Oprindeligt indlæg af b-a-n-a-n-a-s

Det var papirer der lå klar, men han havde jo ikke regnet med at dø (det skete pludseligt), så det var ikke blevet ordnet endeligt. Altså er det "bare" nogle uheldige omstændigheder der gør, at jeg overhovedet skal arve til at starte med.
Egentlig ville jeg slet ikke ha' de penge, men bliver omvendt også lidt "provokeret" af alt det skyld med skyld på.
Jeg har aldrig haft kontakt med min farmors søster (som ringede til mig), men min faster kontaktede jeg selv for mange år siden, og vi mødtes en enkelt gang og holdt kontakten nogle måneder - med i sidste ende løb det ud i sandet.
Jeg talte med min faster i forbindelse med alt det arv (på eget initiativ, da jeg gerne ville høre det hele fra hende selv, og hun samtidig er den eneste i familien jeg "kender") og da tog hun lidt skylden for at vi havde mistet kontakten.
Så det virkede også på mig lidt upassende at en total ukendt ringer, når nu min faster er den egentlig implicerede og den eneste jeg nogensinde har talt med.

Hvis man ved man får det problem, så er det sådan set lidt ligegyldigt hvornår han havde 'regnet med at dø'. Et af mine familiemedlemmer skrev testamente da hun var knap 30 da hun bestemte sig for at hendes tvangsarvinger ikke skulle arve det hele, skulle det nu gå galt. Så det testamente ligger dér og hygger sig, nu på 20. år, godt og vel.

Så-øh... at han ikke har fået det ordnet synes jeg bestemt ikke du skal have skyldfølelse over. Og tilslutter mig i øvrigt den tidligere ærede taler som mente at et lån (med pant i huset!) er en fornuftig idé.

Oprindeligt indlæg af Code71

Men det KAN han ikke såfremt du er tvangsarving. Det kan det jo tyde på nu du skal arve hvor der ikke er et testamente. Man kan IKKE skrive sig ud af tvangsarv. Så såfremt du er det (tvangsarving) så kan de sådan set hoppe og springe. Sådan bliver det bare og det kan de ikke gøre noget ved

Brødre, som TS jo træder istedet for efter faderens død, er ikke tvangsarvinger!
Tvangsarvinger er børn eller ægtefælle. Har man ikke tvangsarvinger, kan man testamentere til hvem man vil. Laver man ikke testamente, og ikke har tvangsarvinger, så vil arven gå til forældre hvis de lever, og ellers søskende, som det lyder til at være tilfældet her.
Så Onklen kunne gøre med sine penge som han ville, og har åbenbart ikke i tide fået tingene i orden, og så et TS arveberetiget på linje med de andre, og det synes jeg ikke hun skal have det dårligt med.

Ved du hvad de to andre arvinger gør, der skal arve sammen din faster og dig.

Hvis de fastholder deres arv gør det vel ikke den store forskel at du også skal have din.
Ellers synes jeg også at ideen om et lån med pant i huset lyder som en god løsning.

Oprindeligt indlæg af b-a-n-a-n-a-s

Men... Undskyld, jeg er som sagt slet ikke inde i loven
Men så vidt jeg har forstået, kunne de sagtens have lavet (Og havde også gjort) et dokument, hvor hele huset gik til min faster i tilfælde af hans død?

Det kunne de sagtens. Havde din farbror testamenteret hele sin formue (eller bare den del, der nu går til dig) til sin søster, var der ingen problemer.

Oprindeligt indlæg af Is-blomst

Ved du hvad de to andre arvinger gør, der skal arve sammen din faster og dig.

Hvis de fastholder deres arv gør det vel ikke den store forskel at du også skal have din.
Ellers synes jeg også at ideen om et lån med pant i huset lyder som en god løsning.

Ja, hvis de to andre giver afkald på arven for fasters skyld, så kan TS da godt overveje det - men hvis de KUN vil have hende til at opgive sin del, så synes jeg hun skal bede dem rende og hoppe.

