning under ingen omstændigheder foregå.
Ud over, at dit arbejdsprøvningssted bruger dig i en stilling på lige for med de ansatte på ordinære vilkår, så kan du også være stensikker på, at det er det du vil blive bedømt på når det skal vurderes om du tilhøre målgruppen som er berettiget til fleksjob.

Det vil de vurdere ud fra, at du kan (selv om du i reletenten ikke kan, men det kommer til at se sådan ud) varetage et job på lige for med de andre ansattet som arbejder på ordinære vilkår.

Det er jo det, din chef vil fortælle til din jobkonsulent når i skal have møde om hvordan det går. Og det er blevet sådan, at hvis du kan arbejde i bare 20 timer om ugen uden skånehensyn, så er du ikke berettiget til fleksjob, da det vurderes, at du så kan forsørge dig selv på det ordinære arbejdsmarkede i et deltidsjob (uden at du kan få supleret op til 37 timer, du skal kunne klare dig for den indkomst et deltidsjob giver).

Så, kontakt din jobkonsulent nu, og fortæl at du i releteten ikke bliver arbejdsprøvet, men indgår i den daglige norminering.

Husk, kun at arbejde i den grad dit heldbred kan holde til det, og husk at der skal tages hensyn til de skånebehov du måtte have (fx. flere pauser og ikke stressende arbejde, dvs. ingen deadline).

Husk, at din arbejdsgiver måske ikke forstår, hvad en arbejdsprøvning vil sige (men mon ikke han gør, men er ligeglad), og derfor måske ikke referere loyalt om hvordan har ser på din reelle arbejdsevne. Jeg ville bede om et andet arbejdsprøvningssted hvis jeg var dig, et sted hvor de ved (overholder reglerne) hvad det vil sige at have en person i arbejdsprøvning. Kan dog forestille mig at din jobkonsulent selv kommer frem til den konklusion.

Og til sidst - Hvis du føler at du ikke kan overskue lige nu, at møde op, så meld dig syg.