Jeg frygter ikke noget i forhold til det at blive erklæret hjernedød ved en fejl.

Der findes retningslinjer for, hvornår man er hjernedød, og der må være sket nogle store menneskelige fejlskøn i den her sag, og det er særdeles uheldigt.

Jeg tror det vigtigste i sådan en situation er, at man skal være klar over - ligesom med alt andet i livet - at alt kan ske, der kan ikke stilles garantier for noget og ingen kan sikre at der ikke begås fejl. Det betyder dog ikke at det ikke er forfærdeligt for familien det de skal igennem!

Jeg tror på ingen måde at hospitalerne lyver, men det vigtigste for mig i sådan en situation er at jeg er så godt informeret som det nu kan lade sig gøre, og at hospitalet tager sig al den tid der er nødvendig til mig og mine spørgsmål.

Der skete ingen fejl i den sag. De informerede om at hun formentlig var hjernedød og gjorde deres pligt som læger og gav familien god tid til at sluge den besked og tage en beslutning. Kvinden var slet ikke færdigttestet på nogen måde. Men selvfølgelig er den gode historie bedre

Hospital skærper regler for organdonation - Aarhus | stiften.dk

Oprindeligt indlæg af crazy_catwoman

Der skete ingen fejl i den sag. De informerede om at hun formentlig var hjernedød og gjorde deres pligt som læger og gav familien god tid til at sluge den besked og tage en beslutning. Kvinden var slet ikke færdigttestet på nogen måde. Men selvfølgelig er den gode historie bedre

Status er, at Århus Unihospital fortalte de pårørende, at hjernedød højst sandsynligt var nært forestående. En anden kirurg siger nu, at det er der intet der tyder på udfra scanningerne. Hvem kan bedømme, hvad der er rigtigt? Jeg kan ikke. Men vi kan jo se, at pigen ikke blev hjernedød, og dermed vil jeg mene, det ser ud til, at Århus Unihospital kan have begået en fejl. Jeg kan i hvert fald ikke se hvordan man kan sige, at der IKKE er begået fejl. Kan du forklare nærmere?

Anyways, jeg er organdonor af hele svineriet, men det er med pårørendes accept. Jeg har sagt til min familie, at det vigtigere for mig, at de føler, at de får sagt ordentligt farvel, end at mine organer bliver doneret. Så hvis jeg nu bliver hjernedød i København, og de ikke kan nå at komme til mig og sige farvel inden organerne splatter ud, så er det med min fulde accept, at de bremser en donation.

Oprindeligt indlæg af Petrine-

Jeg kan i hvert fald ikke se hvordan man kan sige, at der IKKE er begået fejl. Kan du forklare nærmere?

Jeg mener ikke at det er en fejl at give et kvalificeret bud på hvad der kan ske. Det er jo en del af deres job. De SKAL jo lissom forberede de pårørende, ikke indgyde falsk håb men give en proffessionel vurdering af det mest sandsynlige scenario. Jeg mener ikke det er at begå en fejl at informere om hvad der er mest sandsynligt. Ydermere så er det nemt at være bagklog - og kirug er da ikke lig med ekspert i hjerner eller hjernebølger. Og hvornår er de scanninger så fra? Lige efter uheldet? Efter de snakkede med de pårørende?

Jeg synes dælme sagen lugter langt væk af dårlig journalistik og "gode overskrifter"

Oprindeligt indlæg af Petrine-

Status er, at Århus Unihospital fortalte de pårørende, at hjernedød højst sandsynligt var nært forestående. En anden kirurg siger nu, at det er der intet der tyder på udfra scanningerne. Hvem kan bedømme, hvad der er rigtigt? Jeg kan ikke. Men vi kan jo se, at pigen ikke blev hjernedød, og dermed vil jeg mene, det ser ud til, at Århus Unihospital kan have begået en fejl. Jeg kan i hvert fald ikke se hvordan man kan sige, at der IKKE er begået fejl. Kan du forklare nærmere?

Anyways, jeg er organdonor af hele svineriet, men det er med pårørendes accept. Jeg har sagt til min familie, at det vigtigere for mig, at de føler, at de får sagt ordentligt farvel, end at mine organer bliver doneret. Så hvis jeg nu bliver hjernedød i København, og de ikke kan nå at komme til mig og sige farvel inden organerne splatter ud, så er det med min fulde accept, at de bremser en donation.

