Oprindeligt indlæg af Hieroglyffen

Jeg har overvejet det et par gange, men vist ikke helt så seriøst. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skulle hedde og nu har jeg jo lissom også vænnet mig til at være 'Navn'. Derudover ville mine forældre blive sindssygt kede af det, hvis jeg skiftede navn, selv om det ikke ville være nogen stor hindring for mig, hvis jeg virkeligt ønskede at skifte navn.

Jeg ville dog ønske, at mine forældre havde været så venlige at give mig et (normalt) mellemnavn - i betydningen 2. fornavn - så jeg selv kunne vælge, hvad jeg ville kaldes. Men nej. Så heldig var jeg ikke.

Jeg kender kun én, der har skiftet fornavn, men vi lærte først hinanden at kende, da hun havde fået nyt navn, så det var ikke noget problem for mig. Min kæreste overvejer at få slettet sit 2. fornavn, for han bruger det aldrig.

Jeg kunne dog aldrig finde på at skifte min efternavn, da det er en del af min identitet - hvilket mit fornavn vel egentlig også er, ellers havde jeg vel været mere seriøs omkring et navneskifte.

Jeg har været så heldig at mine forældre valgte at give mig to fornavne (eller egentlig et fornavn og et mellemnavn og så et mellemnavn mere, som er en del af min fars families efternavn) og ingen af de to navne som man ville betegne som fornavne er noget der er brugt meget nogen steder i verden mit 2. fornavn er der ingen i DK der hedder, og tror vi er omkring en 50 stykker med mit egentlige fornavn - men hvad, jeg elsker det. Selvom jeg som lille gerne bare ville have haft et normalt navn, så folk ikke altid studsede over mit navn.
Efter jeg blev gift, slettede jeg mit efternavn, som var et helt almindeligt sen-navn, og tog mit eftermellemnavn samt min mands efternavn med bindestreg. Min mands efternavn er også lidt specielt og kun brugt af hans familie, ligesom mit tilbageværende efternacn kun er min families, så med den bindestreg imellem, kan jeg være 100% sikker på, at jeg er den eneste i verden der hedder sådan. Og når vi en dag får børn, så vil det kun være mig og børnene der hedder sådan
I dag synes jeg sådan noget er meget sjovt. For 10-15 år siden ville jeg ikke have brudt mig om det..

Jeg har altid været meget glad for mit navn (selvom der er mange, der hedder det samme), så jeg kunne ikke finde på at skifte fornavn.

Jeg kender til gengæld en, som har skiftet til mit navn, fordi hun havde et "mor"navn og gerne ville have et lidt mere almindeligt navn i forhold til sin egen generation.

Jep, jeg hader mit fornavn, og jeg vil virkelig gerne skifte det... Jeg har dog stået med et par problemer, som gør, at jeg endnu ikke har fået gjort det endnu: Først skulle jeg jo gerne lige blive 18, hvilket jeg gjorde for snart tre år siden. Dernæst skal jeg jo finde ud af, hvad jeg vil hedde i stedet for, og det har jeg endnu ikke gjort. Jeg har dog indskrænket min tænken til omkring 10 navne i modsætning til de cirka 50 stykker, jeg havde før, så mon ikke jeg træffer en afgørelse inden for nær fremtid.

Og endelig er der det med identiteten. Nej, fra mit eget synspunkt er noget, jeg foragter så meget, som andre mennesker har påtvunget mig, og som jeg har mulighed for at ændre, ikke nødvendigvis en del af min identitet, men det er det jo fra andres. Folks navne er vel den allermest basale ting, man kender dem på. Så det kunne virke lidt akavet, hvis alle andre pludselig skulle forholde sig til, at så basal en ting pludselig blev ændret, og de fleste ville da sikkert også komme til at kalde mig mit gamle navn indimellem af gammel vane.
Men... Hvis jeg starter på en frisk, hvor jeg skal møde en masse nye mennesker, og deraf nok kommer til at lægge nogle af mine gamle bekendte bag mig, så er et fastetableret navn ikke helt så vigtigt. Og jeg regner med at "starte på en frisk" om et par år, fordi jeg gerne vil flytte efter noget uddannelse.

Oprindeligt indlæg af Xantippe

Det "pudsige" ved ændring af fornavne er at det aldrig er fra et langt "interessant" navn til et helt almindeligt navn, feks. fra Victoria til Tina. Det er altid den anden vej. Gad vide hvorfor?

Jeg er faktisk en af dem, der gerne vil skifte fra et meget sjældent navn (omend mit navn ikke er "fint", som Victoria er ) til, måske, et almindeligt navn. Bl.a. fordi jeg ikke kan snuppe den nye tendens med, at man absolut skal have et fuldstændig unikt navn for at være fin på den, og fordi jeg mener, at der generelt er en hel del ulemper ved at have et sjældent navn. Dog er der et par forholdsvist sjældne navne blandt dem, jeg har overvejet, så jeg ved det ikke helt endnu.

