altså, så længe vi ikke er biologisk ens så er det idioti at forvente at vi skal opføre os ens.

Vi er ikke sat ens sammen, hvorfor tror folk at vi er små ens maskiner der alle vil køre ens? Hormoner har kæmpe indflydelse på vores opførsel. Og der er vi meget forskellige.

Kan man diskutere det spørgsmål fornuftigt?

Oprindeligt indlæg af gilg

Jeg snublede over dette link i kunst og kultur, fokus var et andet end det jeg bringer frem nu, men det fik mig til at tænke.

Kort sagt er linket en liste over de 28 danske livstidsfanger der blev dømt 1980-2011. Det lykkedes mig at spotte 3 kvindenavne. Heraf en der var del af et kriminelt par.

Det er et af de mere hardcore eksempler på hvordan mænd skiller sig ud her i samfundet. Der er, for mig at se, mange eksempler på hvordan mænd skiller sig negativt ud i statistikkerne. Med uddannelse og hvordan de bliver i den "rådne banan". Deres overrepræsentation i voldsstatistikkerne.

Er det ikke et problem at mandekønnet så konsekvent fastholder en række negative overrepræsentationer?

Hvad kan man gøre ved det? Evt. være provokerende og kræve at man behandler livstid som bestyrrelser og at en %-sats kvinder bliver idømt livstid, så man kan opnå ligestilling på det område?

Hvordan redder vi hankønnet fra at blive / fortsætte med at være det underuddannede køn?

Mænd har jo ikke altid været det "underuddannede" køn, det har jo tidligere været kvinder, der ikke havde uddannelse - eller adgang til uddannelse. Men tidligere spillede andre faktorer ind på at generelt færre tog en uddannelse end i dag - fx klassetilhørsforhold, lav social mobilitet, fattigdom etc. Overklassens drenge fik uddannelse, så fik højere middelklassedrenge også uddannelse, så blev det tilgængeligt for begge køn, osv. I dag tager flere jo uddannelse - både mænd og kvinder - end nogensinde før. Det skyldes bl.a. jo vores velfærdssamfund, hvis struktur, organisering og prioriteringer gør, at man groft sagt ikke behøver at være fanget i de vilkår man er givet som følge af de omstændigheder man er født ind i og som man ikke selv har indflydelse på at være født ind i.
Vi har som samfund og civilisation bevæget os i en retning der giver reel frihed for flere til, at man kan blive til hvad man vil. De betingelser der har gjort det, er dem man skal vedblive at dyrke og udvikle, for det er dem, der har bevæget os væk fra et i praksis diskriminerende system.

Så jo, man kan bestemt meningsfuldt diskutere det. Det kræver at man identificerer hvilke faktorer der spiller ind på den nuværende tendens med, at drenge falder af på den på uddannelsesområdet, og at mænd generelt tyer til kriminalitet i højere grad end kvinder gør. Det bliver først umuligt når man strander diskussionen i stereotype opfattelser af kønnene. Kønsessentialisme ("mænd er voldelige" og "drenge kan ikke sidde stille længe nok til at lære at læse") er én af årsagerne til, at det er svært at komme videre, fordi det lukker for, at man kreativt og udogmatisk kan udforske (årsags)sammenhænge. Med kønsessentialisme får man en meget mere begrænset palet af mulige løsninger, som følge af et ekstremt begrænset forklaringsmodel.

Hvis man derimod åbner op og studerer en varietet af mulige forklaringer, fx intersektioner mellem forhold (køn, familieforhold, opvækstvilkår, opdragelse, eksterne prægninger, etnicitet, geografi, økonomisk klassetilhørsforhold, forældres udannelsesniveau og arbejdsmarkedsposition, osv), sammenholdt med åbne tilgange til individet, får man langt bedre forudsætninger til at forstå hvad det er der sker og hvorfor.

Oprindeligt indlæg af gilg

Jeg snublede over dette link i kunst og kultur, fokus var et andet end det jeg bringer frem nu, men det fik mig til at tænke.

Kort sagt er linket en liste over de 28 danske livstidsfanger der blev dømt 1980-2011. Det lykkedes mig at spotte 3 kvindenavne. Heraf en der var del af et kriminelt par.

Det er et af de mere hardcore eksempler på hvordan mænd skiller sig ud her i samfundet. Der er, for mig at se, mange eksempler på hvordan mænd skiller sig negativt ud i statistikkerne. Med uddannelse og hvordan de bliver i den "rådne banan". Deres overrepræsentation i voldsstatistikkerne.

Er det ikke et problem at mandekønnet så konsekvent fastholder en række negative overrepræsentationer?

