Jeg har været meget teenageforelsket herover sommeren, hvor jeg fik kvalme, når jeg så hende/skulle mødes med hende. Vi havde kun set hinanden to gang i starten af ferien, og ellers så havde vi kun skrevet sammen den sidste måned pga ferier, og det var under skriveriet, det blev meget seriøst med flirteriet. Da jeg så skulle mødes med hende dagen før skolestart, kastede jeg simpelthen op.

Når men det blev ikke til mere mellem os, da jeg ikke følte for hende, da spurgte hende om vi skulle komme sammen, men det ville hun ikke. Men hun ville gerne bare flirtet videre, og se på det senere. Hvilket jeg ikke gad, følte det som om hun bare brugte mig.

Når nu til sagens kerne, denne oplevelse har sat et præg, på min opfattelsen af at være forelsket, da jeg har tænkt rigtig meget på næste gang, jeg bliver forelsket. Ja frygter det faktisk, pga den måde med kvalme og opkasten, tog overhånd.

var så til lægen idag. Og der kom vi frem til, at jeg skal arbejde med at snakke med piger, jeg har to gange i mit liv, snakket/flirtet med to piger over noget tid. Og det endte begge gange af helvede til. Hvor den sidste gang, så var her med kvalmen og opkast. Men min læge opfordrede mig til at, gå hjem, og prøve at arbejde med at snakke med nogle piger. Da jeg skal bevise for mig selv psykisk, at det som skete den forrig gang, ikke sker hver gang. Og at der altid er en fuser blandt ting, hvor det man har gang i ikke går som forventet.

Lige nu prøver jeg berolige mig selv, med at det var en engangs episode, fordi at det gik alt for stærkt. Og tænkte tingene igennem, som min læge sagde.

Nu er mit spørgsmål, har i nogle gode råd til mig? og har i prøvet hvor i havde noget ligende, under en forelskelse.