Det var mine også.
Min tipoldefars (tror jeg, det var) tapperhedsmedaljer fra 1864 havde hæderspladsen i deres stue, og min morfar var, fandt vi senere ud af, frihedskæmper under anden verdenskrig. Det var ikke noget, han ville skilte med. Det gjorde man bare.
Det fine ved mine bedsteforældes nationalfølelse var, at de aldrig blev chauvenistiske. Efter krigen fik de bl.a. en god ven, der havde været "på den forkerte side" og som 16-årig havde været ved Stalingrad, og alle de spændende shows i tysk fjernsyn (med schlagermusik og 5000 mennesker i en blomstersmykket hal) blev nydt i fulde drag
Min mor rejser sig stadig for Dannebrog og "Der er et yndigt land" (vist også for "Kong Christian") og var inde og defilere forbi dronning Ingrids kiste. Så lidt hænger der stadig ved, selvom hun har boet mange, mange år i København.

52Synes om
KLIK HER
LinkBack URL
Om LinkBack
Svar med citat

)
Altså, vi har jo bekriget vores skandinaviske brødre og søstre en del og været nogle forfærdelige barbarer (vikingerne).
- modsat at være født i Mellemøsten, Afrika, Sydamerika, ja faktisk også visse dele af "vesten"/europa ville jeg nok ikke være så glad for at skulle bo i - incl. Norge
Jakob 09.03.04