På én eller anden måde synes jeg, din farbror skulle have taget de fornødne forholdsregler og sikret sin søster, mens han var i live. Det har han ikke gjort, og derfor er du arveberettiget.

Omvendt tror jeg, jeg ville have det dårligt med, at en ældre dame skulle komme i økonomiske vanskeligheder, fordi jeg skulle arve én, jeg aldrig havde kendt.

Dybest set synes jeg, du har ret til at gøre, som du vil, og du skal gøre det, du helst vil.

Det ER noget af en speget situation at stå i, kan jeg forestille mig... men se det på den her måde... der er nok en grund til, at det er DIG, der arver de penge... Du skal ikke stå til ansvar for hverken din faster eller din afdøde onkels valg... Og eftersom du intet forhold ahr til dem, og ikke kan udspørge onklen for hans bevæggrund for, hvorfor lige netop du skulel arve de penge, ja, så ville jeg da modtage dem, og så ignorere deres sure miner... Du skal i al fald ikke føle skyld over, at du har arvet, det er underligt, ja, men du skal ikke lade dig påvirke af, at din anden familie er uenige i din afdøde onkels beslutning, for det kan da for pokker ikke være dit problem...

Ja, det er en mærkelig situation at stå i. Men jeg havde beholdt pengene.

Oprindeligt indlæg af Thitida-No-Chey

Det ER noget af en speget situation at stå i, kan jeg forestille mig... men se det på den her måde... der er nok en grund til, at det er DIG, der arver de penge... Du skal ikke stå til ansvar for hverken din faster eller din afdøde onkels valg... Og eftersom du intet forhold ahr til dem, og ikke kan udspørge onklen for hans bevæggrund for, hvorfor lige netop du skulel arve de penge, ja, så ville jeg da modtage dem, og så ignorere deres sure miner... Du skal i al fald ikke føle skyld over, at du har arvet, det er underligt, ja, men du skal ikke lade dig påvirke af, at din anden familie er uenige i din afdøde onkels beslutning, for det kan da for pokker ikke være dit problem...

Jeg arver fordi han ikke havde nået at tinglyse sit testamente (så vidt jeg havde forstået), for så havde tingene nok set anderledes ud. Blandt andet har han jo købt det hus med min faster, hvoraf hans del nu bliver delt i 4 dele - mig, faster og to andre.

Jeg arver kun fordi min far, som jo ellers havde arvet, er død - og jeg er så næste i rækken.

Det er da en noget mærkelig situation, synes jeg nok. Jeg kan godt forstå at du er i tvivl. Personligt havde jeg nok taget imod arven. Du er ikke tvangsarving og dermed har farbroren jo haft en eller anden hensigt med at sætte dig i testamentet og det er jo ikke hverken din eller den afdødes skyld at hans søster åbenbart har været uansvarlig.

Så jeg synes også at hans side af familien, burde respektere hans ønske om at lade dig arve

Oprindeligt indlæg af b-a-n-a-n-a-s

Jeg arver fordi han ikke havde nået at tinglyse sit testamente (så vidt jeg havde forstået), for så havde tingene nok set anderledes ud. Blandt andet har han jo købt det hus med min faster, hvoraf hans del nu bliver delt i 4 dele - mig, faster og to andre.

Jeg arver kun fordi min far, som jo ellers havde arvet, er død - og jeg er så næste i rækken.

Åh så du ER tvangsarving? Så kan du vel ikke engang sige nej tak? Eller jo det kan du jo godt. Men det ville da så slet ikke give mening. Nu ville jeg så helt klart tage i mod arven, hvis jeg var dig

Oprindeligt indlæg af Rapfisk

På én eller anden måde synes jeg, din farbror skulle have taget de fornødne forholdsregler og sikret sin søster, mens han var i live. Det har han ikke gjort, og derfor er du arveberettiget.

Omvendt tror jeg, jeg ville have det dårligt med, at en ældre dame skulle komme i økonomiske vanskeligheder, fordi jeg skulle arve én, jeg aldrig havde kendt.

Dybest set synes jeg, du har ret til at gøre, som du vil, og du skal gøre det, du helst vil.

Han havde, som jeg også har skrevet til thitida, fået lavet en masse dokumenter, blandt andet på det hus, men den tinglysning nåede ikke at gå igennem, selvom papirerne var klar. Kender ikke de øvrige omstændigheder, ud over at min faster nu står med et hus som vi er 4 der i praksis kommer til at eje. Om hun vil sælge det eller hvordan, ved jeg ikke, og kender heller ikke reglerne.
Min mor har foreslået, at jeg kunne stille min del af arven (som ligger i huset), som et lån til min faster, så hun kunne beholde det og jeg samtidig fik min arv.

Jeg ved egentlig ikke hvad jeg helst vil, for føler lidt jeg står i midten på en lidt dum måde

Der er jo ingen der ved hvorfor din onkel har efterladt dig pengene, eller undladt at skrive testamente.
Måske er det en forglemmelse, men det kan jo lige så godt være med vilje.
Hvem ved, måske er det hans måde at vise at du er en del af familien.

Har du heller ikke haft kontakt med resten af familien?
Hvis ikke virker det ret upassende at de pludselig ringer for at få dig til at give afkald på din arv.

Jeg synes at du skal gøre det du har det bedst med.
Det er din arv, så du bestemmer.

Oprindeligt indlæg af Code71

Åh så du ER tvangsarving? Så kan du vel ikke engang sige nej tak? Eller jo det kan du jo godt. Men det ville da så slet ikke give mening. Nu ville jeg så helt klart tage i mod arven, hvis jeg var dig

Jeg blev kontaktet af et øvrigt familiemedlem som sagde, at de jo egentlig "kunne have ladet være med at fortælle advokaten at du eksisterede og håbet de aldrig opdagede det". Det valgte de så ikke, men alligevel ringede de og gav mig egentlig lidt skyldfølelse i form af sætninger som "det er så synd for din faster" og "du vidste jo ikke engang han eksisterede".
Det lyder på dem som om jeg godt kan aftale med advokaten at overdrage de penge til min faster hvis jeg vil, men kender ikke loven omkring det.