Nu vil jeg bestemt ikke svare på crazy_catwomans vegne, men IMO er det tenderende til ligegyldigt, om det kunne ses ud fra scanningerne eller ej. Faktum er følgende: Hun var IKKE erklæret hjernedød. Lægerne sagde, at de MENTE hjernedød var nært forestående, og at forældrene derfor burde overveje organdonation. Nu flueknepper jeg måske, men jeg mener vitterligt, at der er en forskel på et fejlskøn og en decideret lægefejl. Altså: Der er forskel på, at lægerne skønnede forkert i forhold til at tage samtalen om organdonation på det tidspunkt, de gjorde, samt, om de skulle have fortalt forældrene, om deres mistanke ift den vurderede nært forestående hjernedød, og så på, om de vitterligt HAVDE erklæret hende hjernedød, når hun ikke var det. Så blev der begået en fejl: Nej. Blev der begået et fejlskøn: Ja.

Jeg er selv organdonor uden betingelser. Mine efterladte har intet at skulle have sagt - det vurderer jeg dem ikke i stand til. Jeg mener, vi alle har en pligt til at donere, og jeg kan slet, slet, slet ikke forstå, hvordan det kan være et personligt valg - i hvert fald ikke sålænge, at det er helt fjong at sige nej tak til donation, men ja tak til at modtage.

Mht. frygt for hjernedød: Det eneste, jeg frygter, er at se min familie og venner blive det. Jeg har 100% tillid til systemet omkring erklæringen af hjernedød, og jeg ville slet ikke være i tvivl om, at hvis danske læger fortalte mig, at det, der lå foran mig, sådan set var dødt, så ville jeg ikke betvivle dem I MIN NUVÆRENDE TILSTAND. Jeg er omvendt ikke et sekund i tvivl om, at skulle jeg, gud forbyde det, stå i situationen en dag, ville jeg klynge mig til det mindste hårstrå og nægte, at der skulle slukkes for noget som helst, fordi jeg ganske enkelt ville være i så stor sorg, at fornuften er komplet forsvundet. Dette er også grunden til, at jeg som før nævnt ikke vil overlade det til mine efterladte at tage stilling til donation, for det mener jeg ikke, man er i stand til i situationen. Desuden er det min krop, ikke mine efterladtes!

Jeg så programmet og på ham, der havde kigget på sagen, lød det som om at der var sket flere fejl, som kunne have været undgået. At de beder familien tage stilling til noget der kan ændre på liv og død så tidligt i forløbet er i mine øjne én fejl, at de ikke laver en scanning inden slukning af diverse ting for at være sikre på hvad der foregår i hjernen, er i mine øjne også en fejl, og at der til sidst ikke indrømmes at der er sket fejl undervejs, synes jeg er en kæmpe fejl. Og så var hun da super dårlig til at besvare spørgsmål og argumentere, hende lægen dér. Jeg synes hun var dybt usympatisk..

Jeg vil være organdonor og jeg bekymrer mig ikke det mindste, for lignende sager sker altså sjældent. Og forhåbentlig sjældnere nu hvor diverse hospitaler strammer op om reglerne.

Oprindeligt indlæg af ilovelife

Jeg så programmet og på ham, der havde kigget på sagen, lød det som om at der var sket flere fejl, som kunne have været undgået. At de beder familien tage stilling til noget der kan ændre på liv og død er i mine øjne én fejl, at de ikke laver en scanning inden slukning af diverse ting for at være sikre på hvad der foregår i hjernen, er i mine øjne også en fejl, og at der til sidst ikke indrømmes at der er sket fejl undervejs, synes jeg er en kæmpe fejl. Og så var hun da super dårlig til at besvare spørgsmål og argumentere, hende lægen dér. Jeg synes hun var dybt usympatisk..

Jeg vil være organdonor og jeg bekymrer mig ikke det mindste, for lignende sager sker altså sjældent. Og forhåbentlig sjældnere nu hvor diverse hospitaler strammer op om reglerne.

Jeg har ikke set programmet desværre - men kunne forestille mig, at hun har fået mundkurv på - af politiske/ taktiske hensyn. Damage control.