Hvad kan man gøre ved det? Evt. være provokerende og kræve at man behandler livstid som bestyrrelser og at en %-sats kvinder bliver idømt livstid, så man kan opnå ligestilling på det område?

Hvordan redder vi hankønnet fra at blive / fortsætte med at være det underuddannede køn?

Man gør det samme som man gjorde ved kvinder i 60'erne og 70'erne: Man siger til dem at de skal tage sig sammen og komme ind i kampen.

Og ved du hvad? Det gjorde de så. I en grad så man overvejede at indføre mandekvoter på lægestudiet.

En anden interessant factoid er at da piger skulle begynde at gå i skole var der en meget seriøs debat om det overhovedet kunne lade sig gøre, da kvindekønnet overhovedet ikke var egnet til at sidde stille på skolebænken og optage informationer fra skrift og undervisning. Det lå simpelthen ikke i pigers natur at være egnede til skoleundervisning.

Jeg finder det uhyggeligt morsomt at det er præcis samme argumentation man bruger nu, godt 100 år senere, i forhold til drengenes uegnethed...

Oprindeligt indlæg af Anne-Lise

Man gør det samme som man gjorde ved kvinder i 60'erne og 70'erne: Man siger til dem at de skal tage sig sammen og komme ind i kampen.

Og ved du hvad? Det gjorde de så. I en grad så man overvejede at indføre mandekvoter på lægestudiet.

En anden interessant factoid er at da piger skulle begynde at gå i skole var der en meget seriøs debat om det overhovedet kunne lade sig gøre, da kvindekønnet overhovedet ikke var egnet til at sidde stille på skolebænken og optage informationer fra skrift og undervisning. Det lå simpelthen ikke i pigers natur at være egnede til skoleundervisning.

Jeg finder det uhyggeligt morsomt at det er præcis samme argumentation man bruger nu, godt 100 år senere, i forhold til drengenes uegnethed...

bare vent, om 100 år sætter vi sku dem til at føde børnene! så kan de rigtig lære det.. muhahahaha

Oprindeligt indlæg af misseman

bare vent, om 100 år sætter vi sku dem til at føde børnene! så kan de rigtig lære det.. muhahahaha

Jeg ville altså også være signifikant mere lun på at få børn hvis det ikke behøvede være mig der skulle føde dem...

Oprindeligt indlæg af misseman

altså, så længe vi ikke er biologisk ens så er det idioti at forvente at vi skal opføre os ens.

Vi er ikke sat ens sammen, hvorfor tror folk at vi er små ens maskiner der alle vil køre ens? Hormoner har kæmpe indflydelse på vores opførsel. Og der er vi meget forskellige.

Vi er ikke sat ens sammen og vores hormoner har en indflydelse på hvem og hvad vi er, men altså, se på den liste, er det nødvendigt at jeg som mand skal være en den af del gruppe der bliver dømt livstid? Er jeg sådan en slags, en type, bare på grund af mine gener og mit køn?
Hvad skal der til for at mine hormoner ikke gør at jeg har en højere chance end min imaginære tvillingesøster for at komme i fjernsynet?

Oprindeligt indlæg af mgy

Kan man diskutere det spørgsmål fornuftigt?

Det er et godt spørgsmål, der mangler en et grundlag og en tradition for blåsokker og afbrænding af boksershorts.

Oprindeligt indlæg af Scrooge_McHagly

Mænd har jo ikke altid været det "underuddannede" køn, det har jo tidligere været kvinder, der ikke havde uddannelse - eller adgang til uddannelse. Men tidligere spillede andre faktorer ind på at generelt færre tog en uddannelse end i dag - fx klassetilhørsforhold, lav social mobilitet, fattigdom etc. Overklassens drenge fik uddannelse, så fik højere middelklassedrenge også uddannelse, så blev det tilgængeligt for begge køn, osv. I dag tager flere jo uddannelse - både mænd og kvinder - end nogensinde før. Det skyldes bl.a. jo vores velfærdssamfund, hvis struktur, organisering og prioriteringer gør, at man groft sagt ikke behøver at være fanget i de vilkår man er givet som følge af de omstændigheder man er født ind i og som man ikke selv har indflydelse på at være født ind i.
Vi har som samfund og civilisation bevæget os i en retning der giver reel frihed for flere til, at man kan blive til hvad man vil. De betingelser der har gjort det, er dem man skal vedblive at dyrke og udvikle, for det er dem, der har bevæget os væk fra et i praksis diskriminerende system.

