Jeg flyttede godtnok til ny(e) by(er), både, da jeg stadig gik i gymnasiet (kollegie), og da jeg begyndte at studere.. Kommer fra en lille by, flyttede først til den lige så lille naboby, hvor gymnasiet lå og senere til en lidt større by 40 km væk.

Men efter endt uddannelse havde jeg det lidt ligesom du.
Jeg følte mig meget ensom - låst fast.

Efter to år tog jeg en beslutning om at flytte meget længere væk. Nu bor jeg mere end fire timers med offentlig transport fra min barndomsby.

Det var rigtig hårdt at starte helt fra bunden. Jeg kendte absolut ingen her i byen.
Men nu her - fire år efter - er jeg rigtig glad for min beslutning.
Jeg har fundet enkelte gode venner og enkelte gode bekendte. Jeg bliver aldrig en dem, der har enormt mange venner og bekendte - det vil jeg slet ikke kunne overskue. Men jeg har dem, jeg har brug for.

Det var dejligt for mig at starte forfra og få en chance for at starte på en frisk.
Det betyder jo ikke, at alt bliver nemt, eller at man aldrig kommer til at gentage nogle fejltrin.
Men alt i alt har jeg udviklet mig, og mit liv ser helt anderledes ud, end det ville, hvis jeg var blevet boende.

Jeg har kun kontakt med dem fra folkeskolen via facebook.. Enkelte fra gym og min studietid skriver jeg også med i ny og næ på facebook. Men det er også det.
Jeg er ikke rigtig ked af det, selvom jeg nogle gange bliver lidt misundelig, hvis jeg hører andre fortælle om alle deres barndomsvenner.
Men ser jeg på dem, jeg kender fra tidligere, har jg intet til fælles med dem.. Ud over den fælles fortid.

Dem, jeg kender nu, har jeg til gengæld mange ting til fælles med