Når de dér gadehververe fra aviserne ikke vil give mig Politiken, når jeg går forbi.
Jeg kunne være ligeglad, for jeg abonnerer på den i forvejen, men selvom jeg holder øjenkontakt og går tæt forbi dem, ignorerer de mig altid. Jeg er sikker på, at de synes, jeg ser for ung og usofistikeret ud, og jeg hader det.
Jeg prøver hver gang, jeg går ned af Strøget, for at se om det har ændret sig.

Når jeg tager til klassefest. Det er desværre så uhyggeligt og udtalt, at jeg er holdt op med at komme.

Oprindeligt indlæg af Jaba

Når jeg tager til klassefest. Det er desværre så uhyggeligt og udtalt, at jeg er holdt op med at komme.

Det er ret vanvittigt som folk bare falder tilbage i præcis de samme roller som dengang. Jeg bryder mig ikke så meget om det.

Når folk skal hjem og hente børn og være overskuds-mødre og lave børnevenlige spelt-spaghetti og alt muligt - Og jeg selv bare skal hjem og chille lidt, måske varme en fryse-pizza og streame lidt serier

Når jeg står i den lokale slikbutik og øser ned i posen uden at tænke på at det feder og er usundt ( og mine børn render og gør det samme)

Når jeg tager i Djurs eller Tivoli og er lige så fuld af spræl som mine børn, mens andre forældre placerer røven på en bænk og ønsker sig langt væk

Når jeg skal ud og flyve og sådan noget, så er jeg lige så spændt som da jeg var barn, står og er den eneste 35-årige der småhopper af ivrighed. Samme når jeg er i Liseberg og Euro Disney og sådan noget, så er jeg vist nok top barnlig. Blev så glad for de ører sidst vi var i Liseberg

Oprindeligt indlæg af POCKETKITTEN

Det er ret vanvittigt som folk bare falder tilbage i præcis de samme roller som dengang. Jeg bryder mig ikke så meget om det.

HELT enig, YDERST interessant. Næsten som om mennesker uanset alderen er lidt som brikker i et puslespil, som kun kan passe sammen på én måde, hvis det en gang først er blevet lagt

Men det med alderen er nu en HELT anden sag. Ligesom unge og gamle har svært ved komunikere sammen, forstå og relatere til hinanden, sådan har jeg det med de gamle mennesker jeg engang delte klasse med. Det har intet med roller at gøre at jeg ikke kommer mere, jeg føler ikke jeg "hører til" blandt dem mere, at de er "vokset fra mig"

Når jeg forelsker mig i en panda "pillow-pet" og ved at jeg snart er på vej i BR for at købe en

- Når jeg stadig bliver helt vildt glad for, at jeg selv må bestemme, hvor ofte og hvor meget slik, jeg må spise.
- Når det stadig aldeles ikke er ligegyldigt, hvilken farve en eller anden ting er, hvis jeg kan vælge. F.eks de der små ølkrus med spejdersnus i (de skal altså være enten grønne eller pink).
- Når jeg godt kan finde på at se Disney Sjov fredag aften eller Smølferne på Ramasjang om morgenen.
- Når jeg på hospitalet for nylig flere gange blev omtalt som 'en ung pige' mellem lægerne, endda selvom de selv ikke var så gamle. (Jeg er 29 år)