Er det fordi han mistede sit job mere end 5 år før han kan gå på efterløn mon?
Jeg var lidt i tvivl om hvor tråden skulle lægges, så måske skal den flyttes?
Jeg har nogle spørgsmål til efterlønsordningen og dertilhørende seniorjob, eftersom jeg kender en, der sidder i en situation, hvor han er ret afhængig af lige præcis den ordning.
Han kom sent ind i efterlønsordningen, og er derfor først berettiget til at gå på efterløn som 62-årig. Han fylder 60 til januar.
Han blev arbejdsløs i maj 2009 (mener jeg), og er altså det man kan kalde langtidsledig.
Han har længe fået at vide af sin A-kasse (ASE), at han var berettiget til et seniorjob når hans dagpengeperiode udløber til december, hvilket han selvfølgelig har haft i tankerne som et sikkerhedsnet. Han er selvfølgelig fortsat med at søge job, (-og skal til samtale i morgen. Jeg krydser alt hvad jeg kan!).
Til han sidste møde fik han så at vide, at hans dagpengeperiode først udløber til maj 2013 - og at han ikke var berettiget til et seniorjob. Han har ikke fået det verificeret at andre end konsulenten der sagde det til ham, men han har selvfølgelig bedt om et ekstra møde.
Jeg kunne godt kunne tænke mig at høre en juridisk forklaring på, hvorfor han ikke er berettiget til et seniorjob alligevel? Jeg er slet ikke inde i alle de dagpengeregler, så jeg har meget svært ved at overskue det hele..
Er der mon nogen, der kan forklare mig de regler?
Begær begærer ikke tilfredsstillelse, begær begærer mere begær..
Er det fordi han mistede sit job mere end 5 år før han kan gå på efterløn mon?
Begær begærer ikke tilfredsstillelse, begær begærer mere begær..
Du kommer med temmelig mange oplysninger, og nogle af dem ved jeg jo ikke, om du har fået helt korrekt fat i (bl.a. troede jeg, at det der snakkes så meget om for tiden er, at pr. nytår i år kan ingen få arbejdsløshedsdagpenge længere end to år, defor forstår jeg ikke den med maj næste år).
Men han kan jo søge en masse på nettet, fx borger.dk
Men altså, de normale regler er, at hvis man falder ud af dagpengesystemet mindre end fem år før man kan gå på efterløn, så skal man have tilbudt et "seniorjob" af kommunen.
Hvordan det bliver påvirket af, at han ikke har været længe nok i ordningen, så efterlønsberettigelsen evt. først indtræder senere, det er jo en særlig krølle. Men I må jo prøve at læse reglerne på nettet først.
EDIT: Men jeg var flink og fandt noget til jer her (ftf-a.dk/a-kasse-regler/dagpenge/seniorjob-og-dagpengeret):
Seniorjob og dagpengeret
Hvis du er født 1.1.1953 eller senere og din ret til dagpenge udløber 5 år før du opnår ret til efterløn, har du ret til seniorjob, hvis du har ret til efterløn, når efterlønsalderen indtræder.
Det er en forudsætning for at få et seniorjob, at du fortsat er medlem af en a-kasse og betaler efterlønsbidrag, uanset at du ikke får udbetalt ydelser fra kassen.
Hvis du er født før 1. januar 1953, og du mister dagpengeretten efter du er fyldt 55 år, så har du fortsat har ret til dagpenge frem til du kan gå på efterløn så snart efterlønsalderen indtræder.
PS: som jeg læser det, kan problemet være, at han falder igennem, fordi han ikke har været med i efterlønsordningen længe nok. Det med seniorjobbet er jo formuleret med udtrykket, at man er efterlønsberettiget, "når efterlønsalderen indtræder". Det gør den jo for hans vedkommende i januar 2013, men du siger jo, at først bliver berettiget to år senere.
