Jeg havde en noget spøjs oplevelse i dag, da jeg stod og ventede på bussen.
Vi stod en del, flest kvinder ved stoppestedet.
Bussen skal komme om et par minutter...

Pludselig kører der en stor "dyr" fancy bil op og holder hvor bussen skal holde, i bilen er der 2 drenge og en mand. Jeg når lige at tænke... sikke et fjols - da han stiger ud, og begynder at tale til mig...
Jeg har høretelefoner i, og selvom jeg ikke hører særlig høj musik, undrer jeg mig over at en fremmed bare går ud fra at jeg kan høre ham. Jeg når at tænke, at han skal spørge om vej.
Men nej. Han vil have mig med i bilen.
Han siger :
Jeg er præst og har to 14 årige drenge med, hvis de må interviewe dig imens vi kører, så kører jeg dig lige hvor hen du vil...
Jeg er tilpas paranoid til at mine lamper blinker, og jeg skal ikke med.

Han går så videre til næste kvinde, og spørger om hun hørte hvad han lige sagde. Det gjorde hun.
Samtalen imellem dem var :
-Hørte du hvad jeg lige sagde.
-ja
-vil du med?
-jeg skal til *bydel*
-det er fint

og så går hun med en fremmed halvstor mand (hun var selv ret petit) ind i en bil og bliver kørt væk.
Og jeg stod helt paf...

Hun spurgte fx ikke om hvilken kirke han var fra, hvad det gik ud på osv.



Jeg håber et af de spørgsmål, hun blev stillet var "Hvad får dig til at sætte dig ind i en bil til en fremmed mand uden at se bevis for at han er den han siger".


Havde du, kvinde, gået med - bare sådan?