Det er meget normalt at have 3 - 5 nære venner, og tro at andre har mange flere.

Oprindeligt indlæg af capone

Jeg er i den triste situation, at jeg ingenting har mere. Jeg har ikke haft nogle venner, i over 2 år nu, efter jeg gik ud af 10 klasse. Har jeg arbejdet, og det var kollegaer som var meget ældre end mig.

Jeg er nu 18 år, og har i 2 år ikke været i byen, været til fest, eller bare været sammen med andre unge, og nydt ungdommen med fjollerier, og andet spas. Det går mig rigtig meget på! det har været 2 utrolig lange år, jeg har kedet mig så utrolig meget i hverdagen.

vil ikke fortsætte sådan her, det tror jeg sku at jeg bliver skør af. Jeg regner med at starte på gymnasiet, efter sommerferien næstegang, da jeg først kan komme til optagelsesprøve der. Tror i ikke det ville være en god ide, der vil jeg da kunne få venner?

Hvor mange nære venner har i?

Hvad med at få nogle fritidsinteresser hvor du kan møde andre mennesker? fx en holdsport?

Fedt med hurtige svar! jeg har nemlig ingen nære venner, og det som gør mig så trist, at livet er blevet så kedeligt. Men var det med uddannelsen en god ide?

PS bare rolig har ikke selvmordstanker, mit liv er ikke værd at leve, var ment som at, det er et liv andre ikke ville leve

Du er jo på rette vej fordi du tænker over hvad du kan gøre.
Hvis du stadig har et minimum af kontakt (fx. via facebook) med gamle venner kan du jo forsøge at få en større kontakt derigennem.

Jeg synes også du skal tænke over en holdsport eller måske frivilligt arbejde. Det er en god måse at skabe nye kontakter på.

Derudover kunne dette måske være en ide: Ensom Ung

Du kan jo holde øje her:

Komsammener

Det kan da være, at der er noget du har lyst til at deltage i

Jeg havde da jeg var omkring 17 -19 år 3 gode venner og et par andre jeg så i ny og næ.

Hvis dit liv ikke er værd at leve, så er der jo kun en ting at gøre - at gøre noget ved det, så det bliver værd at leve. Og det kunne fint være at gå på gymnasiet - det er også fornuftigt langsigtet da du så har noget at bygge videre på så du kan få en uddannelse.

Da jeg var 18 havde jeg sparet penge op via et studiejob jeg havde da jeg var i gymnasiet og tog derfor 4 måneder i kibbutz i Israel.
Kom hjem derfra, fik et fuldtids job i en bager, sparede penge op og og rejste, da jeg var 19, alene til Kina, Korea og Thailand i 2,5 måneder for at opleve verden og lærer mig selv at kende.

Der er masser af muligheder for at få et mere spændende liv - ofte kræver det lidt fantasi at forestille sig hvad man dog skal finde på - og derefter ofte hårdt arbejde i en periode for at få det til at lykkedes. Men sæt dig ned og tænk over hvad du egentlig gerne vil, og lav så en plan for hvordan du kommer derhen

Kan især godt mærke det i weekenderne, jeg mangler nogle nære venner. Hvordan mødte i jeres

Da jeg fyldte 18, havde jeg nok kun en enkelt tæt veninde, som jeg dog var ved at vokse fra. Senere på året mødte jeg nogle af de bedste venner, jeg har i dag. Dem mødte jeg, da jeg var på højskole.

Ellers er min vennegruppe sammensat af en bred vifte af studiekammerater, venner fra frivilligt arbejde, venners venner og et par folk fra Debatten (). Mine venners venner har de gerne mødt på jobbet eller på deres kollegier.

Oprindeligt indlæg af capone

Kan især godt mærke det i weekenderne, jeg mangler nogle nære venner. Hvordan mødte i jeres

Herinde. Mine absolutte bedste venner har jeg mødt her. Den ene er så blevet min kæreste med tiden. Men man kan jo møde mennesker over alt, bare man har mod på det Vil tro, at der nok skal knyttes nye bånd, når gymnasiet starter. Jeg har i hvert fald indtrykket af, at der var et meget tæt sammenhold mellem folk, da jeg gik i gymnasiet selv. Der er mange unge mennesker på ca. samme alder som en selv, og der skulle man nok kunne finde en eller flere, som man føler sig godt tilpas med. Og så er der jo gymnasiefester og den slags, som holder det sociale i gang