Har taget stilling, og har snakket med familien om det... jeg kan ikke finde den tråd der var oppe om netop dette emne for mindre end 1 år siden, for jeg har svaret på det i den tid jeg har siddet herinde :-)

At jeg så ikke tror de kan bruge noget er noget helt andet, min krop er ved at være godt brugt efterhånden.

Jeg har taget stilling, man må gerne tage min organer, hvis mine pårørende siger god for det.
Jeg er af den holdning, at når jeg nu engang ikke selv skal bruge organerne længere, så kan andre ligeså godt få glæde af dem.
Grunden til at jeg har valgt at mine pårørende skal sige god for det er, at jeg synes de skal have noget at have sagt, men de har fået at vide, at det er helt okay med mig, så de skal ikke sige nej, for "min skyld".

Men jeg vil ALDRIG presse min holdning ned over hovedet på folk, det er helt og holdent deres valg, og jeg kan virkelig ikke få ondt i røven over at andre ikke har taget stilling til organdonation.

Oprindeligt indlæg af Aimajam

Nej, det er jeg helt enig med dig i, jeg synes så heller ikke, at mit indlæg, hverken nummer et eller to, bærer præg af, at jeg ikke tager forbehold for evt. manglende debategenskaber. Det er ikke måden at udtrykke sig på eller debatstilen der trykker på mine debatknapper, det er indhold og budskab i startoplægget. Hvis man ytrer, at det 'er for dårligt', at folk fravælger at være donorer, så er det i sig selv en holdning, jeg reagerer på og gerne vil debattere, og at det så er med en debattør der er 16 år, gør sådan set hverken debatten mere eller mindre interessant, i mine øjne. Jeg antager, at man, hvis man trods ung alder er så oplyst og moden, at man tager stilling til organdonation og efterfølgende opretter et debatoplæg om det, på forhånd er klar over, at det nok ikke er lutter 'Det synes jeg også'-tilbagemeldinger, man får. Jeg kunne forstå din reaktion, hvis jeg havde været helt vildt grov i sproget, men det synes jeg altså ikke selv, jeg har.



Ej, nej nej. Sådan skulle det ikke forstås. Slet, slet ikke. Mit 7-9-13 var ment helt omvendt, som et 'Vi håber, det IKKE sker'-udtryk, netop for at 'blødgøre det hele lidt. I øvrigt har jeg aldrig tænkt 7-9-13 som et udtryk for noget, man håber sker, altså, jeg har aldrig tænkt at man kunne bruge det omvendt a la 'Måske vinder vi i Lotto på onsdag, 7-9-13.'

Det, jeg skrev, var mere sådan et lille forsøg på, at få TS til at vinkle hele sin overbevisning lidt anderledes. Jeg er jo dybest set enig med TS i, at donation udelukkende tjener noget godt, og jeg kan også godt lide den der lidet idealistiske tankegang med at gøre noget for andre og alt det, MEN det er, uanset hvad, bare vigtigt, at man husker at tænke nuancerne ind i det, og med i sin stillingstagen tager lidt flere overvejelser, end de åbenlyse. En ting er, at tale om det her i teorien, en helt anden er altså, hvis man rent faktisk er den der står i det. Og uanset hvad, så skal folks valg, især om så et personligt og alvorligt emne, respekteres uanset hvad valget så er. Og den respekt må man altså også gerne argumentere for overfor en på 16. Synes jeg.

Og nåja, så står jeg jo selv og venter på at få en transplantation, og jeg syntes egentlig, det også lige var lidt relevant, at jeg, på trods af min egen situation, finder folks frie valg og bevægegrundende herfor vigtigt. Noget i den stil, og så blev de to ting så kombineret, og det var faktisk bare dét, jeg ville med den sidste sætning dér. Naturligvis ved jeg godt, at man ikke selv vælger noget som helst, det tror jeg i øvrigt også, TS ved, jeg regnede med, at den bemærkning var så åbenlys ironisk, at det også var med til at understrege 'glimtet i øjet'. Jeg er ked af, hvis jeg fik det formuleret så kluntet, at det kunne forstås helt omvendt, i hvert fald det der 7-9-13.

Jeg beklager at jeg læste forkert i nat, for selvfølgelig betyder 7-9-13 at man håber at det ikke sker. Jeg er syg, så det kan måske forklare den der skeløjede læsning.

Selvfølgelig kan man sagtens debattere med en 16-årig, men jeg synes lidt at der skal noget ekstra hensyn og ekstra pæn formulering til, fordi man ikke er så erfaren, hverken i livet eller i debat. Det er svært at medtænke nuancer, hvis man aldrig har debatteret emnet før. De vil forhåbentlig komme under debatten, fordi vi viser at der er mange måder at tænke på emnet på. Jeg ved ikke - jeg syntes bare at tråden udviklede sig lidt i en øv-retning, da jeg skrev det med at vi er nødt til at tage udgangspunkt i TS's modenhed og alder. Verden ser jo bare anderledes ud, når man er teen.

Ja jeg har valgt at donerer, med familens accept.

Jeg donerede også blod et par gange, men desværre blev jeg svimmel hver gang og min blodprocent lå hele tiden i underkanten, så sygeplejersken og jeg blev enige om at jeg nok selv mest har brug for blodet, så jeg måtte droppe det.

Tut

Jeg er også organdonor.

Jeg havde en lang periode i mine teenage og ungdomsår, hvor jeg ville have mine organer for mig selv. Sådan havde jeg det ind til den dag jeg fik min søn.

Derefter tog jeg rigtig stilling, jeg giver gerne mine organer væk. Dem de kan bruge i hvert fald. Jeg skal ikke bruger mine indre organer til noget, når jeg skal her fra.

Jeg er organdonor og jeg har sat mit kryds i feltet hvor de må tage alt, uden pårørende samtykke.

Jeg har taget stilling og jeg beholder mine organer.

Jeg tog stilling for snart en del år siden og jeg har sagt ja til organdonation. For mig er der to ting i det. Hvis mine organer kan bruges, når jeg dør, så synes jeg, det vil være det rigtige, hvis de bliver givet videre til folk, der har brug for dem. For det andet har jeg selv taget stilling, så pårørende ikke pludselig skal stå med den beslutning. Der er sikkert nok at tænke på i forvejen i den forbindelse, og jeg synes ikke, de skal stå med denne ekstra, måske svære, beslutning.
Derudover respekterer jeg fuldt ud, hvis nogle mennesker ikke vil give deres organer. Det er ikke mit job at afgøre, om de skal eller ej, men jeg vil da til enhver tid opfordre folk til at gøre det

Jeg er organdoner. Hvorfor ikke hjælpe hvor man kan - og det er jo ikke ligefrem fordi jeg skal bruge mine organer til noget når jeg er død.