Oprindeligt indlæg af b-a-n-a-n-a-s

Jeg blev kontaktet af et øvrigt familiemedlem som sagde, at de jo egentlig "kunne have ladet være med at fortælle advokaten at du eksisterede og håbet de aldrig opdagede det". Det valgte de så ikke, men alligevel ringede de og gav mig egentlig lidt skyldfølelse i form af sætninger som "det er så synd for din faster" og "du vidste jo ikke engang han eksisterede".
Det lyder på dem som om jeg godt kan aftale med advokaten at overdrage de penge til min faster hvis jeg vil, men kender ikke loven omkring det.

Det står dig jo altid frit for at give afkald på arv. Det behøver du nok ikke bruge mange advokattimer på. Men det lyder da bare mærkeligt at de pludselig har så travlt med at give dig skyldfølelse. DE har jo ikke valgt at det skal være på denne måde. Det har den afdøde. Det må de bare respektere.

Den mulighed du nævner med lånet, lyder da fin. Så kan hun blive siddende og du kan få din arv udbetalt i rater (afdrag på lånet) men husk for guds skyld at få pant i huset

Oprindeligt indlæg af Is-blomst

Der er jo ingen der ved hvorfor din onkel har efterladt dig pengene, eller undladt at skrive testamente.
Måske er det en forglemmelse, men det kan jo lige så godt være med vilje.
Hvem ved, måske er det hans måde at vise at du er en del af familien.

Har du heller ikke haft kontakt med resten af familien?
Hvis ikke virker det ret upassende at de pludselig ringer for at få dig til at give afkald på din arv.

Jeg synes at du skal gøre det du har det bedst med.
Det er din arv, så du bestemmer.

Det var papirer der lå klar, men han havde jo ikke regnet med at dø (det skete pludseligt), så det var ikke blevet ordnet endeligt. Altså er det "bare" nogle uheldige omstændigheder der gør, at jeg overhovedet skal arve til at starte med.
Egentlig ville jeg slet ikke ha' de penge, men bliver omvendt også lidt "provokeret" af alt det skyld med skyld på.
Jeg har aldrig haft kontakt med min farmors søster (som ringede til mig), men min faster kontaktede jeg selv for mange år siden, og vi mødtes en enkelt gang og holdt kontakten nogle måneder - med i sidste ende løb det ud i sandet.
Jeg talte med min faster i forbindelse med alt det arv (på eget initiativ, da jeg gerne ville høre det hele fra hende selv, og hun samtidig er den eneste i familien jeg "kender") og da tog hun lidt skylden for at vi havde mistet kontakten.
Så det virkede også på mig lidt upassende at en total ukendt ringer, når nu min faster er den egentlig implicerede og den eneste jeg nogensinde har talt med.

Oprindeligt indlæg af Code71

Det står dig jo altid frit for at give afkald på arv. Det behøver du nok ikke bruge mange advokattimer på. Men det lyder da bare mærkeligt at de pludselig har så travlt med at give dig skyldfølelse. DE har jo ikke valgt at det skal være på denne måde. Det har den afdøde. Det må de bare respektere.

Det lå lidt implicit i samtalen, at det jo netop heller ikke var hans vilje. Han egentlig vilje (ekskluderende mig og overladende det fælles hus til min faster) var skrevet, men bare ikke formelt ordnet.
Det kan man (jeg) jo også sagtens sidde og få skyldfølelse over

Men hvordan er din faster i økonomiske problemer?
Er det fordi at hun har overtaget hans del af huslånet, og hans arv til dig egentlig kommer ud af hendes lomme?
Eller er der allerede værdi i huset, som bare skal deles?

Oprindeligt indlæg af LevitateMe

Men hvordan er din faster i økonomiske problemer?
Er det fordi at hun har overtaget hans del af huslånet, og hans arv til dig egentlig kommer ud af hendes lomme?
Eller er der allerede værdi i huset, som bare skal deles?

De har købt huset sammen, og min faster har solgt alt hun ejer for at købe sin halvdel af dét hus.
Nu er han jo død og derfor skal hans aktiver fordeles, deriblandt det hus, eftersom papirerne, som skulle have overladt den fulde andel til min faster, ikke var blevet ordnet formelt.
Hun har, fordi hun jo har solgt alt, ikke råd til at købe hans del, så derfor skal det deles.
Giver det mening? (er ikke særlig meget inde i lovene)

Oprindeligt indlæg af b-a-n-a-n-a-s

Det lå lidt implicit i samtalen, at det jo netop heller ikke var hans vilje. Han egentlig vilje (ekskluderende mig og overladende det fælles hus til min faster) var skrevet, men bare ikke formelt ordnet.
Det kan man (jeg) jo også sagtens sidde og få skyldfølelse over

Men det KAN han ikke såfremt du er tvangsarving. Det kan det jo tyde på nu du skal arve hvor der ikke er et testamente. Man kan IKKE skrive sig ud af tvangsarv. Så såfremt du er det (tvangsarving) så kan de sådan set hoppe og springe. Sådan bliver det bare og det kan de ikke gøre noget ved

Oprindeligt indlæg af LeneFra1980

Det synes jeg altså ikke er iorden.

Det virker jo som om familien godt kendte til dig, så alt andet lige kan jeg ikke lade være med at tænkte, at det gjorde din onkel med stor sandsynlighed også. Han kunne derfor have valgt at lave et testamente, der tilgodeså din faster mest muligt, eventuelle med nogen kapitalbindinger eller oprettelse af en privat fond med specifikke begunstigede.

Men de papirer var jo allerede lavet Problemet var, at de ikke var nået at gå igennem formelt, så de var ugyldige.
Hvis han havde nået at få tinglyst det andet testamente, havde jeg ikke fået en skid, og der havde stået "I tilfælde af min død går huset til *faster*"-agtigt.

Iøvrigt vil jeg kalde deres "forberedelser" for meget mangelfulde. Frygter man at miste huset ved dødsfald, så sørger man sgu da for i GOD tid at få arvinger til at underskrive, så efterladte kan blive siddende i uskiftet bo

Oprindeligt indlæg af Code71

Men det KAN han ikke såfremt du er tvangsarving. Det kan det jo tyde på nu du skal arve hvor der ikke er et testamente. Man kan IKKE skrive sig ud af tvangsarv. Så såfremt du er det (tvangsarving) så kan de sådan set hoppe og springe. Sådan bliver det bare og det kan de ikke gøre noget ved

Men... Undskyld, jeg er som sagt slet ikke inde i loven
Men så vidt jeg har forstået, kunne de sagtens have lavet (Og havde også gjort) et dokument, hvor hele huset gik til min faster i tilfælde af hans død?