Jeg har aldrig brudt mig om mit navn. På et tidspunkt (som 12-årig) havde jeg udfyldt en form for at tilføje et mellemnavn, som jeg så ville kaldes af andre, men gjorde det dog ikke. Ville ellers have været nemt dengang før kørekort og uddanelsesbeviser osv.

Jeg er stadig ikke tilfreds med mit navn, men har selv valgt mit "kaldenavn/forkortelse", hvilket er en meget normal og accepteret ting at gøre i engelsksprogede lande. Hernede hedder mange en forkortelse er deres rigtige navn eller bruger deres mellemnavn, og det er en valgmulighed man har på næsten alt der skal udfyldes.

Ville jeg ændre det nu? Nej.. My chance has come and gone.. Jeg har opholdstilladelse (hvor navnet formentlig ikke bare kan ændres) og min mor har mit navn tatoveret på sit håndled..

Jeg bliver altid kaldt noget andet, end det jeg er døbt og det fungerer udmærket.

I nogle år overvejede jeg at skifte, men valgte at lade være pga nærighed og hensyn til mine forældre.

I dag fungerer det fint, der står selvfølgelig et andet fornavn på officielle papirer, men alle jeg er i længerevarende kontakt med fatter at jeg vil kaldes ******

En af mine veninder skiftede sit fornavn, og det tog mig et stykke tid at huske det/acceptere det.
Hun fandt sig dog i at jeg lavede en sammensmeltning af de to navne, indtil det nye kom helt på plads.

Jeg kunne ikke forestille mig at skifte fornavn - har det som TS at mit navn er en del af mig. Skiftede delvist efternavn da jeg blev gift for 1½ år siden, så manden og jeg fik samme navn kombineret af vores efternavne.
At andre skifter fornavn er deres sag, men jeg forstår ikke det med nummerologi At det kan få en til at skifte navn...

Jeg ved slet ikke, hvad jeg så skulle hedde, men jeg er egentlig også fint tilfreds. Hvis jeg var kommet til at hedde Berit, som først var meningen, kan det dog godt være jeg ville overveje det, fordi jeg ikke bryder mig om navnet, men jeg ville nok have lidt svært ved det, i forhold til at mine forældre nu engang havde valgt det og sådan. Jeg ville føle lidt dårlig samvittighed, tror jeg.

Da jeg var lille ville jeg enormt gerne hedde Amanda Da jeg kom i gymnasiet ville jeg gerne hedde Laura og nu .... tja nu hedder jeg det som jeg hedder. Det er næsten umuligt at bruge internationalt og jeg kunne komme i tanke om andre langt smukkere navne, men efter at have skiftet efternavn da jeg blev gift (og den kæmpe omstilling det viste sig at være for mig) tror jeg at jeg tager til takke med hvad jeg fik som navn af mine forældre.

Hvad andre gør er fuldstændig op til dem, men jeg tvivler på at det er en beslutning nogen bare tager. Mon ikke man tænker over lidt tid?

Nej, det kunne jeg aldrig finde på. Selvom jeg aldrig har været speciel glad for mit fornavn, så er det trods alt det navn mine forældre gav mig.
Jeg overvejede på et tidspunkt at droppe mit efternavn og bare bruge mit mellemnavn. Men heldigvis gjorde jeg det ikke. Kan godt li' at ha' 3 navne nu
Personligt synes jeg det er fjollet når folk ændrer fornavn (medmindre de hedder et eller andet der mest af alt minder om børnemishandling da de blev døbt ) Også selvom det bare er et par bogstaver, som f.eks Michael - Mikael, som jeg kendte én der gjorde. Men folk må selvfølgelig gøre hvad de vil.

Det "pudsige" ved ændring af fornavne er at det aldrig er fra et langt "interessant" navn til et helt almindeligt navn, feks. fra Victoria til Tina. Det er altid den anden vej. Gad vide hvorfor?

Oprindeligt indlæg af Piss_Miggy

Hvis jeg hed Jytte eller Else, ville jeg gøre det. Jeg kunne ikke leve med sådan et navn.
Jeg er udmærket tilfreds med mit navn, så det kunne jeg ikke finde på. Drømmer dog om at skifte efternavn.

Jeg kender en Else på 34, som ikke har skiftet navn - men som dog primært bruger sit mellemnavn i dag Familien og de gamle venner er dog stadig på "Else", og det har hun det vist fint med.

Jeg kunne ikke forestille mig at skifte navn. Mine forældre har valgt det navn til mig fordi de syntes, det var så pænt, og det er jeg da lidt stolt af, selv om jeg nok ikke ville have valgt navnet til mine børn (hvis jeg ikke selv havde heddet det).

Jeg kender en person, der fik det gjort, fordi hun hed "Lolita" oprindeligt. Alle kaldte hende "Lita" og på et eller andet tidspunkt har hun så skiftet til "Lisa" officielt.

Og med et navn som det forstår jeg det helt ærligt godt