Ja, tit og ofte...men jeg ser det ikke som en dårlig ting.

Jeg er blevet 31...så alt det som skete da jeg var 16 er 15 år siden...og det kan godt være en underlig tanke.

Jeg fik måske et lille chok her forleden, da jeg skulle forklare min datter på 6 år hvad en kassette er. Efterfølgende fortalte jeg hende om de gange jeg lavede radio shows med mine veninder som 10-12 årig som vi optog på en kassette. Hendes øjne var så store at jeg kunne lige så godt have fortalt hende om noget fra Jura-tiden...hun kunne slet ikke forholde sig til det.

Men generelt er jeg glad for hvert et år og synes faktisk på mange måder at livet bliver bedre, desto ældre man bliver.

Jeg fylder 25 i år og synes på en måde det er lidt skræmmende, at jeg så snart er tættere på 30 end 20. Jeg føler mig dog ikke så gammel, som jeg er, og tror måske det skyldes, at jeg først flyttede rigtigt hjemmefra ret sent, så jeg har nok været i "ung, men ikke voksen"-rollen længere end mange af mine jævnaldrende, i og med jeg ikke har haft det samme ansvar før jeg flyttede for mig selv.

Jeg har en veninde, som er 4 år yngre end mig, og selvom hun er meget moden af sin alder, så blev det ret tydeligt for mig, da jeg besøgte hende sidst, at jeg er mere voksen end hun er, i forhold til at passe en husholdning for eksempel.
Jeg har aldrig været på det stadie, hvor opvasken hobede sig op eller man pludselig stod en morgen uden mad i huset. Det har selvfølgelig også noget med personlighed at gøre, men jeg tror, jeg har sprunget det "netop flyttet hjemmefra, ung og uorganiseret"-stadie over og er gået direkte fra hjemmeboende ung til udeboende "ansvarlig voksen". Netop fordi jeg er flyttet sent og jeg ligesom har været for gammel til det "unge, uorganiserede stadie", mens det mere voksne stadie falder naturligt ifht. min alder. (Jeg kan vist ikke forklare det bedre, så håber, der er nogen, der forstår, hvad jeg prøver at skrive )

Desuden synes jeg stadig det er utrolig mærkeligt, at nogen, der er født i starten/midten af 90'erne er så gamle, at de kan gå på universitetet og stifte familie o.lign.
Børn fra 90'erne har bare altid været sådan nogle små børn

Oprindeligt indlæg af LaRose

Men generelt er jeg glad for hvert et år og synes faktisk på mange måder at livet bliver bedre, desto ældre man bliver.

Enig!
Jeg forstår ikke dem, der drømmer sig tilbage til teenagetiden. Men jeg var heller ikke særlig god til at være teenager.

Sjovt nok FØLER jeg ikke ældre, men som TS også nævnte, så er der begyndt at komme et par rynker hist og her og jeg kan ikke holde til så meget (og gider heller ikke så meget) som før (jeg er 30). Nu tænker jeg en fredag aften mere på, at jeg skal i seng til fornuftig tid, så jeg får mere ud af min lørdag, i stedet for at feste
Dog er jeg mentalt ikke rigtig nået til min "alder" endnu - heldigvis.

Ja.... når man (rent statistisk) opdager at man er tættere på sin død end sin fødsel..... Ikke en behagelig tanke

Oprindeligt indlæg af Piss_Miggy

Det kan man jo også være som 2-årig.

Nej... ikke statistisk.

Statistisk er den gennemsnitslige levealder for kvinder er 78 år og for mænd er det 74 år.

... og der er stadig et pænt stykke fra 2 år op til de 37-39 år

Når jeg står og underviser i murens fald, Balkankrigen eller den anden Irakkrig, og eleverne synes, det er vildt lang tid siden! "Hvad skal vi bruuuuuge det til??!"

Når min søster synes, det er herresjovt at "tænke tilbage på dengang i 90'erne, hvor hun og veninderne faldt i svime over BSB og Spice Girls" - og i samme åndedrag sige, at det er edderma'me mange år siden. Hun er fra sidst i 80'erne.

Da min veninde og jeg var i byen for første gang i mange år i sommers, og tre glas vodka og juice *mimre* slog benene væk under os begge!
Jeg mangler en smule af min ungdom, der ikke blev levet ordentligt ud.

Og så kan jeg sagtens nikke genkendende til den med, at folk, der er (bare lidt) ældre, kan virke en smule skræmmende, fordi de er så vidende og ja, bare ældre. Selvom der fysisk måske kun er et par års forskel.

Én af de ting man altid kan glæde sig over ved, at man bliver ældre er, at alternativet er langt værre.

Når en spørgeskema undersøgelse inddelt i aldersgrupper, helt udelader muligheden for at man kan svare.
Eller alternativt at man tydeligt indgår i "gammel"-segmentet.
Når lige man hopper fra den ene til næste gruppe.