Oprindeligt indlæg af Aimajam

Lige nøjagtigt!

Jeg synes, det er SÅ væsentligt, at man tager stilling og vender det med sine pårørende. Helt sikkert, organdonation er meningsfyldt og gør en forskel, så det vigtigste man kan gøre, er først og fremmest af forholde sig til det med alt hvad det indebærer for den individuelle af drøftelse med pårørende mm.

Men jeg er simpelthen s træt af den der med, at folk der ikke har valgt at være organdonorer nærmest skal dømmes som dårlige mennesker.

Da min far døde som 41 årig, var han i sit livs form (ja, jeg kan godt selv få øje på paradokser i den sætning) men bortset hans hjerte, er jeg ret overbevist om, at man kunne have brugt diverse fra ham, rent hypotetisk, for han havde ikke taget stilling, dengang var der ikke rigtigt nogen særlig fokus på organdonation og så er der jo den klassiske med, at det bare på ingen måde virkede realistisk, at han skulle gå hen og dø i en ung alder.

Og da min mor stod der som 35 år og enke og skulle tage stilling, kunne hun simpelthen ikke forholde sig til, at hun skulle tage den beslutning på hans vegne, dels fordi at selve tanken om at hans organer skulle fjernes, uagtet om han var død, bare ikke var ligegyldig for hende, og dels fordi, de ikke havde drøftet det, og hun ikke kendte hans holdning.

Og jeg kan vitterligt godt forstå min mors valg, jeg kan uden besvær sætte mig ind i, at det bare ikke var et tilvalg hun kunne forholde sig til, og derfor synes jeg også det er virkeligt uretfærdigt, at hun, selv mange år efter, har måtte stå model til diverse kommentarer fra nederen mennesker der prøver at smøre dårlig samvittighed ud i fjæset på hende, når hun svarer, at hun sagde nej til organdonation dengang. Upassende.

Det vigtigste budskab i forhold til donation er stillingstagen, og hvis man synes det er en så magtpåliggende at få flere til at melde sig, så er det dér, man skal lægge sin energi, tror jeg. Ikke på HVAD folk vælger, man at de gør det.

Og hey, TS, jeg står tilfældigvis lige og mangler et par nye hornhinder, så hvis du nu, 7-9-13, skulle miste nogen der er dig nær inden for nærmeste fremtid, må du da meget gerne lige tænke på mig.

Ok, TS er en ung på 16 år, ser det ud til. Lige i den alder er man måske ikke så skideskarp på hvordan man er mest neutral i sine ytringer. Og det er da en reel undren, når man selv har det sådan, at man gerne giver. At man kan se nytten af det. Det er helt sikkert set herinde før af ældre debattører end TS, så hvad med lige at give lidt snor her?

Oprindeligt indlæg af Xantippe

Ok, TS er en ung på 16 år, ser det ud til. Lige i den alder er man måske ikke så skideskarp på hvordan man er mest neutral i sine ytringer. Og det er da en reel undren, når man selv har det sådan, at man gerne giver. At man kan se nytten af det. Det er helt sikkert set herinde før af ældre debattører end TS, så hvad med lige at give lidt snor her?

Altså, nu var det jo kun de sidste to linjer, der var direkte henvendt til TS, hvor det øvrige var som et indspark til en generel debat, ik'? Synes du, det nederste der var for groft? Det syntes jeg ikke selv, da jeg skrev det, for ja, jeg overvejede faktisk mine ord, og også med TS's alder in mente. Jeg fandt faktisk min lille perspektivering ganske okay, også for en på 16 år.

Hvis man er 16 år og har dannet sig en holdning til organdonation, kan man vel også tåle at blive konfronteret med andre vinkler end sin egen. Det var i hvert fald sådan jeg, som udgangspunkt, ræsonnerede, men jeg er da åben overfor, at jeg kan have fejlvurderet.

