Skide Jes Dorph i munden.
33Synes om
inden jeg en dag bliver puttet i jorden kunne jeg godt ha tænkt mig at nå:
- komme ud og rejse, har ingen mål men bare at opleve verdenen..
- at få motorcykelkort og motorcykel..
- løbe en halv (måske en hel) maraton..
- uddanne mig endnu mere..
- bo på landet med en masse dyr..
- spinge i faldskærm..
Iform kvindeløb maj
Femina kvindeløb maj
Extremtøseløb september
"et godt liv skal man kæmpe for" B.S.
Skide Jes Dorph i munden.
Jeg går meget op i store primtal. Er jeg en éner?
Jeg vil bare gerne nå at leve mit liv.
So you wanna fuck the homecoming queen?
Ro på... For mig virker det nytteløst, fordi jeg synes det er meningsløst at sætte sådanne mål for sig selv, i og med at du i princippet kan være væk i morgen. Det har jeg oplevet for tre personer der stod mig virkelig nært. Jeg er mere en "en dag af gangen"-type, og hvad jeg når det når jeg.
Grunden til at jeg nævner dødsangst er fordi det for mig virker angst-præget at sidde og sige dét her vil jeg bare nå at opleve inden jeg dør. Jamen hvad så hvis du ikke når det? For mig at se er det, det samme som et udtryk for dødsangst - jeg vil ikke dø før alle punkter på min træskoliste er udfyldt-agtigt.
"Does he have an accent? - Yeah, it's awesome, it's like half french, and half retarded."M♥M♥E♥M♥
EXONERATE THE WM3
At have min egen hest!
Jeg har haft det lidt på samme måde som du: jeg er 31 år, jeg har fundet manden i mit liv, vi har to dejlige børn som vi fik tidligt, jeg har et godt job, bor i et dejligt hus og har dejlige venner og dejlig familie. Jeg stiler ikke efter det vilde- og det har bekymret mig lidt.. Men jeg har fundet ud af at det er ok. Jeg nyder livet her og nu, og fokuserer egentlig ikke så meget på fremtiden. Håber bare alt går godt. Og ja, så vil jeg gerne have en hest![]()
At leve... Og hvad det så indebærer vil tiden vise.
Regel nr. 1: MissVejle har altid ret
Regel nr. 2: I det tilfælde, at MissVejle ikke har ret, træder regel nr. 1 i kraft
Far ♥ † 12.03.2009
Og hvad så, hvis man dør som ung, og ikke når at opfylde de mål du har haft. Så er du jo alligevel død og kan ikke rigtigt begræde set du ikke nåede. Til gengæld har du glæden ved målene mens du er i live. Også selvom du aldrig når at indfri dem. At planlægge fremtiden og sætte sig mål for hvad man vil, er for mig en del af det der med at leve. Det er skønt at kunne drømme om de mål man har sat sig, og det synes jeg på ingen måde er angst-præget eller meningsløst.
So you wanna fuck the homecoming queen?
Jeg tror bare ikke, jeg fungerer helt vildt godt med ikke at være på vej et andet sted hen. Det har jo været det største fikspunkt i ens liv, langt hen ad vejen.
Man kunne se enden på folkeskolen, gymnasiet, universitet, muligheden for at stifte familie og få hjem og bla bla bla.... og nu har man udsigt til at skulle fortsætte til pensionen og ungerne flytter hjemmefra. Det er lidt tungt, synes jeg.
Jeg er fungerer bedst, når jeg er på vej hen imod noget. Jeg skal lære at leve i nuet, og det er jeg ikke særlig god til.
Blive præsident og genindføre tvangssterilisation. Og indføre omfattende og obligatorisk grammatikundervisning på alle undervisningsniveauer, inklusive universitetet.
Cry me a fucking river, bitch