For mig er 'kære' brugt som brevindledning bare en formalitet, der viser, at man evner at være høflig og udvise venlighed over for et andet menneske. Også selv om det måske er en fremmed. Det er jo ikke, fordi jeg med den indledning postulerer, at modtageren er mig kær, endsige overhovedet bekendt. Så jeg kan slet ikke se det forkerte i det. Det skulle da lige være i breve med et lidt ubehageligt budskab à la fx: "Kære Ninja. Du har et overtræk på ½ milliard. Vær venlig straks at indbetale det skyldige beløb på din konto. Med venlig hilsen din bankrådgiver"... Men hvad fa'en sku' de egentlig ellers skrive?
'Hej' er for mig bare den uformelle form af 'kære'. Den bruger vi på min arbejdsplads, hvor der løber en STRØM af mails blandt kolleger og faste samarbejdspartnere dagen igennem. Her ville 'kære' være lidt overkill, synes jeg. Og jeg afslutter altid på job med 'Med venlig(e) hilsen/hilsner'. Lidt mere personligt og uformelt bliver det til 'bedste hilsner' (kun privat eller til nærmeste kolleger og om ikke-arbejdsrelaterede emner).
Jeg tager faktisk ganske meget anstød af indledningen "Til XXXX". Især hvis folk så oven i købet afslutter med 'Hilsen'. Min første tanke er i de tilfælde som regel: "Sure, ubehøvlede kælling/stodder". Er det én, der forventer et svar på sin henvendelse, ryger vedkommende lige lidt længere ned i køen, hvis jeg kan slippe af sted med det. Barnligt, muligvis.
Men som man råber i skoven, får man svar og når man henvender sig uforskammet og kommanderende, så kan man ikke forvente den samme service og imødekommenhed, som de, der forstår at henvende sig på en pæn måde. Ærgerligt-ærgerligt.
"Selv når livet ikke er fedt, er det jo egentlig ret fedt!"