Noget andet er jeg ville ønske jeg boede i Fredericia netop nu og tivoli har jeg faktisk også snakket om med en veninde ku være en mulighed! hihi... der kan man i hvert fald virkelig brøøle helt nede fra maven af!

Ellers er koncerter ret gode til den slag, fordi musikken er så høj og alle ande også råber og skriger

Med mindre det er en klassisk stryger koncert self. det kan godt være folk ville kikke lidt, hvis man begyndte at huje midt i sådan en...

Jeg takker for det røde kort chakiya, meget flot

Tag ud på landet og find en mark og giv dig til at grave et hul mens du råwer

Jeg kender godt følelsen af at man skal have det ud, og jeg tror på det renser systemer ret så godt. jeg bor i verdens mest lydte lejlighed og her fungerer puden ganske fint

Begynd til kickboxing eller lignende - der SKAL man råbe + man får den fysiske aggression ud. Og der er masser af træningshold, hvor du ikke skal risikere et blåt øje, men bare bruger pads, boksebolde osv.

Oprindeligt indlæg af Heres-Your-Sign

Jeg synes da mere det er bekymrende, at du kan blive så vred, at det åbenbart er nødvendigt at råbe og skrige SÅ højt..

Hvad med at skrige ned i en pude, eller sætte musik på og synge af dine lungers fulde kraft? Det må da have nogenlunde den samme virkning. Boksning kan iøvrigt anbefales til at komme af med indebrændte frustrationer.

Hvorfor er det bekymrende? Hvad er det, sådan helt præcist, der er galt med at være meget vred og ønske at afreagere på en uskadelig måde (medmindre, naturligvis, at man råber direkte ind i øregangen på et eller andet stakkels menneske)?

Oprindeligt indlæg af Elastika-Fantastika

Hvorfor er det bekymrende? Hvad er det, sådan helt præcist, der er galt med at være meget vred og ønske at afreagere på en uskadelig måde (medmindre, naturligvis, at man råber direkte ind i øregangen på et eller andet stakkels menneske)?

Der er intet galt i at være så vred at man føler trang til at afreagere, men det skal vel ud i det øjeblik situationen opstår, og ikke planlægges som en skrigeudflugt til en skov? Det virker på mig som en overdrevet og dramatisk happening istedet for en forløsning..
Oplægget forekom mig mest af alt som en teenage dramaqueen ting, hvor to veninder planlægger skrigerier. Hvis TS havde forklaret de bagvedliggende grunde, så havde min umiddelbare forståelse klart været større..

Oprindeligt indlæg af balletdanserinde

Jamen jeg har det meget på samme måde mht. at jeg da også sagtens kan bande og svovle højlydt hvis jeg har en dårlig dag eller der er noget der irriterer og får luft på den måde og generelt også viser jeg er et menneske og ikke holder inde i den slags situationer. Men der er jo nogen situationer hvor du ikke bare kan gøre det samme - f.eks. overfor mennesker i deres åbne ansigter, eller når det er nogle helt andre og sværere følelser. F.eks. døde min biologiske, alkoholiske far sidste år og jeg har siddet med papirerne fordi min bror bor i udlandet og der er bare mange ambivalente og blandede følelser der. Jeg skulle måske have skrevet tidligere at det er ting i den liga, der har fået mig til at skrive dette indlæg, så folk ikke fik det indtryk at jeg var/er en eller anden tosse der løber rundt og råber og skriger over alm. hverdagsdilemmaer som helst skal kunne løses fornuftigere. Når det så er sagt, så er det vel ikke så underligt at man kan have det sådan hvis man er stresset, depri eller whatever og hvem skal så dømme at det er forkert. Self. er det ærgerligt at så mange er stressede i dag eller lign. af pyskiske ubehag, men sådan er livet bare nogen gange og så hellere forholde sig til det, end fornægte det. Det synes jeg i hvert fald er mere konstruktivt.

Og så skrev jeg indlægget netop fordi, bor man i en storby, kan man self. sagtens være alene i lejligheden, men sikkert så godt som aldrig i opgangen og jeg netop synes man bør tage hensyn til ens naboer så de ikke blir bange for ens ve og vel og jeg virkelig, rent praktisk søgte råd til hvordan man så ku få det ud, netop uden at genere/skræmmen ens omverden

jeg kan godt genkende følelsen af at have lyst til at skrige, men derfra og så til at gøre det, der er nok noget som stopper mig midt imellem.
en dag min mormor blev rigtig syg og det hele bare var noget lort, da stod jeg simpelthen bare af toget et random sted på hjemvejen, meldte mig syg fra job, og så gik jeg bare i timevis. gik og gik og forsøgte at få mit hoved til at falde ned, for det føltes som om jeg var ved at eksplodere.
da min eks tog på ferie og "glemte" at fortælle mig at han ikke var af sted alene, og jeg ikke kunne få fat i ham mens han var væk, da satte jeg det højeste, ondeste musik på og sang med, mens jeg stod på min stairmaster og kom af med en masse energi.
så jeg tænker, som flere andre, om man ikke kan kanalisere den negative energi over i noget konstruktivt, for eksempel træningscenter eller boksning eller en lang løbetur hvor man virkelig bare brænder den energi af og går hjem og kaster sig tudende på sofaen bag efter?
jeg har i øvrigt også fundet ud af at lige netop infected mushroom nærmest kortslutter min hjerne, jeg kan have det vildeste tankemylder, men så snart jeg sætter IM på, så kan jeg ikke rigtig tænke, jeg bliver bare sådan nærmest zombie-agtig. måske du har noget musik som giver samme effekt?
men selvfølgelig, hvis det kun/bedst virker for dig at løbe rundt og skrige, så har jeg ingen forslag, kan ikke helt forestille mig hvor jeg selv ville turde opføre mig sådan, uden frygt for at møde andre