Nu vil jeg ikke blande mig i den debat som dig og Jodok har kørende lige nu, men jeg vil gerne lige svare på det her
Jeg synes det er et lidt underligt argument at bruge at andre folkefærd er dårlige til at nedbringe deres forurening, så derfor bør vi heller ikke gøre særlig meget. Jeg synes egentlig at man skal lade være med at bringe andre mennesker ind i diskussion som et eller andet komparativt element, men bare kigge på sit eget forbrug og se hvilke ændringer man evt. kan lave der for at tage hensyn til miljøet. Og så kan det da være ligegyldigt hvorvidt en eller anden amerikaner kører rundt i en stor benzinsluger, for hvis INGEN på kloden gider at gøre noget, hvor er vi så henne?
Desuden så er der jo ingen i den her tråd der taler om at man ikke må have livskvalitet. Jeg er da udmærket godt klar over at et 100 % miljøvenligt liv ikke ville indebære et moderne liv som vi har det i dag, men derfor er det vel stadig muligt at lave små tiltag i hverdagen som bidrager til at mindske forureningen? Det kan vel næppe betragtes som livs-omvæltende eller livskvalitets-forringende f.eks. at skifte til sparepærer, tage et indkøbsnet med i stedet for at købe plasticposer, fylde vaskemaskinen helt op og køre på miljøprogram, osv.
Jeg var på intet tidspunkt sagt at man er et miljø-svin bare fordi man har en bil, men derfor kan man vel godt tænke lidt over hvor meget benzin man brænder af? Det kan vel heller ikke ligefrem kategoriseres som værende livskvalitets-forringende?