Ja, jeg er stolt af at vœre dansker.
Jeg bor i Frankrig, er glad for at bo her, men jeg er meget glad for den kultur og baggrund jeg har med fra Danmark.
Vi har så mange traditioner og måder at gøre tingene på, som jeg nogen gange savner hernede. Isœr omkring jul, så nu jeg har fået barn, vil jeg føre så meget danskhed ind i hendes liv som muligt.
Jeg har en svensk kollega, og nogen gange så forstår vi bare hinanden mere end de andre, på grund af den kultur vi har med hjemmefra.

Oprindeligt indlæg af MBMIGNONNE

Ja, jeg er stolt af at vœre dansker.
Jeg bor i Frankrig, er glad for at bo her, men jeg er meget glad for den kultur og baggrund jeg har med fra Danmark.
Vi har så mange traditioner og måder at gøre tingene på, som jeg nogen gange savner hernede. Isœr omkring jul, så nu jeg har fået barn, vil jeg føre så meget danskhed ind i hendes liv som muligt.
Jeg har en svensk kollega, og nogen gange så forstår vi bare hinanden mere end de andre, på grund af den kultur vi har med hjemmefra.

Jeg kan sagtens følge dig fra og med linje 2 i dit indlæg, men jeg kan ikke se, hvad det har med linje 1 at gøre.
Kan du forklare det?

Ja, jeg er glad for, og stolt af, at jeg er dansk. Også når jeg er ude og rejse... Kun en enkelt gang, har jeg oplevet lidt a la "nå I er danske... Uha" og det var kort tid efter Muhammad-tegningerne.

Jeg har allerede set på hjemmesider for danskere i New Zealand, selvom det stadig er usikkert, med hvornår og hvordan, vi flytter dertil, i en kortere periode (2 år).

Jeg synes vi har en fantastisk kultur, et godt sundhedssystem, en lang og spændende historie og jeg er meget begejstret for kongehuset

Stolt er jeg ikke, for jeg er ikke stolt af noget, som er født som og dermed ikke kan gøre for. Stolthed skal man arbejde sig til.

Men jeg er da generelt glad for det. Det er et rigt velfærdsland (ja, vi er sgu et velfærdsland, og vi tager os bedre af de svage end langt de fleste lande i verden - det er muligt, at systemet engang imellem begår urimelige fejl, men det betyder ikke, at samfundets svage ville få det bedre af at flytte til et andet land end Danmark).
Det med, at det er et rigt velfærdsland, er nok til, der gør mig allergladest for Danmark. Jeg kan godt lide nogle af vores normer og værdier, og andre er jeg knap så glad for. Jeg er ikke specielt glad for, at en af de værdier, jeg allerbedst kan lide - nemlig Janteloven - er på vej ud. Altså ikke Janteloven i sig selv, men normen med, at man gerne skal være beskeden, ikke alt for selvglad og ikke hævde selv på andres bekostning. Dansk mad synes jeg faktisk også er stærkt overvurderet, og vejret er under al kritik. Dog kan jeg godt lide, at der er ret meget at opleve i Danmark trods vores beskedne størrelse.

Én ting har dog fået mig til stærkt at overveje at flytte til udlandet, og det er vores kongehus - monarki er bare en af de statsformer, der er til at brække sig over. Men når det så er sagt, så tror jeg ikke, at jeg nødvendigvis ville få det bedre i andre lande - især hvis jeg skulle ende som en af de svage borgere, der har brug for meget hjælp fra systemet. Og det er trods alt i Danmark, at jeg har hele min omgangskreds.
Så jeg tvinger mig til selv at tænke på kongefamilien som uskyldige kransekagefigurer, og så bliver jeg boende i Danmark, fordi fordelene trods alt overgår ulemperne.
Dog er jeg en af dem, der er nødt til at tage til udlandet engang imellem, for ellers vil jeg blive skør over at sidde i det samme lille land og føle mig isoleret fra den store verden. Mennesker, der altid bliver i Danmark i deres ferier, har jeg oprigtigt svært ved at forstå.

Oprindeligt indlæg af Hvedekorn

Stolt er jeg ikke, for jeg er ikke stolt af noget, som er født som og dermed ikke kan gøre for. Stolthed skal man arbejde sig til.

