X-team blev det ikke nedlagt for 8 år siden?

nej ikke i vores by ihvertfal :-) de hedder noget forskelligt i de forskellige egne.

Hvor er det bare synd for dig, jeg kan virkelig, virkelig godt forstå, du er bekymret og frustreret. Jeg er ikke selv pårørende til nogle bandemedlemmer, men jeg har tidligere været meget bekymret for, om min bror der nu er død, men var psykisk syg og misbruger, skulle finde kriminalitet og i særdeleshed rockermiljøet interessant.

Jeg har googlet lidt rundt, og fandt denne forening. Jeg har ikke tidligere hørt om den, og kender derfor ikke til nogle erfaringer, men uanset synes jeg, du skal kontakte dem med det samme.

TBM

Jeg håber det bedste for dig og din søn, lad os krydse fingre for, at han kommer til fornuft igen hurtigt, jeg ved, at der er en del der bare lige er inde forbi og snuse til miljøet, men hurtigt kommer derfra igen inden de bliver alt for involverede, fordi alvoren simpelthen når at gå op for dem.

Hej Aimajam,

Tak for din bekymring :-)
Kender godt den forening har også skrevet med dem, men de kan ikke rigtig hjælpe da han jo ikke ønsker komme ud af det :-(
De kunne heller ikke hjælpe mig med finde andre forældre eller ligende der havde disse udfordringer, og det er lige det jeg søger nemlig nogen at snakke med der kender det, og kan fortælle hvad de har gjort. TBM hjælper mest dem der vil ud af det. og ikke så meget de pårørende
Desværre tror jeg ikke han bare er inde og snuse da han allerede har fået det bande tatto m.o.B & ll&r
og har lige været varetægtsfængslet i 14 dage er dog blevet løsladt igen, desværre hvis man kan sige det har ham det gik udover trukket anmeldelsen tilbage og det ved vi jo godt hvorfor, fordi kammersjukkerne lige tog en "snak" med ham.

Mange tak for din besvrelse :-)

det gør mig virkelig ondt,det må føles lisså slemt som hvis han var blevet syg,det forestiller jeg mig ihvertfald.

Jeg tænker du måske kan have nytte af at tale med folk der specialiserer sig i at få folk ud af sekter generelt,rigtig mange af de mekanismer rockerne bruger til at indfange og beholde folk er jo præcis de samme som sekter.

Oprindeligt indlæg af kartom

Hej Aimajam,

Tak for din bekymring :-)
Kender godt den forening har også skrevet med dem, men de kan ikke rigtig hjælpe da han jo ikke ønsker komme ud af det :-(
De kunne heller ikke hjælpe mig med finde andre forældre eller ligende der havde disse udfordringer, og det er lige det jeg søger nemlig nogen at snakke med der kender det, og kan fortælle hvad de har gjort. TBM hjælper mest dem der vil ud af det. og ikke så meget de pårørende
Desværre tror jeg ikke han bare er inde og snuse da han allerede har fået det bande tatto m.o.B & ll&r
og har lige været varetægtsfængslet i 14 dage er dog blevet løsladt igen, desværre hvis man kan sige det har ham det gik udover trukket anmeldelsen tilbage og det ved vi jo godt hvorfor, fordi kammersjukkerne lige tog en "snak" med ham.

Mange tak for din besvrelse :-)

Hvor er det bare frustrerende for dig. Der mangler da virkelig en forening af en art for pårørende til bandemedlemmer, jeg er fuldstændig overbevist om, at du ikke er den eneste i den situation der kunne have glæde af at tale med nogen i samme båd.

Kender du til nogen, der også har et barn der er involveret i bande- eller rockermiljøet? Her mener jeg ikke, om du kender dem personligt, men blot om du kender til deres eksistens. Hvis du gør, kan du jo prøve at strække en hånd ud og evt. kontakte dem på Facebook. Måske er det grænseoverskridende, både for dig og dem, men jeg tror, det er langt de fleste forældre til bandemedlemmer, der oplever det som en frustration og en stor bekymring, så jeg tror også, at chancen for at en sådan henvendelse bliver vel modtaget, er ret god.

Da min bror døde, blev min mor, på Facebook, kontaktet af tre forskellige kvinder der hver især havde mistet et barn. Min mor kendte ingen af dem personligt, men de havde hørt om min brors dødsfald og kendte til min families eksistens perfært, f.eks. var den ene kasseekspedient i det supermarked min mor handler.
Min mor har haft stor glæde af at snakke med de andre mødre, og de har vel nærmest et slags venindeskab i dag på kryds og tværs. Hun, min mor, har i øvrigt også selv, to gange efterfølgende, kontaktet mødre der mistede.

Min pointe med ovenstående er, at hvis man møder nogle svære udfordringer i livet, hvad end det så måtte være, kan det bare rigtig ofte være en befrielse at tale med nogen i samme situation, af samme grund findes der jo efterhånden foreninger og fællesskaber for alverdens, men når det så desværre ikke er tilfældet i din situation, så kan det måske svare sig, at lave lidt opsøgende arbejde selv, egentlig er det jo faktisk også hvad du gør med din tråd her, så ville du have modet til at kontakte nogen direkte, hvis du vidste, de gik med de samme bekymringer som dig?

