Jeg er stolt af at være dansker.
Havde jeg været noget andet, havde jeg givetvis været stolt af det.

Jeg tror det, i hvert fald i mit tilfælde, handler om følelser og ikke landet i sig selv.

Jeg er i kraft af min uddannelse ret velbevandret i europæisk historie og kultur, herunder også den danske, og jeg synes ikke, at vores historie og kultur hæver sig over de andre landes. Nok nærmere tværtimod. Danmark har, bortset fra i den såkaldte vikingetid, halset efter de europæiske strømninger og politiske intriger uden at komme op på siden af lande som fx. England, Frankrig og Tyskland.

Højskolebevægelsen, en pragmatisk og konstruktiv arbejderbevægelse og især en, sammenlignet med andre steder, fredelige overgang til folkestyre, er dog værd at bemærke, og mange af de værdier, vi kalder danske, har sine rødder her.

Oprindeligt indlæg af Jazzy H

Jeg synes, det gør det sværere (for ikke at sige nærmest meningsløst) at definere "vores" kultur/normer/historie.

Når du i dit startindlæg taler om alle de spændende personer, der har formet landet, så var mange af dem jo hentet hertil fra udlandet.

Så altså jeg føler mig som en verdensborger, og for mig lyder det fesent og intetsigende "at være stolt over at være dansker". Du kunne lige så godt have spurgt, om jeg var stolt over at være sjællænder/skandinav/europæer.

Hvor skriver jeg det? Jeg nævner, at jeg synes vi har en spændende historie og kulturelle personer. I det øjeblik jeg skrev det, var den kulturelle person jeg tænkte på H.C. Andersen netop fordi jeg hørte sangen "I Danmark er jeg født".

Hele verden er jo præget af forskellige lande via krige, immigranter osv. Det er jo i min optik blot en del af det som skaber vores historie.

Nej, jeg bestemt ikke stolt over at være dansker, men jeg har det fint nok med det. Jeg føler ingen særlig tilknytning til vores land, og er ligeglad med om vi vinder eller taber fodboldkampe o.lign. Jeg har heller aldrig savnet DK de gange jeg har boet i udlandet, og så kan jeg ikke fordrage traditionel dansk mad, men jeg er da taknemmelig over mulighederne for uddannelse.

Oprindeligt indlæg af MissChievous

Nej, jeg bestemt ikke stolt over at være dansker, men jeg har det fint nok med det. Jeg føler ingen særlig tilknytning til vores land, og er ligeglad med om vi vinder eller taber fodboldkampe o.lign. Jeg har heller aldrig savnet DK de gange jeg har boet i udlandet, og så kan jeg ikke fordrage traditionel dansk mad, men jeg er da taknemmelig over mulighederne for uddannelse.

Duk dig..

Åh, jeg synes sq det er et svært spørgsmål, for i mig ligger der noget helt andet i det at være 'stolt'.... jeg synes, man skal have en lidt anden grund, før man kan bruge ordet... Der er elementer i dansk kultur og historie, som jeg er glad for og synes er fede/flotte/seje/godt gået/osv, men jeg ser ingen grund til at være stolt af dem baseret på min nationalitet, da der ingen anden sammenhæng mellem dem og mig er end nationaliteten... Ting jeg er stolt af er som oftest ting, som jeg personligt har opnået gennem ihærdighed og hårdt arbejde, og ikke ting, jeg har fået forærende... Så som min nationalitet...

Oprindeligt indlæg af ThomasSneum

Duk dig..

hvorfor? Jeg synes da ikke det er indlæg der indgyder til at der kommer en masse og raser, det er ret sobert lavet imo. Vi har jo alle forskellige følelser omkring det og det er alle tanker omkring det at være dansk og at være glad eller stolt af det -eller det omvendte, oplægget er lavet til.

Oprindeligt indlæg af FroekenDulle

hvorfor? Jeg synes da ikke det er indlæg der indgyder til at der kommer en masse og raser, det er ret sobert lavet imo. Vi har jo alle forskellige følelser omkring det og det er alle tanker omkring det at være dansk og at være glad eller stolt af det -eller det omvendte, oplægget er lavet til.

Det er jo bare det samme som med hardcore-ateister, der iscenesætter, at de nok er ti minutter fra kætterbålet...

Jeg kan heller ikke se, hvorfor der skulle komme en horde af mennesker iført klaphat og lynche Miss Chievous pga. hendes indlæg.

Oprindeligt indlæg af FroekenDulle

Jeg har lige hørt sangen "I Danmark er jeg født" og jeg blev så glad og varm og min taknemmelighed over at være dansker rørte på sig.

Jeg har rejst i store dele af verden og jeg elsker at være ude og jeg elsker at opleve resten af verden og jeg kunne ikke forestille mig at bo i Danmark igen, nogensinde.

Men jeg holder meget af Danmark og jeg er utroligt glad for at være dansker. Jeg er taknemmelig for alle de muligheder det giver mig at være dansk. Uddannelse, socialt sikkerhedsnet, frihed til at være hvem man vil, sige og tro hvad vi vil og at vi kan bevæge os frit i hele verden. Jeg synes at vi har en spændende historie nedskrevet i bøgerne og nogle spændende kulturelle personer. Jeg er forelsket i København om sommeren. Jeg føler mig meget priviligeret over at være dansk.

Alt det lyserøde lagt til side, ja så ved jeg da naturligvis også at der er mange problemer i Danmark, mange negative sider og mange som ikke trives. Jeg har jo heller ikke selv den store lyst til at bo i Dk. Men i mit personlige regnskab omkring Danmark og at være dansk, så er bundlinjen ret så rosenrød

Hvad med jer andre? Hvad er jeres forudsætninger for jeres forhold til at være dansker og Danmark?

Det er vidst ret normalt, at blive überdansk når man rejser ud, tror ikke jeg kender nogen expats som ikke er voldsomt glade for Danmark (bortset fra skattesystemet og janteloven)

Jeg er for det meste også meget stolt over og glad for at være dansk, der er dog øjeblikke, hvor den stoltheden forvandles til skuffelse eller major facepalm moments (vi snakker ikke kun om landskampen igår ).

Ja grundlæggende er jeg. Der er selvfølgelige nogle ting, der er knap så fantastiske, men det er der med alle lande.

Jeg kan i princippet rigtig godt lide Danmark