Når jeg på facebook ser billeder af "ældre" bekendte jeg ikke har set nogle år. Opdager at han har fået meget høje tindinger, hun har fået markante rynker, i det hele taget at de er ældet tydeligt.
OG jeg så kommer i tanke om at de er YNGRE end mig...

Oprindeligt indlæg af crazy_catwoman

Uff Jeg tænker helst ikke på min alder. Det er nemligt ensbetydende med at tænke på at der ikke er sønderlig forskel på hvor jeg var for 10 år siden og hvor jeg er nu. I hvert fald ikke på den gode måde. Jeg synes i høj grad at jeg "mangler" de sene teenageår med en rolig overgang fra hormonel tøs til voksen kvinde. Ikke det "KAPOW deal med livets mørke side tøs!" som jeg fik. Jeg kan stadigt ikke kalde mig selv kvinde. Jeg prøver at tvinge mig selv til det men det føles ikke rart i munden at sige.

Så nej jeg undgår helst at tænke over min alder

Jeg kender godt lidt den følelse af, at mangle noget af ungdommen. Jeg var ikke rigtig ung - gik fra at være et barn der tog sig af sine forældre til at flytte meget hurtigt hjemme fra og aldrig rigtig have overskud til alle de der ungdomsting og efter jeg blev student, gik jeg så ned med psykisk sygdom, så jeg følte at jeg manglede den del af mit liv og at jeg på visse områder slet ikke havde udviklet mig, som en normal ung person, fordi jeg ikke havde haft mulighed for det eller interaktionen med andre jævnaldrende. Jeg fik heldigvis nogle måneder på højskole og nogle måneder på universitetet, hvor jeg fik afløb for en del af det og så fandt jeg ud af, at selv om man er blevet "gammel" (altså ældre end 17), så må man godt skeje ud alligevel - for det handler om en selv og hvor man er og hvem man er. Så er der givetvis nogle der vil kigge skævt, men det er så noget af det, man som regel lærer at leve med, når man bliver ældre.

Jeg bliver også tit MEGET overrasket over hvor gamle folk herinde i virkeligheden er Troede bestemt at både sunshine og icelady var sådan nogle uuuuunge nogle!

Går det nogle gange op for dig, at du er blevet ældre?

Ja, når jeg har fødselsdag. Men så plejer jeg at fortælle mig selv, at jeg jo bare er én dag ældre end jeg var i går.

Dét tager ligesom det værste.

I´m OLD

Og man bliver desværre mindet om det hver dag man ser i spejlet, og månen er vokset større og der er mere grå hår. Og når knirkelyden ved at man rejser sig, ikke kommer fra stolen men fra knoglerne Og når man tænker "ungdommen ".
Synes bare det er gået så fucker hurtigt fra 30 til f y r r e ( shhhh...ikke sige det højt). 20´erne var meget bedre, der kunne tiden nogen gange ikke gå hurtigt nok, og man havde energi og kunne holde til hvad som helst, man kunne misbruge kroppen i dagevis, uden at ligge og pive på sofaen over en enkelt lille druktur.

Ja. Når man begynder at måtte sige at 'det er jo 20 år siden jeg gik ud af folkeskolen' og 'tja... Det er vel efterhånden 30 år siden', så føler jeg mig gammel. Ligeså når jeg må erkende at der er folk der ikke engang kan huske murens fald og EM i '92, for slet ikke at snakke om Challenger, Chernobyl og Haley's komet (og ja, jeg regner stadig med at se den to gange i min livstid!).

Det er lige gået op for mig at det er 8 år siden jeg startede herinde

Ja, min krop knager og brager mere og mere hver gang jeg står ud af sengen om morgenen.

Der er kommet en uhyrlig mængde af grå hår, som studeres nøje i spejlet, hver gang de breder sig

Når de begynder at lave remakes af film som man har set i biffen, så kan man godt føle sig en smule.... *hmm*..."hvad skal det nu til for? Den har da lige gået i biffen? Har den ikke?"
Husker med gru den dag det gik op for mig at Dirty Dancing havde 25 års jubilæum (jeg nægter at kigge efter hvornår E.T er lavet).

Og så er der jo alle de gange, hvor niecerne griner over ting man fortæller ang. hvad selv synes var sjovt som barn, og de gange de har rullet øjne fordi man ikke aner hvad de taler om.

Her i morges tænkte jeg lige på en bestemt begivenhed. Og så gik det op for mig, at det er 20-25 år siden, den fandt sted.