Oprindeligt indlæg af paintbrush

I min familie, har vi et lidt specielt forhold til fortiden. Jeg er (vist nok) fjortende generation, som bor her i København – stadig med samme efternavn, som ham der engang kom til byen, da Christianshavn var en brakmark og fik bygget en ejendom (som ligger der endnu).

Det er også én i familien, der bor i huset i dag, og i ét af værelserne, hænger der gamle fotografier - og fra før fotografiet blev opfundet, små portrætmalerier af forgængerne.

På et tidspunkt dykkede jeg lidt ned i historien, og interesserede mig lidt for, hvordan disse ’forgængere’ havde været, hvordan de havde levet, hvad der foregik da de levede etc. Og ud over at det var spændende, gav det også en følelse af kontinuitet, og følelsen af at være et led i en sammenhængende kæde.

Kort sagt, blev jeg bevidst om mine ’rødder’. Jeg vil ikke påstå, at det dermed gjorde mig stolt over at være dansk, men det gav mig en stærk fornemmelse af tilhørsforhold og at høre til hér i landet.

Så jo. Jeg er tilfreds med at være dansk og at høre til her i landet. "Herfra min verden går og bla bla bla”

Det er også meget sådan, jeg har det.
På min mors side har familie dybe rødder i Sønderjylland og Grænselandet, og det er bare områder, hvor det at være dansk (eller netop ikke dansk) fylder rigtig meget, og på min fars side har vi boet i det samme område i over 100 år.
Begge dele gør indtryk.

Til gengæld har jeg intet tilhørsforhold til mit fødeland eller den biologiske familie, jeg må have der.
Jeg tvivler alvorligt på, at jeg nogensinde tager ned og besøger landet. Det skulle da lige være, hvis mine fremtidige børn skulle ønske det. Det har gjort indtryk på mig at se film på Youtube med mennesker, der virkelig lignede mig (det gør majoriteten af befolkningen, som har spanske rødder, ikke), og jeg har også læst og er blevet indigneret over koloniseringen i 1500-tallet, men skæbnens ironi har nu engang villet det sådan, at det, der for alvor interesserer mig, er Europa i renæssancen.
Hvilket jeg godt kan se er lidt weird.

Oprindeligt indlæg af en.mand

Det ændrer vel ikke på at har sat et gigantisk fingeraftryk på dansk litteratur og kultur?

Jeg kan ikke se at en dansk forfatter kun er rigtig dansk hvis han har boet i en kælder hele sit liv.

Nej, og det er også et skel af meget ny dato set i det store perspektiv.

Jeg kan godt lide Danmark, og jeg er stolt af mange ting vi har gjort.
Vi var det første land der havde registreret partnerskab som ikke bare var lovligt, med på lige fod med de andre. Det er smukt.
Også de mindre ting som at vi var det første land til at have fri porno. Det er en ting jeg syndes der viser et godt billed af danskheden. Ikke at vi er små liderbukker men at vi er åbne.

Jeg har altid tænkt på DK som et lille land fuld af hygge, åbenhed og en attitude der siger "Hvorfor skal det være sådan, bare fordi det er sådan?"

Også er vikinger jo bare badass

Oprindeligt indlæg af FroekenDulle

Men det gør det vel ikke til en mindre del af vores historie og mindre dansk. Hele verden er jo en bølge af impulser fra hinanden.

Hvilket præcis er grunden til at jeg synes at "dansk kultur/historie/whatnot" er ret intetsigende begreber, som det er helt meningsløst at have et stolt/ikke stolt forhold til.

Ikke længere. Var det for 10-15 år siden, men ikke længere. Da jeg startede med at rejse ud, sagde jeg, at jeg kom fra landet med tolerance, åbenhed, sikkerhed, hvor fattige mennesker ikke eksisterede. Nu er vi reducerede til en samling egoistiske, selvcentrerede mig-mig-mig mennesker, der går op i "dem" og "os" - uanset om "dem" så er indvandrere, rige, fattige, arbejdsløse, funktionærer, whatever.

Jeg er ikke flov over at være dansk, men jeg er nok bare indifferent.

Derudover er jeg enig med ThomasSneum.

Oprindeligt indlæg af Jazzy H

Hvilket præcis er grunden til at jeg synes at "dansk kultur/historie/whatnot" er ret intetsigende begreber, som det er helt meningsløst at have et stolt/ikke stolt forhold til.

okay

Oprindeligt indlæg af Persnikedy

Jeg kan godt lide Danmark, og jeg er stolt af mange ting vi har gjort.
Vi var det første land der havde registreret partnerskab som ikke bare var lovligt, med på lige fod med de andre. Det er smukt.
Også de mindre ting som at vi var det første land til at have fri porno. Det er en ting jeg syndes der viser et godt billed af danskheden. Ikke at vi er små liderbukker men at vi er åbne.

Jeg har altid tænkt på DK som et lille land fuld af hygge, åbenhed og en attitude der siger "Hvorfor skal det være sådan, bare fordi det er sådan?"

Også er vikinger jo bare badass

Enten definerer vi "åbenhed" vidt forskelligt, eller også gætter jeg på at du ikke har været meget i udlandet. Og ikke været uden for Europa?

Jeg er ikke flov over det. For vi har da bestemt mange gode ting. Men jeg er knap så glad for det for tiden, fordi jeg synes der er en tendens til at sparke til de svage. Jeg er ved at brække mig over generaliseringen over arbejdsløse på kontanthjælp.
Det er så uendeligt unuanceret. Og uendeligt plat, at de piller et par tilfælde ud, og gør dem til fakta og stereotypen over folk på kontanthjælp. Det er medieliderligt og sensationslystent. Og pisse fejt overfor de personer, som faktisk knokler for at komme ud af systemet.

Og så har jeg det også yderst anstrengt med vores politikere, som er blevet til børnehavebørn med opmærksomhedsproblemer.

Og hvor meget jeg ellers går ind for at vi her i Danmark skal hjælpe hvor vi kan i udlandet, så kaster jeg efterhånden lidt op over det. For midt i "vores" iver for at fremstå givende og gode i de udenlandske medier, så bliver vores ældre her i landet glemt. Skoleeleverne i folkeskolerne bliver tilsidesat, og får ringere undervisning pga. besparelser.
Hallo! Det er sgu nok ikke fremtidens mennesker på videregående uddannelser og på arbejdsmarkedet, som I skal stille ringere.

Stolt er jeg ikke, men jeg glad og lidt taknemelig for at være dansk.
Jeg burde nok være stolt, er opvokset med dansker stolthed i mine aner, som er ærke søndrejyske. Mine bedsteforældre var STOLTE af at være dansker.
Min bedstefar var som 19 årig i fængsel og på vand og brød, fordi han efter en gymnastiktime i forsamlingshuset havde delt den sønderjyske nationalsang ud- og den BLEV sunget.