
Oprindeligt indlæg af
Scrooge_McHagly
Mænd har jo ikke altid været det "underuddannede" køn, det har jo tidligere været kvinder, der ikke havde uddannelse - eller adgang til uddannelse. Men tidligere spillede andre faktorer ind på at generelt færre tog en uddannelse end i dag - fx klassetilhørsforhold, lav social mobilitet, fattigdom etc. Overklassens drenge fik uddannelse, så fik højere middelklassedrenge også uddannelse, så blev det tilgængeligt for begge køn, osv. I dag tager flere jo uddannelse - både mænd og kvinder - end nogensinde før. Det skyldes bl.a. jo vores velfærdssamfund, hvis struktur, organisering og prioriteringer gør, at man groft sagt ikke behøver at være fanget i de vilkår man er givet som følge af de omstændigheder man er født ind i og som man ikke selv har indflydelse på at være født ind i.
Vi har som samfund og civilisation bevæget os i en retning der giver reel frihed for flere til, at man kan blive til hvad man vil. De betingelser der har gjort det, er dem man skal vedblive at dyrke og udvikle, for det er dem, der har bevæget os væk fra et i praksis diskriminerende system.
Så jo, man kan bestemt meningsfuldt diskutere det. Det kræver at man identificerer hvilke faktorer der spiller ind på den nuværende tendens med, at drenge falder af på den på uddannelsesområdet, og at mænd generelt tyer til kriminalitet i højere grad end kvinder gør. Det bliver først umuligt når man strander diskussionen i stereotype opfattelser af kønnene. Kønsessentialisme ("mænd er voldelige" og "drenge kan ikke sidde stille længe nok til at lære at læse") er én af årsagerne til, at det er svært at komme videre, fordi det lukker for, at man kreativt og udogmatisk kan udforske (årsags)sammenhænge. Med kønsessentialisme får man en meget mere begrænset palet af mulige løsninger, som følge af et ekstremt begrænset forklaringsmodel.
Hvis man derimod åbner op og studerer en varietet af mulige forklaringer, fx intersektioner mellem forhold (køn, familieforhold, opvækstvilkår, opdragelse, eksterne prægninger, etnicitet, geografi, økonomisk klassetilhørsforhold, forældres udannelsesniveau og arbejdsmarkedsposition, osv), sammenholdt med åbne tilgange til individet, får man langt bedre forudsætninger til at forstå hvad det er der sker og hvorfor.