Altså jeg ser sådan på det:

1. TS kender ikke sin faster og har ikke kontakt med hende. Hvorfor skal hun så pludselig forære hende et større pengebeløb i form af sin arv?

2. TS arver, fordi hendes far åbenbart er død. Arven er altså en indirekte arv fra hendes far.

Jeg ville tage mod arven, og jeg ville ikke have dårlig samvittighed over det. Når fasteren ikke arver i første omgang, er det vel, fordi hun ikke har været gift med onklen, eller hvad?

Personligt ville jeg have svært ved at tage imod en arv, der reelt aldrig havde været tiltænkt mig - og hvor det som her kun er detaljer i papirarbejdet, der mangler.
- Hvor længe har de siddet i huset? Er der tale om et nyere køb, hvor de simpelthen ikke har nået at få det sidste på plads, eller er der gået år, hvor de ikke har taget initiativ til at få tingene i orden?

Du har fået en ubehagelig opringning fra én af parterne - der formentlig har handlet på følelser og frygt for sin gamle mor´s (eller what ever) fremtidige situation.
- Hvordan har de andre reageret? Er hele flokken, der har forsøgt at presse dig, ved at spille på din samvittighed og skyld følelse? Eller er det kun den ene person?

I din situation ville jeg se igennem fingre med kontakten til den side af familien, havde ligget på meget lavt blus gennem flere år. Indkalde til et møde med familien, hvor du først giver udtryk for din forståelse af enken tab og situation.
Derefter er det relevant at få styr på hvor de andre står - er de villige til at give afkald på deres arv (lade enken sidde i uskiftet bo), eller går de efter pengene?.
- Går de efter pengene er der ingen grund til, du ikke skulle gøre det samme - enken vinder intet, hvis kun én af parterne giver afkald på arven.
- Er alle villige til at lade enken beholde huset, så se nærmere på, om der kan laves en klausul, hvor du får pant i huset eller lign. På den måde vil du stadig være sikret din arv, når den tid kommer. Men kan samtidig lade enken beholde sit hus og formentlig livsgrundlag. Husk i den forbindelse at sikre dig, du ikke om 20 år pludselig skal dele din andal af arven med 12 andre fra enkens side af familien.

Husk forinden et evt. møde at få et klart overblik gennem din advokat, så du kender dine rettigheder og muligheder.

Ovenstående er hvordan jeg ville håndtere situationen.

EDIT: Det overrasker mig faktisk så mange herinde ville tage penge uden at tøve.. men det forklarer måske, hvorfor der er så mange dårlige historier om arv og efterfølgende splid i familien....

Oprindeligt indlæg af Skidt_Og_Kanel

Derefter er det relevant at få styr på hvor de andre står - er de villige til at give afkald på deres arv (lade enken sidde i uskiftet bo), eller går de efter pengene?.

Der er ikke nogen enke (så havde TS ikke arvet). Det er en søster til afdøde, der bor i huset, så helt per definition er der ikke noget, der hedder uskiftet bo.

Selvfølgelig kan man (sammen med en advokat, det er noget besværligt stads) se på muligheder for at lade søsteren blive boende, men hvis man ikke vil give endeligt afkald på arven, vil det være noget med, at man beholder sin del af huset - med alt, hvad dertil hører af ejendomsskatter o.s.v. Vil søsteren have råd til at betale lejen til de øvrige arvinge?

hvis din far er død da du var lille,og de intet har gjort for at være der for dig i stedet..så ville jeg be dem rende og hoppe.

de har intet gjort for dig,så hvorfor skulle du pludselig gøre dem sådan en stor tjeneste?din tante er en voksen dame,hun har haft chcncen for at sikre sig,og havde åbanbart ikke selv oveskud til et lille barn der havde mistet en forælder.

og at det er pænt af dem at sige til advokaten du eksisterer..det er sq for klamt,du skal vel ikke ligefrem være taknemmelig for de ikke har begået bedrageri og uretmæssigt taget imod noget som retmæssigt ikke er deres.

jeg synes de er grove,og jeg kan godt sige med sikkerhed det aldrig ville ske i min familie at ingen havde gjort noget for det barn.