Vi er faktisk den slags forældre, der forventer navneskift hos vores børn Vi stak dem 5 navne: 2 fornavne og 3 efternavne. Så kan de selv vælge Vi har valgt "almindelige" navne - som også kan bruges internationalt.

En lille sød historie til dette er, at mandens bedstefar hed 4 navne: 2 fornavne og 2 efternavne. Hver jul sendte "den ene person" julekort til "den anden person" Den historie syntes vi faktisk var så sød, at vi også ville give vores børn den mulighed - og så det, at vi ikke kunne blive enige om, hvilke navne der skulle bruges - er årsagen til de 5 navne

Oprindeligt indlæg af Xantippe

Det "pudsige" ved ændring af fornavne er at det aldrig er fra et langt "interessant" navn til et helt almindeligt navn, feks. fra Victoria til Tina. Det er altid den anden vej. Gad vide hvorfor?

Jeg har nu altså set mennesker, der har ændret et 'gennemsnitligt' navn til et andet 'gennemsnitligt' navn eller taget et ekstra fornavn til det mere almindelige så at sige. Så altid er nok at overdrive. Mit indtryk er, at der sker en del udramatiske navneændringer, men at der ikke tales så meget om det.

Oprindeligt indlæg af Rakel

Jeg har nu altså set mennesker, der har ændret et 'gennemsnitligt' navn til et andet 'gennemsnitligt' navn eller taget et ekstra fornavn til det mere almindelige så at sige. Så altid er nok at overdrive. Mit indtryk er, at der sker en del udramatiske navneændringer, men at der ikke tales så meget om det.

Dem jeg kender og har hørt om i forbindelse med navneændring har altid været fra et "13-på-dusinet"-navn til et "anderledes-spændende-måske-endda-også-stavet-på-en-alternativ-måde"-navn. Derfor bruger jeg "aldrig" og "altid" i mit indlæg.

Oprindeligt indlæg af Xantippe

Dem jeg kender og har hørt om i forbindelse med navneændring har altid været fra et "13-på-dusinet"-navn til et "anderledes-spændende-måske-endda-også-stavet-på-en-alternativ-måde"-navn. Derfor bruger jeg "aldrig" og "altid" i mit indlæg.

Ja, de ændringer, der er sjove at tale om, hører man jo altid om - men det er ikke ensbetydende med, at der ikke laves udramatiske navneændringer, hvis man sidder på kirkekontoret og ser årets gang på skrivebordet og i DNK. Jeg kan forsikre dig om, at 'aldrig' og 'altid' ikke holder stik omend de navneændringer sjældent er dem, man hører om. Det er såmænd hellere ikke de ændringer, man diskuterer fagligt som kordegne eller kirkebogsførende sognepræster imellem (inden for de regler, der er om det) for de ryger jo lige igennem systemet - modsat de navne, der er unikke eller inspireret af div. trends og numorologi og som man skal til at søge tilladelse til og lave ganske meget arbejde i.

Oprindeligt indlæg af Rakel

Ja, de ændringer, der er sjove at tale om, hører man jo altid om - men det er ikke ensbetydende med, at der ikke laves udramatiske navneændringer, hvis man sidder på kirkekontoret og ser årets gang på skrivebordet og i DNK. Jeg kan forsikre dig om, at 'aldrig' og 'altid' ikke holder stik omend de navneændringer sjældent er dem, man hører om. Det er såmænd hellere ikke de ændringer, man diskuterer fagligt som kordegne eller kirkebogsførende sognepræster imellem (inden for de regler, der er om det) for de ryger jo lige igennem systemet - modsat de navne, der er unikke eller inspireret af div. trends og numorologi og som man skal til at søge tilladelse til og lave ganske meget arbejde i.

Du har ret. Jeg ved ikke om "Kristina" engang har heddet "LulluBertha" eller om "Janni" er døbt "Lizelote". Men det er vist nok snarere nyere generationer, der er ude i at skifte fra "Christophpher" til "Bent".

Oprindeligt indlæg af Xantippe

Det "pudsige" ved ændring af fornavne er at det aldrig er fra et langt "interessant" navn til et helt almindeligt navn, feks. fra Victoria til Tina. Det er altid den anden vej. Gad vide hvorfor?

Nu kender jeg ikke tallene fra de år, hvor jeg skiftede mine navne, men jeg gik fra at hedde et fornavn som 2.452 mennesker hedder i dag, til at hedde et navn som 30.327 hedder i dag. Så det der "aldrig" passer ikke.

Mit efternavn er det modsatte. 223.478 har i dag mit gamle efternavn. Jeg er den eneste i verden med mit nuværende efternavn, eftersom det er et nydannet et.