Jeg tør ikke sige, hvad der så er meningen. Men nu har du da nogle udtryk og begreber at søge på. Det er jo meget akavet for os halvgamle at blive smidt ud, for det er meget svært de fleste steder at få nyt arbejde, hvis man er 55-65. Mit arbejdssted er også netop blevet nedlagt, og jeg er 58½, så det kender jeg alt til![]()
Senest redigeret af dgd2007 : 25. september 2012 klokken 10:08
Mange tak for dit svar! Jeg læser det også som om, at han ikke kan have betalt til ordningen længe nok. Jeg troede så bare at det ville rykke på den alder, han skal have for at være berettiget til et seniorjob, lige som med efterlønnen, men det gør det måske ikke.. Jeg er jo så slet heller ikke inde i alle de teknikaliteter, og langt det meste information jeg kan finde, er forholdsvis lette beskrivelser. Ikke engang i loven om efterløn kunne jeg finde en helt klar grund til, at han ikke er berettiget, men jeg er heller ikke øvet i at læse den slags..
Jeg må søge videre! Mange tak for svar![]()
Og ja, det er desværre tæt på umuligt, indenfor rigtig mange områder.. For mig at se er det en fuldstændig fastlåst situation, hvis ikke man kender nogen der lige kan hive én ind på deres arbejdsplads.. Derfor er det jo også så meget mere katastrofalt (for ham), hvis ikke han kan få et seniorjob..
Begær begærer ikke tilfredsstillelse, begær begærer mere begær..
Seniorjob og dagpengeret - FTF-A
og
CA a-kasse - Hvorn
Så vidt jeg læser disse to sider, så er han ikke berettiget til efterløn, når efterlønsalderen indtræder ifølge det, du skriver. Efterlønsalderen for personer født i første halvår 1953 er 60 år. Og er han ikke berettiget til efterløn ved efterlønsalderens indtræden, så er han heller ikke berettiget til seniorjob, da seniorjobbet ophører ved efterlønsalderen, og vedkommende derefter går på efterløn.
Så det ser ud til at det er kontanthjælp eller intet til din ven desværre![]()
2004 - 2008
Nu også som Gulvabe
Jeg quoter lige igen, men jeg forstår det simpelthen ikke, så hvis nogen kan skære det ud i pap, må I meget gerne det!
Som jeg forstår det:
Han har jo betalt til efterlønsordningen, og må derfor også være berettiget til efterløn (hvis han altså opfylder betingelserne om ikke at være løbet tør for dagpenge). Men fordi han kom sent ind i ordningen er han det først fra han fylder 62. Seniorjob kan man få i fem år frem til man går på efterløn, ikke? Han er nu 59 år gammel, og der er derfor 2½ år til han kan gå på efterløn. Derfor burde han, efter min forståelse, også være berettiget til et seniorjob. Og hvis ikke han er berrettiget til det, så er han vel heller ikke, hvis han altså får et job at gå på efterløn fra, berettiget til at gå på efterløn? Kan han være berettiget til at gå på efterløn, uden at være berettiget til at få et seniorjob?
Jeg er måske lidt styret af et ønske om, at han har nogle muligheder, men jeg forstår ikke helt, hvordan det hænger sammen, og hvad det er der gør, at han ikke er berettiget, på trods af at han er forholdsvis tæt på sin efterlønsalder, og har betalt til ordningen..
Begær begærer ikke tilfredsstillelse, begær begærer mere begær..
Som jeg læser det, så kan han få seniorjob, hvis han ved efterlønsalderen - som i hans aldersgruppe er 60 år - er berettiget.
Han er ikke berettiget til efterløn når han fylder 60.
Seniorjob er kun en mulighed frem til efterlønsalderen, hvorefter personen skal overgå til efterløn.
Så hvis han havde meldt sig til ordningen i tide, så ville han have kunnet få et seniorjob indtil han fyldte 60 år, hvor han så skulle have efterløn i stedet. Han kan ikke få efterløn, når han er 60 år, og derfor heller ikke noget seniorjob.
Det centrale er begrebet "efterlønsalder" som KUN afhænger af fødselsdatoen, og IKKE hænger sammen med personens indbetalinger og dermed fradrag af tid i perioden.
Så kort og godt - seniorjob ville være en mulighed frem til han fylder 60 år, men kun hvis han kan overgå til efterløn ved sin 60 års fødselsdag.
2004 - 2008
Nu også som Gulvabe