Der vil aldrig komme noget godt ud af, at du hjælper ham økonomisk og det kan jeg se du også godt selv er klar over.

Der er nok ikke meget andet for dig end, at henvende dig her Forside og se om de eventuelt kan hjælpe dig med, hvordan du tackler situationen.

Kontaktede Center for ludomani og de så helst at han kontaktede afdelingen i Odense.

Selvom vi bor i Jylland. For der er måneders ventetid i Aarhus afdelingen og den er egentligt kun beregnet til at dække Nordjylland.

Hvorfor fanden har de så lagt den i Aarhus?

Så skal han til samtale hver 14.dag i Odense. Ja og hvordan skal han få råd til at tage til Odense to gange om måneden?

Argh!! Lorte situation.

LemonJuice tak for link det vil jeg tjekke ud.

Oprindeligt indlæg af Bonse

Kontaktede Center for ludomani og de så helst at han kontaktede afdelingen i Odense.

Selvom vi bor i Jylland. For der er måneders ventetid i Aarhus afdelingen og den er egentligt kun beregnet til at dække Nordjylland.

Hvorfor fanden har de så lagt den i Aarhus?

Så skal han til samtale hver 14.dag i Odense. Ja og hvordan skal han få råd til at tage til Odense to gange om måneden?

Argh!! Lorte situation.

LemonJuice tak for link det vil jeg tjekke ud.

Der findes en del sider på nettet som omhandler Ludomani, men dem er jeg sikker på du allerede har tjekket ud.

Det kan godt blive en bekostelig affære, at skulle rejse til odense to gange om måneden, men måske din kæreste kan få lidt økonomisk hjælp via socialkontoret. Det kræver så selvfølgelig, at han lægger kortene på bordet overfor sin sagsbehandler.

Det er en grim situation for dig. Mest fordi du nok ikke kan gøre ret meget andet end, at støtte ham og være der for ham, men først og fremmest skal han jo erkende sit problem helt og fuldt.

Jeg kan også gå for langt i forsøget på at hjælpe andre.

Jeg øver mig stadig i at blive bedre til at sige fra og tænke mere på mig selv.

Jeg aner ikke hvornår vi kan ses igen da han jo ingen penge har. Og jeg er ikke god til at være hård og bestemt.

Og jeg kunne godt tage turen ned til ham men jeg føler også bare at han jo har prioteret anderledes. Han har brugt sine penge på spil. Og har derfor ikke til en tog billet.

Og det der gør mig så frustreret er at han jo har et problem. Ifølge Center for ludomani er det ikke en sygdom men en lidelse.

Så at bede ham om at tage sig sammen er som skrevet tidligere jo nok ikke helt .. "fair".

Men at tage ansvar synes jeg ikke er for meget at forlange. Og selvom det er en lidelse ja så er jeg stadig gal. For jeg føler mig svigtet og føler at jeg bliver til side sat.

Jeg havde lovet ham at kontakte Center for ludomani for ham og det har jeg gjort.

Nu er det så op til ham at tage det næste skridt.

Jeg finder mig ikke i hvad som helst, men jeg synes faktisk ikke det er for meget at bede om at han tager et ansvar i forhold til sin egen situation.

For det har jo kæmpe konsekvenser for mig, vores forhold og alt muligt andet.

Og ja han må jo finde løsninger mht mad osv for han er ikke ligefrem skind og ben.

Jeg vil gerne hjælpe ham. Men jeg vil på den anden side heller ikke miste mig selv undervejs.

Har han indsigt i, at der er et problem, der er så stort, at du er ved at sige fra? Forstår han, hvad konsekvenserne er af dine tanker her? Ellers må du indvie ham i, at det ikke er noget, du har i sinde at slå dig til tåls med og du ikke accepterer flere løgne fra ham.

Det er jo ikke nok at bede dig om hjælp - det kan lige så godt være for at få fred for konfrontationen. Han skal selv på banen og aktivt opsøge hjælpen med dig på sidelinjen efter min mening.

Jeg tænker, at du skal lade være med at tage ansvar for hans problem - men opfordre ham til at søge hjælp og tilbyde din hjælp med småting, men ikke begynde at arrangere ting for ham eller tale med rådgivningssteder for ham. Ansvaret er hans, ikke dit og du må ikke påtage dig et medansvar for noget, der er hans ansvar og problem.

Og så skal du stoppe med at give ham penge og hans skal betale for mad ect. de dage, I tilbringer sammen. I har ikke fællesøkonomi og det er et helt rimeligt at forvente, at I ikke betaler for hinandens forbrug.

