Oprindeligt indlæg af FroekenDulle

Men hvis nu blåternet skovmand har det bedst med det, så fred være med det. Seriøst, who cares? Og med ham som ikke kan binde slips, er du så manden som lige trækker ham til side og hjælper ham, fremfor at synes at han er sjusket?

Jeg synes folk skal tage det på de vil og jeg ville være ked af at holde et arrangement hvor folk ikke følte sig tilpasse pga en dresscode. Jeg kan selv godt lide at tage pænt tøj og elsker at dresse up og min mand har heldigvis også lagt kansasdragten og træskoene på hylden og er 100% mere lækker i pæne bukser og skjorte jeg har da en også en mening om hvad andre mennesker har på- om jeg synes det er grimt eller ej, men det er jo et smagsspørgsmål. Jeg synes det er lækkert med fine fester hvor folk tager det pæne tøj på og ser stang lækre ud. Men jeg vil hellere at folk føler sig godt tilpas og har en fed fest, end at gå op i om de har det rigtige på.

Jeg tænker naturligvis over hvilken anledning jeg klæder mig på til, men klæder mig ikke efter hvad andre har på.

Jeg kan godt følge dig, men jeg er alligevel ikke helt enig. Mange vil synes, det er upassende og en smule respektløst f.eks. at møde op til et traditionelt bryllup, hvor rammerne signalerer galla-stil, i slidte jeans, gamle sneakers og skovmandsskjorte. Sådan tænker jeg også selv, for en sådan påklædning udstråler, at man ikke har gidet gøre noget ud af sig selv = begivenheden er ikke vigtig nok til, at man gider bruge energi/tid/penge på det.

Der er ingen, der siger, at man partout skal komme i det allerstiveste puds eller i svinedyrt tøj. Men hvor svært kan det være bare at gøre sig lidt umage og vise, at man anerkender begivenhedens art, så at sige? Det forstår jeg ikke. Derfor er mit indtryk også, at langt de fleste, der gør den slags, gør det, fordi det er vigtigere for dem at lave et statement om, at de er hævet over at gide den slags eller er for smarte til at ville passe ind. Så ubehageligt er det vist heller ikke at trække i noget andet tøj.

Oprindeligt indlæg af Laurelin

Jeg kan godt følge dig, men jeg er alligevel ikke helt enig. Mange vil synes, det er upassende og en smule respektløst f.eks. at møde op til et traditionelt bryllup, hvor rammerne signalerer galla-stil, i slidte jeans, gamle sneakers og skovmandsskjorte. Sådan tænker jeg også selv, for en sådan påklædning udstråler, at man ikke har gidet gøre noget ud af sig selv = begivenheden er ikke vigtig nok til, at man gider bruge energi/tid/penge på det.

Der er ingen, der siger, at man partout skal komme i det allerstiveste puds eller i svinedyrt tøj. Men hvor svært kan det være bare at gøre sig lidt umage og vise, at man anerkender begivenhedens art, så at sige? Det forstår jeg ikke. Derfor er mit indtryk også, at langt de fleste, der gør den slags, gør det, fordi det er vigtigere for dem at lave et statement om, at de er hævet over at gide den slags eller er for smarte til at ville passe ind. Så ubehageligt er det vist heller ikke at trække i noget andet tøj.

Jeg er langt henad vejen enig og synes også at jeg giver utryk for det. jeg ville da virkelig sætte pris på at folk gjorde sig den ulejlighed og dressede op. Men jeg tænker modsat dig, slet ikke statement, men at man bare kommer fra et andet sted/kultur. Har faktisk slet ikke tænkt det som statement. hvis det er tilfældet, så er det vel enten fordi man har nogle meget stærke holdninger og står ved dem og det ved værten formodentligt. Men er det statement bare fordi man ikke gider, finder jeg det temmeligt barnagtigt, men dem om det. En anden kultur behøver jo ikke være et andet land, men blot en anden egn end man selv er fra.

