Hvis fasteren er onklens søster og ikke onklens ugifte kone, synes jeg, hun har endnu mindre ret til TS del af arven. Det er jo en arv TS indirekte får gennem sin far, onklens bror, og den ene søskende er vel lige så arveberettet som den anden.

Jeg har løjet for Jer - undskyld!
Har kigget papirerne igennem igen, og der er (så vidt jeg kan forstå) tale om min GRANDonkel (familierelationer er svære, når man får alle oplysninger på én gang).
Min faster arver altså fra hendes mors bror Og de er selvfølgelig ikke gift

Arverækken er således:

4 søskende til afdøde, som hver skulle arve 1/4.
Den ene søster er død, efterladende min faster og min far. Eftersom jeg står i stedet for min far, arver både faster og jeg 1/8.

Sååådan

Oprindeligt indlæg af Code71

Man kan IKKE skrive sig ud af tvangsarv.

Jo, det kan man nu godt.

Jeg havde fulgt afdødes sidste vilje (også selvom den ikke er tinglyst som jeg forstår det), uanset om det betød at jeg skulle frasige mig arv eller tage imod arv for derefter at give den væk.

Bare sørg for at den model i vælger bliver den som beskattes mindst.

Det er direkte morbidt at man beskatter døde mennesker, synes jeg, så der er ingen grund til at man beskattes yderligere af gaver osv. i forbindelse med fordelingen af arv, for at følge afdødes sidste vilje.

Jeg kender ikke min far. kun set ham et par gange i løbet af mit liv. en dag fik jeg et brev hvor der stod jeg arvede en masse penge, jeg fik det virkelig mærkeligt fordi kendte jo ikke manden. men han havde skrevet pengene var til mig, så det var en dejlig følelse at han havde tænkt på mig selv om jeg aldrig rigtigt snakket med ham. Jeg syndes helt klart du skal tage i mod pengene, bruge dem fornuftigt og glemme alt om skyldfølelse! jeg er sikker på dit familie medlem ville du skulle have dem og at du fortjener dem

Oprindeligt indlæg af Rapfisk

Nej, hvis en afdød var barnløs, går hans arv til hans forældre eller søskende og, hvis disse er gået bort (som TS's far), disses livsarvinger. Det er formodentlig den måde, TS er blevet arveberettiget på.

Hvis farbror så ville have det anderledes, f.eks. testamentere hele sin formue til sin samboende søster, kunne han have gjort det ved testamente.

Jeg skriver som jeg gør fordi jeg synes det lyder som om der allerede ER et testamente, som bare ikke er blevet skiftet ud med det nye
Hvis der slet ikke er noget testamente, så er jeg enig med dig.

Jeg havde taget imod pengene.

Oprindeligt indlæg af b-a-n-a-n-a-s

Jeg har løjet for Jer - undskyld!
Har kigget papirerne igennem igen, og der er (så vidt jeg kan forstå) tale om min GRANDonkel (familierelationer er svære, når man får alle oplysninger på én gang).
Min faster arver altså fra hendes mors bror Og de er selvfølgelig ikke gift

Arverækken er således:

4 søskende til afdøde, som hver skulle arve 1/4.
Den ene søster er død, efterladende min faster og min far. Eftersom jeg står i stedet for min far, arver både faster og jeg 1/8.

Sååådan

Altså, undskyld jeg er dum, men det er din fars og fasters morbror, der er død, korrekt? Og din fars og fasters mor er død, og derfor arver fasteren og din afdøde far 1/4 til deling, hvor du så står i stedet for din far? For der er ikke noget testamente, og han efterlader sig hverken ægtefælle eller børn?

Så langt er jeg med.

Men så er en del af afdødes arv er bundet i et hus, som fasteren ejer halvdelen af? Er det rigtigt?

I så fald er det jo ikke kun dig, der kan 'redde' hende, der skal de øvrige 3/4-dele af arven (de tre efterladte søskende til afdøde) vel også i spil? Du repræsenterer jo kun 1/8 i dét regnestykke, mens de hver repræsenterer 1/4.

Altså hvis vi snakker 1000.000 som afdøde ejer i huset, så arver du kun 125.000 af dem, mens de tre øvrige søskende arver 250.000 hver. Hvorfor er det så din lille del, der er så afgørende?

Jeg kan godt forstå du synes det er svært, men jeg synes ikke du skal give afkald på din arv. Løsningen med at tilbyde fasteren den del af din arv, som er bundet i huset, som en art lån, lyder som en god en i mine ører. Men det der med at en eller anden fremmed ringer til dig, og siger de kunne lade være med at fortælle om dig, uff, det er bare så ufint på alle måder.

Jeg kan ikke lade være med at tænke om denne testamentehistorie kunne være noget de siger for at presse dig? Ved du, at et ikke-tinglyst testamente eksisterer? Kender bobestyreren noget til det? Eller en eller anden advokat? Måske du kunne snakke med vedkommende, og høre om din grandonkels overvejelser fra en der ikke er fedtet ind i det hele?

Det viser bare, at man skal virkelig få bragt orden i sine arvesager når man kan så der ikke er nogen tvivl.

Idéen om at yde et lån er nobel, men umiddelbart så ville jeg vælge en sort/hvid løsning i stedet for. Hvorfor have noget ude at hænge ved en del af familien, som slet ikke har været en del af dit liv? Penge gør specielle ting ved folk, og umiddelbart ville jeg tage imod de penge og så lade det være ved det.