Jeg kan godt huske din gamle tråd, og egentlig kan jeg godt forstå, du stadig er vred. Det, hun gjorde dengang, var så grænseoverskridende og tarveligt og set i sammenhæng med hendes generelle opførsel ville det bedste for dig sikkert være at droppe kontakten med hende.

Når det nu ikke er muligt, tænker jeg, at du er nødt til at bearbejde din vrede på egen hånd. Enten ved at opsøge en terapeut eller ved at tale om det, skrive om det og prøve at slutte fred med, at din mor ikke er den mor, du fortjener at have. Håber, det lykkes for dig

Jeg kan også godt huske tråden, og jeg kan sagtens forstå at du stadig er vred. Jeg ved ikke hvad du skal gøre, selv om jeg nok vil mene at det kan være bedst at droppe kontakten. Selv om det er meget lettere sagt end gjort.

Det handler nok ikke alene om det brev. Jeg husker det godt. Det handler måske om mere - bygget op mellem dig og din mor gennem lang tid? Og dermed hellere ikke så let at glemme eller komme over. Jeg tænker, at du måske skal overveje at få noget professionel hjælp til at takle dine følelser og måske nogle redskaber til hverdagen med din mor og din egen familie. Ikke noget drama - men blot noget hjælp til at komme videre. Du er et fornuftigt og reflekterende menneske, så jeg tror ikke, at du behøver ret mange timer for at komme i gang med en udvikling, der kan ende i, at du ikke er vred og fyldt af følelser, der er bygget op over mange år - for det er ikke en måde at leve livet, synes jeg, hvis det kan gøres bedre. Og dét tror jeg, at det kan.

Oprindeligt indlæg af Rakel

Det handler nok ikke alene om det brev. Jeg husker det godt. Det handler måske om mere - bygget op mellem dig og din mor gennem lang tid? Og dermed hellere ikke så let at glemme eller komme over. Jeg tænker, at du måske skal overveje at få noget professionel hjælp til at takle dine følelser og måske nogle redskaber til hverdagen med din mor og din egen familie. Ikke noget drama - men blot noget hjælp til at komme videre. Du er et fornuftigt og reflekterende menneske, så jeg tror ikke, at du behøver ret mange timer for at komme i gang med en udvikling, der kan ende i, at du ikke er vred og fyldt af følelser, der er bygget op over mange år - for det er ikke en måde at leve livet, synes jeg, hvis det kan gøres bedre. Og dét tror jeg, at det kan.

Hvordan griber man den slags an? Hvordan finder man en (går ud fra det er en psykolog) at tale med?
Desværre er der også et økonomisk aspekt i det. Er det noget, man kan få støtte/tilskud til?

Selv om jeg synes det virker "uoverskueligt" at skulle forklare alt om hende igen, vil det være rart at få lidt ro i hovedet.

Jeg kan også sagtens huske din tråd, og jeg tror også at du er nødt til at få din vrede og skuffelse bearbejdet noget mere.

Er der ikke råd til den proffessionelle vej, så skriv. Skriv din vrede væk. Skriv breve til din mor (du behøver aldrig at sende dem), skriv dine følelser ud, tag til et øde sted (eller brug dit hjem når kun du er der ) og råb alt det du kan. Det hjælper, meget endda, og det er forløsende at få det ud. Det kan føles fjollet, men prøv at gøre det alligevel.

Hvis du mener det alvorligt med at ville søge hjælp hos en pro hjernevrider, vil jeg anbefale at du snakker med din læge og derfra får en henvisning til en phygiater (?) da de ikke koster noget at snakke med, men du skal gå gennem lægen med det.

Jeg ved ikke helt hvilken tråd der kom før denne, så jeg svare kun på det jeg ved her.... har du prøvet at snakke med din mor om det ? på neutral grund dvs hverken hos dig eller hende, men et sted hvor i ikke kan fare i flint

Oprindeligt indlæg af MissFalster

Hvis du mener det alvorligt med at ville søge hjælp hos en pro hjernevrider, vil jeg anbefale at du snakker med din læge og derfra får en henvisning til en phygiater (?) da de ikke koster noget at snakke med, men du skal gå gennem lægen med det.

Jeg ved ikke helt hvilken tråd der kom før denne, så jeg svare kun på det jeg ved her.... har du prøvet at snakke med din mor om det ? på neutral grund dvs hverken hos dig eller hende, men et sted hvor i ikke kan fare i flint

Det er vist ikke sådan bare lige at få en henvisning via lægen.

Oprindeligt indlæg af viol36

Det er vist ikke sådan bare lige at få en henvisning via lægen.

Nej man skal falde inden for nogle bestemte kategorier, i hvert fald til psykologhjælp. En psykiater er en læge og ikke en, der decideret er uddannet til at snakke med folk om deres problemer. Psykiatere kan stille diagnoser og udskrive medicin, men samtalerne foregår oftest hos en psykolog. Nogle psykiatere har også samtaler, men jeg er sikker på, at man ville få meget mere ud af at gå hos en psykolog, da vedkommende er uddannet til at have den her slags samtaler. Det er i hvert fald min egen erfaring.

Jeg ved ikke lige med kravene fra Danmark (sygesikringen), men jeg ved, at man kan få refunderet nogle af sine penge til psykologhjælp fra dem, hvis man er medlem.

Der står lidt mere her https://www.borger.dk/Sider/Psykolog...sykiatere.aspx omkring kravene til at kunne få en henvisning til en psykolog. Og lidt om psykiatere og psykologer.

Oprindeligt indlæg af Excentrica86

Hvordan griber man den slags an? Hvordan finder man en (går ud fra det er en psykolog) at tale med?
Desværre er der også et økonomisk aspekt i det. Er det noget, man kan få støtte/tilskud til?

Selv om jeg synes det virker "uoverskueligt" at skulle forklare alt om hende igen, vil det være rart at få lidt ro i hovedet.

Det er jo op til dig, hvem du vil tale med, men en psykolog er en mulighed. Der er jo osse andre faggrupper og rådgivningstjenester af forskellig slags.

Min vurdering er, at det er 100% for egen regning at bearbejde forholdet til din mor. Det falder ikke ind under henvisning til en psykolog over Sygesikringen og da slet ikke en psykiaters arbejdsfelt, da du ikke fejler noget diagnostisk set.

Du står et sted, hvor mange af os har stået på et tidspunkt i livet - og det er dit eget ansvar at komme videre. Ikke samfundets opgave - jeg håber, at du finder ud af det.