Hvis mit foster efter NF viste forøget risiko for Downs ville jeg vælge at terminere graviditeten.
Jeg ved at jeg ikke ville kunne være en ordentlig omsorgsgiver for et så ressourcekrævende barn, som et barn med Downs er. Jeg ville ikke kunne byde et barn det liv.

Desuden mener jeg (don't hit me!) at et liv med Downs Syndrom ikke er et ønskværdigt liv for nogen. Det er jo et liv konstant parkeret i sidebanen, med status quo som makker. Selvfølgelig er der visse individer der formår at få sig selv ud i kørebanen igen, og formå noget aktivt og givende for sit liv, men det er bare ikke særlig mange ud af en stor gruppe.
Jeg kan selvfølgelig ikke sætte mig ind i hvordan livet er for en person med Downs, da jeg jo ikke selv har det, men jeg kan ikke forestille mig at det er en større selvrealiserende identitet og indfriede livsønsker der finder sted.