
Oprindeligt indlæg af
Kaffe
Jamen adagio fremlægger en spændende vinkel på, hvordan man kan håndtere en kritisk situation i sit liv. Han beskylder ikke nogen for at ynke, for ikke at tage sig sammen eller noget som helst i dén retning. Det er noget, som læses ind i hans indlæs ud fra folks egen tolkningsramme baseret på deres oplevelser og holdninger. Traditionelt set ser vi tilbage og forsøger at klarlægge årsager. Det har psykologien også anvist som strategi. Men ikke alle retninger taler for dette. Faktisk kan man sige, som netop adagio gør, at det ikke nødvendigvis er særlig frugtbart for den person, der anvender denne strategi. Adagio eftersøger andre strategier, og det er med garanti velment overfor hvem, der måtte have behov. Der tales ikke om mennesker med psykiske problemer eller diagnoser, da deres problemer har en anden karakter.
Når man ser tilbage for at finde årsager, så hviler man på fortiden. Man spørger 'hvorfor?'. Det kan være godt at vide, men man får ikke med i købet en anvisning på 'hvordan kommer jeg så videre herfra?' Det gør man ikke automatisk ved at vide hvorfor, og det er det centrale her. Ydermere får man ingenting ud af at konstatere, at noget er nogle andre skyld. Så får man offer-positionen, og dén er svær at være i, for den giver ingen magt. Man fralægger sig ansvaret for sit eget liv.
Hvis man i stedet ser på sig selv som sin egen livs-bestyrer, så kan man handle. Man kan tage valg fremadrettet og vælge at ikke være offer. Al forklaring ligger på een selv, og derfor er det også kun een selv, der kan handle. Og det er det i realiteten også. Så har man magten tilbage i egne hænder. Og det er da en gave.
Og nej, jeg mener ikke, at det er noget man bare lige gør på linje med at skrælle kartofler. Det er tankeprocesser, der skal vendes.
Men med magt følger heller ikke altid handlekraft eller måder at komme videre på. Man kan rende rundt som en halshugget høne i alle retninger, fordi man har magten til det, men man ved ikke hvad der hjælper. Heller ikke selvom man kender grunden.
Som sagt: jeg kender ingen, der fralægger sig ethvert ansvar for eget liv. Ingen. Det betyder ikke at de ikke findes, men jeg tror også det kommer an på hvilke briller man har på, når man kigger på andre udefra.
Det er dit hoved, der forhindrer dig i at drukne i regnvejr, for du bruger det jo ikke til andet.