Min holdning.... av av av. You asked.

Når jeg dør, kan hele denne planet eksplodere i tusinde stykker, I couldn´t care less.

I guess that is a PRETTY clear = Nej (Til organ donation, i mit tilfælde)

Jeg er bloddonor, knoglemarvsdonor og om nogle måneder også ægdonor. Jeg har taget stilling til organdonation og har besluttet at det er op til mine pårørende. For mig vejer mine pårørendes følelser og ønsker tungere end ønsket om at donere organer væk. Hvis mine pårørende synes det er fint, så må de tage alle organer.

Oprindeligt indlæg af grotesque

Personligt er jeg ikke organgdonor. Det kan jeg nemlig ikke være pga. sygdom. Hvis jeg kunne, ved jeg ikke om jeg ville være det - det er svært at tage stilling til noget, man reelt ikke kan tage stilling til, fordi man aldrig kommer til at stå i situationen, synes jeg. Men jeg vil meget gerne ind og stå på panum eller i et klasseværelse, når tid er!

Er du helt sikker på det? Der gælder ikke de samme karantæne regler, som der gør for bloddonation. Jeg er selv permanent udelukket som bloddonor pga sygdom, og derfor undersøgte jeg, hvordan det forholdt sig med organdonation. Det kun ganske få sygdomme, som ex hiv og aids, der udelukker donation, så det behøver man sådan set ikke selv forholde sig til. Inden donation vil det blive vurderet, om organerne er egnede til transplantation. Herunder blive undersøgt for sygdom, medicinrester osv.

Nej

Ja og de kan tage alle de reservedele de kan bruge, også brænde resten.

Hvad folk ellers vil have gjort/ikke gjort ved deres krop når de dør skal jeg ikke blande mig i.

Jeg er ikke tilmeldt registret, nej, men jeg har taget stilling og gjort det klart for min familie at jeg ikke har noget imod at blive donor - men, at det er dem der skal træffe beslutningen, for det er dem der skal leve med konsekvenserne.

Jeg synes faktisk det er meget... brutalt overfor de efterladte at vælge at de skal sige farvel på en bestemt måde, og finde sig i at der går reservedele af deres elskede rundt derude et sted. Min far ville fx have haft det fint med at komme i De Ukendtes grav, men havde det også okay med en urnegrav - og det var det min mor bedst kunne leve med bagefter.

Oprindeligt indlæg af 1234aml2

Så DR dokumentaren i sidste uge, og synes det er for dårligt at folk melder sig ud af donor registret!!! Er også træt af, at unge på 16 år ikke kan blive medlem, fordi man ikke er myndig, ville blive rigtig glad den jeg bliver 18 og kan melde mig ind, og vide den dag jeg dør, kan mine organer måske redde et menneske. Har ingen fordomme mennesker, men forstår ikke dem, der ikke melder sig ind....De tager jo ikke noget før du er død. Vi rådner alligevel bare op i jorden, så vil det da være bedre, at nogle fik glæde af organerne..

Hvad er jeres holdning?

Jo, du har. Det fremgår ret tydeligt af dit indlæg. Og det er folk med holdninger som dine, der er en af de primære grunde til at jeg ikke donerer noget som helst fra min krop.

Oprindeligt indlæg af Delfin

Er du helt sikker på det? Der gælder ikke de samme karantæne regler, som der gør for bloddonation. Jeg er selv permanent udelukket som bloddonor pga sygdom, og derfor undersøgte jeg, hvordan det forholdt sig med organdonation. Det kun ganske få sygdomme, som ex hiv og aids, der udelukker donation, så det behøver man sådan set ikke selv forholde sig til. Inden donation vil det blive vurderet, om organerne er egnede til transplantation. Herunder blive undersøgt for sygdom, medicinrester osv.

Ja, jeg har en sygdom som "sidder i DNA'et" om man vil og også vil udvikle sig i andre, hvis man putter mit DNA derover. Desuden - med mindre jeg dør inden for kort tid - vil alle mine kropsdele være ubrugelige enten pga. medicin eller udvikling i sygdom (da de degenerer).

Rettelse: Det er i hvert fald det jeg har ladet mig fortælle af diverse fagfolk indenfor min sygdom. Men nu har jeg skrevet og spurgt, så jeg kan få et officielt svar, om ikke andet.

Men derudover er det lidt et dilemma for mig, for jeg vil helst gerne donere alt det til videnskaben, som de kan bruge - hvilket vidst er det hele eller det meste, da jeg synes det er vigtigt med forskning i min sygdom, som jo pt. er uhelbredelig.

Oprindeligt indlæg af Anne-Lise

Jeg er ikke tilmeldt registret, nej, men jeg har taget stilling og gjort det klart for min familie at jeg ikke har noget imod at blive donor - men, at det er dem der skal træffe beslutningen, for det er dem der skal leve med konsekvenserne.

Lige nøjagtigt!

Jeg synes, det er SÅ væsentligt, at man tager stilling og vender det med sine pårørende. Helt sikkert, organdonation er meningsfyldt og gør en forskel, så det vigtigste man kan gøre, er først og fremmest af forholde sig til det med alt hvad det indebærer for den individuelle af drøftelse med pårørende mm.

Men jeg er simpelthen s træt af den der med, at folk der ikke har valgt at være organdonorer nærmest skal dømmes som dårlige mennesker.

Da min far døde som 41 årig, var han i sit livs form (ja, jeg kan godt selv få øje på paradokser i den sætning) men bortset hans hjerte, er jeg ret overbevist om, at man kunne have brugt diverse fra ham, rent hypotetisk, for han havde ikke taget stilling, dengang var der ikke rigtigt nogen særlig fokus på organdonation og så er der jo den klassiske med, at det bare på ingen måde virkede realistisk, at han skulle gå hen og dø i en ung alder.

Og da min mor stod der som 35 år og enke og skulle tage stilling, kunne hun simpelthen ikke forholde sig til, at hun skulle tage den beslutning på hans vegne, dels fordi at selve tanken om at hans organer skulle fjernes, uagtet om han var død, bare ikke var ligegyldig for hende, og dels fordi, de ikke havde drøftet det, og hun ikke kendte hans holdning.

Og jeg kan vitterligt godt forstå min mors valg, jeg kan uden besvær sætte mig ind i, at det bare ikke var et tilvalg hun kunne forholde sig til, og derfor synes jeg også det er virkeligt uretfærdigt, at hun, selv mange år efter, har måtte stå model til diverse kommentarer fra nederen mennesker der prøver at smøre dårlig samvittighed ud i fjæset på hende, når hun svarer, at hun sagde nej til organdonation dengang. Upassende.

Det vigtigste budskab i forhold til donation er stillingstagen, og hvis man synes det er en så magtpåliggende at få flere til at melde sig, så er det dér, man skal lægge sin energi, tror jeg. Ikke på HVAD folk vælger, man at de gør det.