Men jeg er da generelt glad for det. Det er et rigt velfærdsland (ja, vi er sgu et velfærdsland, og vi tager os bedre af de svage end langt de fleste lande i verden - det er muligt, at systemet engang imellem begår urimelige fejl, men det betyder ikke, at samfundets svage ville få det bedre af at flytte til et andet land end Danmark).
Det med, at det er et rigt velfærdsland, er nok til, der gør mig allergladest for Danmark. Jeg kan godt lide nogle af vores normer og værdier, og andre er jeg knap så glad for. Jeg er ikke specielt glad for, at en af de værdier, jeg allerbedst kan lide - nemlig Janteloven - er på vej ud. Altså ikke Janteloven i sig selv, men normen med, at man gerne skal være beskeden, ikke alt for selvglad og ikke hævde selv på andres bekostning. Dansk mad synes jeg faktisk også er stærkt overvurderet, og vejret er under al kritik. Dog kan jeg godt lide, at der er ret meget at opleve i Danmark trods vores beskedne størrelse.

Én ting har dog fået mig til stærkt at overveje at flytte til udlandet, og det er vores kongehus - monarki er bare en af de statsformer, der er til at brække sig over. Men når det så er sagt, så tror jeg ikke, at jeg nødvendigvis ville få det bedre i andre lande - især hvis jeg skulle ende som en af de svage borgere, der har brug for meget hjælp fra systemet. Og det er trods alt i Danmark, at jeg har hele min omgangskreds.
Så jeg tvinger mig til selv at tænke på kongefamilien som uskyldige kransekagefigurer, og så bliver jeg boende i Danmark, fordi fordelene trods alt overgår ulemperne.
Dog er jeg en af dem, der er nødt til at tage til udlandet engang imellem, for ellers vil jeg blive skør over at sidde i det samme lille land og føle mig isoleret fra den store verden. Mennesker, der altid bliver i Danmark i deres ferier, har jeg oprigtigt svært ved at forstå.

Never a truer word was spoken ...

Stolt og stolt. På nogle områder, ja. Jeg synes sgu, det er lidt sejt, at jeg, hvis jeg sludrer med folk fra eksempelvis USA, kan fortælle, at jeg får min vidergående uddannelse ikke bare gratis, men bliver betalt for det. Af staten. Og at hvis jeg bliver alvorligt syg eller arbejdsskadet, så skal jeg ikke bekymre mig om at blive forgældet til op over begge ører.

Jeg var til et foredrag med to amerikanere for noget tid siden. De var hver især specialister i henholdsvis de liberale og republikanerne, og de roste os danskere meget for vores store tillid til staten, samt statens tillid til os. Det var de ret imponerede over, og der blev jeg lidt stolt.


... Men altså. Der er også punkter, hvor jeg er mere "meh".

Vi er ikke helt så gode til at tage os af de svage i samfundet, som vi burde være.

Reglerne for familiesammenførelser er langt ude. Tænk, hvis man forelskede sig i en amerikaner eller australier - det er jo et reelt helvede at opnå permanent opholdstilladelse til sin kæreste, og man kan lige så godt pakke sit habengut og skride før eller siden. Dét synes jeg er forrykt.

(Og der er flere ting, men jeg har brugt alt for lang tid på det her indlæg nu, og nu må jeg simpelthen videre...)

Stolt? Jeg har ikke gjort en disse for at blive dansker. Jeg er bare født som en. Og jeg sympatiserer ikke med den politik, som DK fører, så hvorfor skulle jeg være stolt over den?

Oprindeligt indlæg af MisguidedGhost

Ej nu strammer du den. Der er forskel på at være (Frankrig) stolt og nægte at se ud over egen landegrænse (fordom fordom), og at være (Danmark) stolt men samtidig åben overfor alverdens ting. Danskerne er f.eks enormt gode (og villige) til at lære engelsk og det bliver nemmere for vores børn at lære engelsk fordi Danmark nu engang gerne vil være med hvor det sker. Er lidt træt af når folk trækker frikadelle-kortet, det er SÅ brugt.

Til gengæld er vi enormt uvillige til at lære andre sprog end engelsk.

Ja, jeg er stolt af at være dansk også selv om jeg intet har gjort for at være det, andet end at blive født. Det er en del af min identitet at være dansk. Ligesom det er en del af min identitet at være kvinde eller komme fra den familie jeg gør. På godt og ondt - vel og mærke. Et kludetæppe, der gør mig lige præcis den jeg er.

Det er så pisseselvmodsigende at man på den ene side ikke må være stolt af at være dansk fordi man ikke har "gjort noget", selvom det er ens identitet. På den anden side skal man have selv selvværd og være stolt af, at være den man er. What the f*ck ??!!? Det giver ingen mening !

Stop politiseringen af identitet. Det er til at brække sig over.

.