Oprindeligt indlæg af Aimajam

Altså, nu var det jo kun de sidste to linjer, der var direkte henvendt til TS, hvor det øvrige var som et indspark til en generel debat, ik'? Synes du, det nederste der var for groft? Det syntes jeg ikke selv, da jeg skrev det, for ja, jeg overvejede faktisk mine ord, og også med TS's alder in mente. Jeg fandt faktisk min lille perspektivering ganske okay, også for en på 16 år.

Hvis man er 16 år og har dannet sig en holdning til organdonation, kan man vel også tåle at blive konfronteret med andre vinkler end sin egen. Det var i hvert fald sådan jeg, som udgangspunkt, ræsonnerede, men jeg er da åben overfor, at jeg kan have fejlvurderet.

Det var mere hele indlægget, tror jeg. Når man er 16 år, har man ikke 7 års debaterfaring på Jubii og ved ikke hvordan man skal udtrykke sig, så ingen får ens holdning galt i halsen. I øvrigt bestemmer man jo ikke selv hvem der skal have ens evt. organer - og slet ikke hvem der skal have ens bekendtes/families/venners. Og så synes jeg måske at den der 7-9-13 er lidt plat. Det virker som om du ønsker at nogen omkring TS skal dø, så du kan få en reservedel.

Jeg har selv været i debatter som ikke-donor herinde og det var sq hård kost, fordi folk gik mere op i mine grunde til ikke at ville donere end dét at jeg havde taget stilling. Det har heldigvis ændret sig igennem årene, kan jeg se på debatterne nu. Det har måske - måske ikke været med til at jeg har ændret holdning til donationen. Ej, jeg ved godt hvorfor jeg ændrede holdning og det havde intet med folk herinde at gøre. Selvom rigtigt mange havde prøvet at argumentere for hvorfor jeg burde være donor i flere år.

Oprindeligt indlæg af Xantippe

Det var mere hele indlægget, tror jeg. Når man er 16 år, har man ikke 7 års debaterfaring på Jubii og ved ikke hvordan man skal udtrykke sig, så ingen får ens holdning galt i halsen.

Nej, det er jeg helt enig med dig i, jeg synes så heller ikke, at mit indlæg, hverken nummer et eller to, bærer præg af, at jeg ikke tager forbehold for evt. manglende debategenskaber. Det er ikke måden at udtrykke sig på eller debatstilen der trykker på mine debatknapper, det er indhold og budskab i startoplægget. Hvis man ytrer, at det 'er for dårligt', at folk fravælger at være donorer, så er det i sig selv en holdning, jeg reagerer på og gerne vil debattere, og at det så er med en debattør der er 16 år, gør sådan set hverken debatten mere eller mindre interessant, i mine øjne. Jeg antager, at man, hvis man trods ung alder er så oplyst og moden, at man tager stilling til organdonation og efterfølgende opretter et debatoplæg om det, på forhånd er klar over, at det nok ikke er lutter 'Det synes jeg også'-tilbagemeldinger, man får. Jeg kunne forstå din reaktion, hvis jeg havde været helt vildt grov i sproget, men det synes jeg altså ikke selv, jeg har.

Oprindeligt indlæg af Xantippe

I øvrigt bestemmer man jo ikke selv hvem der skal have ens evt. organer - og slet ikke hvem der skal have ens bekendtes/families/venners. Og så synes jeg måske at den der 7-9-13 er lidt plat. Det virker som om du ønsker at nogen omkring TS skal dø, så du kan få en reservedel.

Ej, nej nej. Sådan skulle det ikke forstås. Slet, slet ikke. Mit 7-9-13 var ment helt omvendt, som et 'Vi håber, det IKKE sker'-udtryk, netop for at 'blødgøre det hele lidt. I øvrigt har jeg aldrig tænkt 7-9-13 som et udtryk for noget, man håber sker, altså, jeg har aldrig tænkt at man kunne bruge det omvendt a la 'Måske vinder vi i Lotto på onsdag, 7-9-13.'

