
Oprindeligt indlæg af
zembra1986
Jeg har 1 nær veninde, og jeg ved faktisk ikke engang om jeg vil betegne os som nære, jeg har f.eks aldrig grædt foran hende, eller fortalt så meget om min barndom osv., men jeg føler jeg kan ringe eller skrive til hende hvis jeg har brug for en snak, om jeg så gør det er en anden snak, det er egentlig sjældent, jeg er en meget privat person der helst holder tingene for mig, nok en konsekvens af en barndom hvor jeg helst skulle være usynlig og næsten altid blev tilsidesat, desværre.
Derudover har jeg 2 veninder, men vi er ikke tætte som sådan, de bor ikke i "min by længere, og det er ikke så tit vi ses.
I folkeskolen var jeg den stille pige, men jeg havde 3 gode venner som jeg altid havde det sjovt sammen med, vi blev kaldt firkløveret, da folkeskolen sluttede fortsatte de 3 andre på uddannelse/arbejde/, fik kærester og nye venner og det gjorde jeg ikke, blev syg med depression og angst, og venskabet gled ud, og eftersom jeg er 26 nu, og har været sygemeldt on/off i mange år efterhånden og ikke har kunnet tage en uddannelse, har det desværre været meget svært at lære nye folk at kende og få nye venner, så min omgangkreds er meget lille, det håber jeg dog ikke den bliver ved med at være, men samtidig synes jeg det er sværre i min alder at få venner, andre folk på min alder er som regel rimelig "satte" med kæreste, venner, fast arbejde osv., og har ikke "plads/overskud" til flere, så det er ikke nemt, specielt fordi jeg bor i en mindre by hvor der ikke er de store muligheder for at møde nye mennesker, andet end på uddannelse eller lign.