Alternativt tænker jeg, om din søn er ude i noget misbrug? Det er jo ikke sikkert, men ofte hører den del jo med til bandemiljøet. Hvis det er tilfældet, findes der pårørendegrupper for stofmisbrugere, som du måske kunne overveje at søge plads hos? Omend det ikke er helt det du søger, så tror jeg at du vil kunne relatere til mange af de andres bekymringer og tanker, om omvendt.

Jeg ville virkelig ønske, jeg kunne hjælpe dig med et eller andet. Hvis du bare trænger til at læsse af og til at vide at der er nogen der lytter, så skal du altså også være mere end velkommen til at skrive til mig privat. Du kan også sagtens skrive videre i tråden her, folk herinde lytter hellere end gerne. (Dog ville jeg i så fald slette navnet på banden, hvis jeg var dig.)

Og slutteligt, så kender jeg faktisk til to unge mænd der også nåede at få lavet banderelaterede tatoveringer (i ansigtet, sgu.) De fik dem lavet på trods af, at de var i miljøet i under et halvt år, inden de fravalgte det igen. At man får lavet de tatoveringer betyder ikke nødvendigvis, at man er fuldstændig afklaret om, at være en del af gruppen til evig tid. Ofte ligger der et pres om at få lavet de tatoveringer førend man overhovedet kan tages i betragtning. Begge mænd, jeg kender til, har fået dem fjernet eller dækket.

Hej igen Aimajam:-)
Endnu engang tak for brevet, dt varmer at nogen herinde læser det man skriver. Kan godt følge dig i det med at tage, kontakten til folk selvom jeg ikke kender dem. Det er jeg heller ikke bleg for, men kan jo ikke "finde" dem. Kunne jeg det vil jeg ikke tvivle med at tage kontakt til dem, for at have nogen at snakke med der er i samme båd.
Problemet består i at dem jeg snakker med om det ( mine venner, kæreste og familie), sagtens vil lytte osv. og prøver også at hjælpe det de kan ved bare være der når jeg er ked af det. Men det er bare ikke det samme som at snakke med nogen der har det tæt på livet som mig, og som evt. kan fortælle mig hvordan de slap af med alle deres frustrationer.
Man sidder som mor og berejder sig selv, og prøve finde et svar på hvorfor han har valgt denne levevej. Kunne man have gjort noget anderledes? og svaret er det samme hver gang, nej jeg kan ikke gører tingene om, og ved heller ikke om det vil have hjulpet. *:-(
Ja han er desværre på stoffer, hver gang jeg ser ham er han mere eller mindre påvirket, har tabt sig 10 kg på 14. dage. og er usund at se på. Så det kunne da klart være en mulighed at jeg prøvede at tage kontakt til et center eller en selvhjælpsgruppe for misbrugere. det havde jeg ikke lige selv set som en mulighed :-) 10000 tak for at åbne mine øjne for den mulighed.
Tænker tit på hvorfor der ikke er en sådan gruppe i DK til sådan en som mig, der findes jo et hav af rockere og bander, og de har vel også familie?? eller er de bare ligeglade.
Desværre tror jeg ikke dette bare et visit min søn har gang i, for da jeg talte med ham om mine bekymringer osv. sagde han bare: hmm mor væn dig til det for jeg er der for at blive der, de er mine brødre. og du vil blive slemt skuffet hvis du går og tror jeg hopper ud af det igen, det er en af de bedste beslutninger jeg har truffet :-(
Så ergo, det han siger dem eller dig mor, hvis du beder mig vælge ( hvilket jeg har overvejet, men jeg kan ikke slå hånden af min egen søn, han er jo mit kød og blod)
undre mig over mig selv indimellem men vil rent faktisk håbe han kom i fængsel for eet godt stykke tid, så ved jeg hvor han er og at han ikke laver ballade så længe, og måske dette kunne få ham til at indse at et bandemiljø ikke er fremtiden.
Han er nu begyndt at bære skudsikker vest hver gang han er ude, hmm dette viser jo han ved hvad han er ude i

Knus
Kartom

hotlips
ja man kan næsten samligne det med en sygdom :-)
Desværre tror jeg ikke det med sekter er løsningen for min søn vil ikke ud af det, og presser jeg ham i det slår han bare hånden af mig

Du må nok se i øjnene, at du kan ikke hjælpe ham, hvis ikke han selv vil. Eller overhovedet synes at det er en hjælp.
For ja. Hvis han begynder at synes, at du er irriterende, holder han sig bare væk fra dig.
Sålænge han er i det miljø lever han med skyklapper. Det bliver kun mere og mere "os mod verdenen", hvor "os" desværre er klubben.

Lad ham vide, at du er der for ham, hvis han får brug for det. Hvis du kan leve med hans valg.

Den eneste "trøst" er nok, at nogle dropper ud efter et par år. Og hvis han gør det på en for dem acceptabel (omend måske dyr)måde, OG holder sig væk fra miljøet, KAN det lade sig gøre at starte på en frisk.

En af mine næreste venners søn var også turen igennem. Og han har ingen problemer med sine tidligere "brødre" idag. At det så ikke hjælper med domme, når han prøver at finde arbejde, er en anden sag.