Det, jeg skrev, var mere sådan et lille forsøg på, at få TS til at vinkle hele sin overbevisning lidt anderledes. Jeg er jo dybest set enig med TS i, at donation udelukkende tjener noget godt, og jeg kan også godt lide den der lidet idealistiske tankegang med at gøre noget for andre og alt det, MEN det er, uanset hvad, bare vigtigt, at man husker at tænke nuancerne ind i det, og med i sin stillingstagen tager lidt flere overvejelser, end de åbenlyse. En ting er, at tale om det her i teorien, en helt anden er altså, hvis man rent faktisk er den der står i det. Og uanset hvad, så skal folks valg, især om så et personligt og alvorligt emne, respekteres uanset hvad valget så er. Og den respekt må man altså også gerne argumentere for overfor en på 16. Synes jeg.

Og nåja, så står jeg jo selv og venter på at få en transplantation, og jeg syntes egentlig, det også lige var lidt relevant, at jeg, på trods af min egen situation, finder folks frie valg og bevægegrundende herfor vigtigt. Noget i den stil, og så blev de to ting så kombineret, og det var faktisk bare dét, jeg ville med den sidste sætning dér. Naturligvis ved jeg godt, at man ikke selv vælger noget som helst, det tror jeg i øvrigt også, TS ved, jeg regnede med, at den bemærkning var så åbenlys ironisk, at det også var med til at understrege 'glimtet i øjet'. Jeg er ked af, hvis jeg fik det formuleret så kluntet, at det kunne forstås helt omvendt, i hvert fald det der 7-9-13.

Anyway, Xantippe, jeg har fjernet de sidste to linjer nu. Mine argumentationer står jeg stadig helt og holdent ved, men jeg vil simpelthen ikke risikere, at flere misforstår mit udsagn som 'Jeg håber, nogen der står dig tæt dør, så jeg kan få et par nye øjne', det var nemlig på ingen måde hensigten.

Oprindeligt indlæg af Xantippe

Jeg donerer blod, organer, knoglemarv og legeme - og jeg har også tilladt obduktion. Jeg vil gerne være med til at læger og tandlæger bliver dygtigere.

Enig.
Hvad end de kan bruge, må de få, jeg har ligesom brugt det så længe jeg kunne.
Min mand og mine forældre ved at jeg er organdonor, og jeg har valgt at de må tage, hvad lægerne mener de kan bruge.
Mht. til blod og knoglemarv, tager de det jo allerede, så det bestemmer jeg helt selv.

Grunden til jeg har valgt at mine pårørende ikke skal bestemme om de må tage mine organer eller ej, er fordi jeg tænker, hvis jeg dør før tid, har man som pårørende rigeligt at tænke på, og jeg ville nødig stå og skulle tage stilling til, om min mand eller mine forældres organer skulle doneres.

Derudover rager det ikke mig om man er donor eller ej, jeg synes det vigtigste er, at man har taget stilling - helst at informere det til det offentlige, så ens stilling kan slås op, men i hvert fald informere sine nærmeste om sine valg.
Jeg kender både min mands, forældres og søsters valg mht. organdonation, og der er vidst lidt af det hele indblandet i, hvad man må tage og ikke må tage, hvem der skal tage beslutningen og om man overhovedet må tage noget. Og det er jo fint for alle parter.

Nope, er ikke donor og det er meget bevidst.
Og må indrømme at sagen med "pigen der ikke ville dø" har da kun givet mig mere grund til ikke at ville være donor (ville ikke før sagen kom frem)
Jeg vil sku begraves og ligge der, ikke have folk til at behandle mit lig som et tag selv bord :P

Det er min holdning, og for at sige det lige ud, kan folk der har ondt i røven over det rende mig
Mit lig, min beslutning.

Jeg er tilmeldt og har været det i mange år.

Pårørende kan IKKE ændre min afgørelse. Har snakket med ungerne om det, og den er de hel med på...men hvis de står i situationen kan det nemt tænkes de ville ændre mening, så derfor har jeg taget beslutningen om, at de ikke har indflydelse på afgørelsen.

Er ligeglad med, hvem der får organerne; kan de give en person længere liv, så fint.

Hvis noget af mig kan bruges til noget fornuftigt efter min død så er det kun glædeligt. Er fuld tilmeldt.