Oprindeligt indlæg af FroekenDulle

Hvor skriver jeg det? Jeg nævner, at jeg synes vi har en spændende historie og kulturelle personer. I det øjeblik jeg skrev det, var den kulturelle person jeg tænkte på H.C. Andersen netop fordi jeg hørte sangen "I Danmark er jeg født".

Hele verden er jo præget af forskellige lande via krige, immigranter osv. Det er jo i min optik blot en del af det som skaber vores historie.

Ok, pardon. Du skriver om nogle kulturelle personer, og jeg lagde så ind i det, at de var spændende og havde bidraget til at forme landet. My bad

I min familie, har vi et lidt specielt forhold til fortiden. Jeg er (vist nok) fjortende generation, som bor her i København – stadig med samme efternavn, som ham der engang kom til byen, da Christianshavn var en brakmark og fik bygget en ejendom (som ligger der endnu).

Det er også én i familien, der bor i huset i dag, og i ét af værelserne, hænger der gamle fotografier - og fra før fotografiet blev opfundet, små portrætmalerier af forgængerne.

På et tidspunkt dykkede jeg lidt ned i historien, og interesserede mig lidt for, hvordan disse ’forgængere’ havde været, hvordan de havde levet, hvad der foregik da de levede etc. Og ud over at det var spændende, gav det også en følelse af kontinuitet, og følelsen af at være et led i en sammenhængende kæde.

Kort sagt, blev jeg bevidst om mine ’rødder’. Jeg vil ikke påstå, at det dermed gjorde mig stolt over at være dansk, men det gav mig en stærk fornemmelse af tilhørsforhold og at høre til hér i landet.

Så jo. Jeg er tilfreds med at være dansk og at høre til her i landet. "Herfra min verden går og bla bla bla”

Oprindeligt indlæg af wizzze

Det er vidst ret normalt, at blive überdansk når man rejser ud, tror ikke jeg kender nogen expats som ikke er voldsomt glade for Danmark (bortset fra skattesystemet og janteloven)

Jeg er for det meste også meget stolt over og glad for at være dansk, der er dog øjeblikke, hvor den stoltheden forvandles til skuffelse eller major facepalm moments (vi snakker ikke kun om landskampen igår ).

hov hov hov du Jeg sidder ikke med Dannebrog, remo, spegepølse og ristede løg hver søndag og synger nationalsangen Jeg oplever faktisk ikke den der gigantiske nationalfølelse som du nævner, tværtimod. Måske det er skattetrykket som gør os expats endnu gladere for at være ude. Jeg oplever faktisk mange som partout nægter at ses med andre danskere, deltage i arrangementer eller komme på ambassaden til network møder, fordi de ikke gider være en del af det såkaldte leverpostejs danske samfund. Det synes jeg er underligt. Man gør det jo selv som man vil, orker og vil være en del af.

Heldigvis er nettet jo opfundet og vi ved alle hvad der foregår i vores hjemstavn. Tænker at det var anderledes tidligere. Jeg ser ikke Danmark som noget et lyserødt lala land, jeg brokker mig stadig over politikerne, socialsystemet og en masse andet, selvom jeg ikke er i landet.

Så det må være nogle gamle nisser du kender som bor i Solhjem eller hvad det hedder den der dansker ghetto i US hedder

Oprindeligt indlæg af wizzze

Det er vidst ret normalt, at blive überdansk når man rejser ud, tror ikke jeg kender nogen expats som ikke er voldsomt glade for Danmark (bortset fra skattesystemet og janteloven)

Jeg er for det meste også meget stolt over og glad for at være dansk, der er dog øjeblikke, hvor den stoltheden forvandles til skuffelse eller major facepalm moments (vi snakker ikke kun om landskampen igår ).

Haha! Ja landsholdet indbyder ikke til dansk stolthed for tiden.

Jeg har også bemærket at når jeg taler med udlændinge ude i verden, så ævler jeg om Danmark hele tiden. "You know, Denmark is a small country..." men det er ligesom det eneste jeg rigtig ved noget om som de andre gør. Jeg synes også det er spændende at høre dem fortælle hvad de har at sige om det land de kommer fra.



Man kan også blive FOR stolt over sit land.

Oprindeligt indlæg af Jazzy H

Ok, pardon. Du skriver om nogle kulturelle personer, og jeg lagde så ind i det, at de var spændende og havde bidraget til at forme landet. My bad

Jeg vil nu vove den påstand at H.C. i den grad har sat sin finger på den kulturelle udvikling i i landet og formet den retning. Det er vel også del af hele vores historie?

Nej, jeg er stolt over ting jeg har opnået, men jeg er da glad for at være dansker..

For mig betyder det ikke det store, jeg er tilgengæld også ligeglad med hvor alle andre kommer fra, vi er mennesker og som mennesker er vi alle "ens" Jeg er stolt over at være menneske og være født og opvokset i Danmark, men det ville jeg nok også være hvis jeg var det i et hvilket som helst andet land.

Oprindeligt indlæg af FroekenDulle

Jeg vil nu vove den påstand at H.C. i den grad har sat sin finger på den kulturelle udvikling i i landet og formet den retning. Det er vel også del af hele vores historie?

Og jeg vil vove den påstand at han i høj grad fik sine impulser fra sine mange udlandsture.

Oprindeligt indlæg af Jazzy H

Og jeg vil vove den påstand at han i høj grad fik sine impulser fra sine mange udlandsture.

Men det gør det vel ikke til en mindre del af vores historie og mindre dansk. Hele verden er jo en bølge af impulser fra hinanden.