Det kan jo desværre være sådan, at han ikke er til at nå ind til på trods af dine bestræbelser - så er du nok nødt til at overveje, om det er et forhold, du kan se dig selv i nu og på længere sigt. Jeg håber, at han kan bringes til en forståelse af, at det er nødvendigt at lægge 'stilen' om - for det lyder jo som om, at I ellers har det godt sammen og kan have en fælles fremtid, hvis dette bliver løst. Jeg håber det bedste for dig.

Det troede jeg han gjorde.

Nu har jeg bedt om et klart svar på om han har tænkt sig at kontakte Center for ludomani.

Der dukker hele tiden nye løgne frem der bliver afsløret. Og ærlig talt så finder jeg det meget problematisk at det åbenbart er så nemt for ham at lyve.

Og så føler jeg mig som en kæmpe idiot. Men jeg regner jo ikke med at mine medmennesker lyver mig direkte op i hovedet.

Lige nu ved jeg ingenting. Men tror jeg tager på arbejde i morgen selvom jeg også var der i dag. Bestemmer jo selv hvordan og hvorledes.

For jeg bliver frustreret af at være herhjemme. Lige nu er mit arbejde det eneste sted jeg kan koble af.

Hvor er det bare SÅ fantastisk at høre at du er så glad for dit arbejde

Mht. din kærestes spillermani synes jeg at du gør det helt rigtige ved at sige fra.
Fortæl ham hvad du forventer at han gør, for at han viser at han tager ansvar for sin egen situation, og lad HAM tage initiativ til at ses, når han har penge til ikke at være en snylter.

Og så tag den derfra.

Jeg kom godt nok på arbejde.

Men efter at have fået skæld ud af en kunde fordi jeg ikke ville forhandle om prisen ja så knækkede filmen for mig.

Nu er det bare sådan at vi har faste priser og hver en krone går til hjælp, til blandt andet børn af fattige familier som ikke har råd til at tage på ferie med deres børn.

Vi havde kæmpet for at skaffe penge nok til at kunne sende en ekstra ansøger afsted. Og vi fik pengene, men det krævede at vi søgte midlerne til det.

Og så blev det hele for meget. Jeg gik ud i vores kaffestue og fik et angstanfald. Sad bare med tårerne trillende ned af kinderne og rokkede frem og tilbage.

Og så kom min kollega og holdt om mig og fandt mit angst medicin. Hun synes jeg skulle tage hjem og jeg snakkede om alle de ting jeg ikke havde nået.

Men så sagde hun noget klogt. Hvilket hun tit gør: "Bonse intet er vigtigere end dig selv" Jeg har de bedste kollegaer og selvom jeg græd hele vejen hjem, ja så varmede hendes omsorg bare så meget.

Nu er jeg blevet overtalt til at tage ind til Aarhus istedet for at gemme mig for verden under dynen.

Jeg savner min kæreste. Og han synes vi skal snakkes ved om en måned. Jeg er bekymret for ham, sur,skuffet og alt muligt andet.

Men jeg har klaret værre ting end det her. Fandeme om det skal få mig ned med nakken. I morgen kan jeg sikkert finde 3 gode ting igen. Det gør jeg hver dag, ligemeget hvor svær dagen har været.

Jeg skal nok give et ordentligt svar til jer der har skrevet senere. Tak for jeres svar de betyder meget for mig.

Du begår en stor fejl (bjørnetjeneste) ved tro at du PÅ NOGEN MÅDE kan tage initiativ til hjælpe. De skridt (i denne situation) kan og skal han kun selv tage.

Løgn og bedrag er hverdag for ludomaner, spørg dig selv om du overhovedet vil acceptere det som del af kærligheden imellem jer? Det er nemlig på ingen måde OK, uanset hvordan du vender det på hovedet i dit forelskede sind. Don´t go there, don´t even try.

Betragt det sådan her... En afgrund, sort og uden ende. Han står på kanten, har mistet balancen i forsøg på nå en lottokupon der danser faretruende netop ude for hans rækkevigde i vinden. Men du holder ham fast, så han ikke falder, du SKRIGER hans navn, skriger at han skal lade den blæse væk, at han er ved falde i afgrunden... men han hører dig ikke..han strækker sig bare længere og længere ud fortryllet, nynnende indledningsmelodien til lotto runden fra TV og med dollar tegn i øjnene.... og nu ser du, nu indser du først at om et øjeblik strækker han sig så langt, så selv du mister balancen og bliver opslugt af hullet.

Hvad gør du Bonse? Vil du virkeligt holde fast? Er han en hjerteprins der er værd at dø for og med? Eller er han blot en forhekset nar for hvilken penge vejer tungere end kærlighed?

Er han en hjerte prins så hold fast, altid, thi livet uden han er værre end døden.

Men er han en nar, så slip og pris dig selv lykkelig med tanken om du gjorde alt i din sunde fornufts magt, for holde ham tilbage for at styrte i afgrunden.