Så jo, man kan bestemt meningsfuldt diskutere det. Det kræver at man identificerer hvilke faktorer der spiller ind på den nuværende tendens med, at drenge falder af på den på uddannelsesområdet, og at mænd generelt tyer til kriminalitet i højere grad end kvinder gør. Det bliver først umuligt når man strander diskussionen i stereotype opfattelser af kønnene. Kønsessentialisme ("mænd er voldelige" og "drenge kan ikke sidde stille længe nok til at lære at læse") er én af årsagerne til, at det er svært at komme videre, fordi det lukker for, at man kreativt og udogmatisk kan udforske (årsags)sammenhænge. Med kønsessentialisme får man en meget mere begrænset palet af mulige løsninger, som følge af et ekstremt begrænset forklaringsmodel.

Hvis man derimod åbner op og studerer en varietet af mulige forklaringer, fx intersektioner mellem forhold (køn, familieforhold, opvækstvilkår, opdragelse, eksterne prægninger, etnicitet, geografi, økonomisk klassetilhørsforhold, forældres udannelsesniveau og arbejdsmarkedsposition, osv), sammenholdt med åbne tilgange til individet, får man langt bedre forudsætninger til at forstå hvad det er der sker og hvorfor.

Hvilke faktorer er det så der gør at vi er endt hvor vi er?
For mig at se forekommer det mig logisk at man efter lang tids undertrykkelse af et køns muligheder vil se en opblomstring efter friheden er sat ind, med andre ord uddannelsesprocenterne er en naturlig følge af at kønnet er blevet sat frit.

Kønsessentialisme, er der ikke en grundliggende sandhed i at vi er forskellige fysisk set og at vi med vores køn der har udviklet sig til tvekønnet reproduktion har fordel af at være forskellige psykisk set? Hvis vi er dømt til at være forskellige, er det følger det så ikke at et køn vil være (eller kan være) mere optimalt i et givent miljø end et andet?

Oprindeligt indlæg af Anne-Lise

Man gør det samme som man gjorde ved kvinder i 60'erne og 70'erne: Man siger til dem at de skal tage sig sammen og komme ind i kampen.

Og ved du hvad? Det gjorde de så. I en grad så man overvejede at indføre mandekvoter på lægestudiet.

En anden interessant factoid er at da piger skulle begynde at gå i skole var der en meget seriøs debat om det overhovedet kunne lade sig gøre, da kvindekønnet overhovedet ikke var egnet til at sidde stille på skolebænken og optage informationer fra skrift og undervisning. Det lå simpelthen ikke i pigers natur at være egnede til skoleundervisning.

Jeg finder det uhyggeligt morsomt at det er præcis samme argumentation man bruger nu, godt 100 år senere, i forhold til drengenes uegnethed...

Hvordan siger man så til mændene at de skal ind i det? Hvilket sprog er mest egnet til at skære igennem og samle de stærke mænd til at løfte os svæklinge op og ind i kampen?

Joachim B. Olsen har jo løst problemet. Mænd er bare mere ambitiøse, så det er naturligt, at vi får mere i løn. Så må vi jo også tage spjældeturene på os. Det skyldes jo kun vore høje ambitioner.

Oprindeligt indlæg af gilg

Hvordan siger man så til mændene at de skal ind i det? Hvilket sprog er mest egnet til at skære igennem og samle de stærke mænd til at løfte os svæklinge op og ind i kampen?

Det ved jeg ikke. Kræver de særbehandling (som sædvanlig)? Dengang var det mænd der sagde; hold op med at klynke og uddan jer! I dag er det stadig mænd der siger; hold op med at klynke og uddan jer! Dengang handlede det om at blive læger, i stedet for sygeplejersker. I dag handler det om at blive bestyrelsesmedlem i stedet for sekretær.

Hvis det er nødvendigt skal jeg gerne sige det; hold op med at klynke og uddan jer! Skolen er ikke blevet mere kønsorienteret end den var i 60'erne - nu er det bare mænd der har handicappet. Og så skal der da gøres noget for at fremme drengenes muligheder!

Ligestilling er godt, hvis man spørger mange mænd. Sådan i princippet. Men hvis man nærmer sig reel ligestilling, så begynder mændene at klynke over at det ikke er ligestilling. Over at kvinderne fylder for meget. Og overtager. Og begynder at hive kriminalitetsstatistikker frem, for at bevise hvor svært de stakkels mænd har det.

Men jeg tror nu stadig ikke mænd, sådan for alvor har lyst til at indgå i en runde 'hvem har det værst' med kvinder. 'Ned til kvinderne', er der en bog der hedder, om en gut der fik foretaget en kønsskifteoperation af den (indrømmet tåbelige) grund at han mente kvinderne har det så nemt i samfundet. Jeg tror jeg vil lade dig selv læse den for at se den "spændende" konklusion...