Min mand er fra landet, virkelig langt ude og træsko og Kansas er klassikeren- jeg er hardcore storbypige og elsker at se pæn ud. Første gang jeg holdt jul med hans familie var jeg virkelig overrasket over at man ikke rigtig gjorde noget ud af det og tog pænt tøj på. Farfar sad ganske rigtig i sine Kansas klapbukser. Men sådan var han bare og fed være med det. Jeg kunne ikke drømme om at bede ham tage andet på, heller ikke til et bryllup. Jeg ville sætte virkelig stor pris på det hvis han gjorde det, men jeg ved at han ville have det langt bedre i sin blå uniform, så synes jeg det er det vigtigste. Jeg har også accepteret at jeg altid er lidt overdressed når vi tager på landet og ved at høje høje ikke er optimalt der, men så har søsteren altid et par gummistøvler jeg kan låne jeg gider heller ikke dresse ned bare fordi det sikkert passer sig bedre ind. Og heldigvis har jeg præget manden og han går nu altid i pæne skræddersyede bukser og skjorter og ser super godt og falder ligeså meget ved siden af i røvballebyen som mig

Jeg lægger rigtig meget mærke til hvad andre har på. Jeg synes det er spændende og synes at påklædning siger meget om folk - Jeg ser dog på ingen måde ned på andre, fordi de har valgt at tage noget helt andet på end jeg selv, men jeg synes det er sjovt at lægge mærke til hvad andre har på, hvor meget der er gjort ud af det, stil osv.

Personligt elsker jeg at bruge tid på at finde frem til hvad for noget tøj jeg skal tage på. Til mange sammenkomster, tror jeg da nok der skal være en god sjat af de andre gæster, som synes jeg er lige vel overdressed. Men jeg vil, uden tvivl, hellere være lidt overdressed, end underdressed

Jeg tilstræber altid at klæde mig på, så det passer til lejligheden/anledningen. Men jeg kender min venner og bekendte så godt, at jeg i forvejen ved hvad stilen er. Dermed ikke sagt at vi alle sidder og ligner en flok kloner, iført konfirmationstøjet, men niveauet er nogenlunde det samme.

Lige bortset fra en enkelt festlig gut (som altid har været festlig). Han kan sagtens finde på, at dukke op til en større fødselsdagsfest iført en lyserød habit, samt et par lyserøde ruskindssko.

Hver gang han og kæresten har været i London, venter vi alle i spænding på hvad han nu dukker op i, for så har han garanteret altid købt ét eller andet helt vildt outreret pimp-agtigt tøj.

Han har også præsteret at dukke op i et helt hvidt jakkesæt, med hvide laksko og sort silkeskjorte, hvidt silkeslips samt en hvid borsalino hat., og naturligvis (for ham) en fin blomst i knaphullet - og som prikken over i’et, rygende på en kæmpe cigar ( selvom han er ikke-ryger. Man må lide for skønheden, mener han)

Jeg ender som regel i noget klassisk sort, som er behageligt at have på (jeg HADER ubekvemt tøj, og kan ikke koncentrere mig om at være til stede, hvis jeg har sådan noget på!), og jeg bruger aldrig make up, ej heller går jeg i høje hæle, da jeg så vil blive højere end min mand, hvilket hverken han eller jeg bryder os om.

Jeg bemærker kun folk, hvis de er overdressede og opstyltede - jeg bemærker sjældent, hvis folk har været underdressede.
Som regel går jeg ind for, at folk skal have det tøj på, som de trives i - f.eks. er det yderst sjældent, at min mand ifører sig et slips, hvilket jeg finder helt iorden, når nu han ikke bryder sig om at have det på.......

Jeg gør faktisk meget ud af mig selv til hverdag, så det er ikke så meget anderledes ude. Håret får lige lidt extra ellers er det det samme.

Hvad angår min stil er den blandet. Der er neddre del af min krop, den er tit gothagtigt klædt og resten er sådan "fin-dame" stil. Fin stilet frakke og lange støvler der måske er lidt goth, men får at vide min stil og mine kombier er rigtig fede og passer 100% til min perosnlighed .