Da vi havde intro runde på mit nye studie og jeg så var den eneste over 22 ... og da 2 fra klassen begyndte at diskuterer alder, og at han altså var født i januar og først blev 23, så han var altså ældst, og jeg så kunne indskyde, at jeg bliver 33 næste gang

Oprindeligt indlæg af Delfin

Når jeg læser den her tråd Der var engang.....i husker det nok, og ved nogle af indlæggene tænker, at det da ikke er så længe siden.

En dag jeg stod og snakkede med et par medstuderende og jeg fortalte om noget jeg havde lavet på min første uddannelse. En af de andre udbrød, "Orv, der blev jeg født". Lige der, følte jeg mig gammel.

Eller når jeg bliver nødt til at få hjælp til computeren, af min søn.

Da man sad til møde i banken og gerne ville låne OVER TO MILLIONER og bankdamen nikker og smiler, og bekræfter at det er en overordentlig god idé at investere i bolig, set ud fra vores meget fornuftige økonomi.

Hold kæft, det var virkelig et voksent øjeblik!

Dengang jeg var 20år og stod i butik. En kunde spørger mig, om min 16årige kollega er mit barn
Altså godt nok ser jeg ældre ud end jeg er, men SÅ meget?

...jeg i en eller anden tråd læste at en på 23 følte sig gammel.

Oprindeligt indlæg af katskat1987

Altså jeg føler mig jo ikke gammel gammel, men på en måde har jeg svært ved at forstå, at jeg er 25 år, fordi så er man i mit hoved blevet rigtig voksen, og jeg synes ikke, jeg er gammel nok til at være rigtig voksen.

Jeg er en hel del ældre end dig og har endda en næsten voksen søn og en datter, der påstår at hun er "buksemoden" om en måned (og ja, hun fylder 15 ), og jeg føler mig altså heller ikke ret tit specielt voksen. Det er jeg heller ikke gammel nok til.

Oprindeligt indlæg af Delfin

Når jeg læser den her tråd Der var engang.....i husker det nok, og ved nogle af indlæggene tænker, at det da ikke er så længe siden.

PS: Der er jo også en matematisk logik i, at man efterhånden ikke synes, at fjerne begivenheder er så længe siden:
Når man er fem år, så er ét år = 20% af ens liv.
Hvis man er 50, så er ét år jo kun 2% af ens liv.

Oprindeligt indlæg af b-a-n-a-n-a-s

Da følte jeg mig lidt gammel ved tanken om, at vi (åbenbart) deles i to grupper af mennesker:
Dem, der betragter Rasmus som et vedhæng til Tommy - Og dem der betragter Tommy som et (gammelt) vedhæng til Rasmus

Jeg er en af dem der betragter Rasmus som noget der kom ud af Tommys vedhæng engang..