59Synes om
Jeg siger pænt tak og blever lidt akavet og ved ikke helt hvordan jeg skal opføre mig.
Hvis det omhandler mit udseende siger jeg tak fordi jeg tænker at det er noget vedkommende siger for at gøre mig glad eller booste min selvtillid, og det er jo helt bestemt sødt af dem!
Hvis det omhandler min personlighed siger jeg tak fordi jeg bliver glad for at nogen sætter pris på at jeg er et rart/sjovt/venligt/hjælpsomt menneske.
Hej! Jeg sælger mine film! Kom hid! http://dindebat.dk/salg/814015-film-film-film.html
STR8 AGAINST H8! ♥
"I need my money now for real stuff, like gummy bears and eyeliner!"
Hej! Jeg sælger mine film! Kom hid! http://dindebat.dk/salg/814015-film-film-film.html
STR8 AGAINST H8! ♥
"I need my money now for real stuff, like gummy bears and eyeliner!"
Når jeg får komplimenter, plejer jeg at sige: "Aaaarh, nu underdriver du vist!"......![]()
Når først du er rød, er skaden sket!
Jeg er godtroende nok til at tage dem til mig. Så jeg bliver altid rigtig glad, og siger tak.
Jeg har altid haft tendens til at trække i den anden retning når nogen gav mig et kompliment. Eller lade helt være med at svare.
Vi havde fornylig temadag på jobbet om hvilke typer vi er og hvad vi hver især er glade for og ikke kan lide.
Det overraskede mig meget at flere at mine kollegaer frabad sig at få postiv respons og ros.
De syntes det virkede utroværdigt eller ligefrem nedværdiende.
Men jeg stødte på et tidspunkt på min egen adfærd og blev egentlig ked af at komplimentet blev så dårligt modtaget.
Her havde jeg endelig mandet mig op til eller husket at give det kompliment og så blev det skudt i sænk. Det virkede nærmest uhøfligt at vedkommende modsagde/negligerede det jeg sagde.
Derfor fokuserede jeg på hvordan jeg selv reagerede og lavede en standart-sætning : Ej, tak, jeg er også glad for den/det. (fx om en ting)
Eller: Tak, det er dejligt at høre. (fx. om min person, opførsel el.lign.)
Så jeg har besluttet at det mindste man kan sige er tak, og så behøver den jo ikke være meget længere.
Men behøver jo ikke forklare hvor man har købt det eller hvad de har kostet. Man kan jo også agere overrasket hvis det er det man bliver:
Mine støvler? Nåh ja og så var de ikke engang særlig dyre. Men tak.
YAKA
...min resultat-tråd... http://dindebat.dk/resultatforum/776...l#post22005283
♥ Sarah 20.01.01 ♥
Jeg tænker da heller ikke som jeg gør, for at irritere nogen eller for at være vanskelig. Jeg tænker sådan fordi det er min oprigtige reaktion på deres reaktion.
Jeg synes ikke man gør sig fortjent til en kompliment alene fordi der måske er langt imellem dem. Jeg synes man gør sig fortjent til en kompliment, hvis man har gjort noget der fortjener en kompliment.
What??? Hvor fanden fik du lige det der fra?
Jeg ved ikke hvorfor du har fået den opfattelse, at jeg skulle være interesseret i isdronninger?
Jeg flueknepper ikke. Jeg nuancerer.
Jeg er også en af dem der har haft tendens til at tale komplimenten ned, men især hvis det er mit arbejde, og det er fordi jeg har haft rigtig svært ved at tror på mit faglige værd. Og har seriøst følt mig underlegen i forhold til mine medstuderende.
Hvis de handlede om min påklædning, udseende eller bolig, tager jeg dem ret godt, kan godt blive lidt forlegen, og jeg for aætid fortalt hvis tingen er billig, dog på den positive måde (og så kostede de kun xx). Komplimenter på min person gør mig bare så fjale at jeg glemmer at sige tak overhovedet.
You can't loose control, you can't loose freedom. The only thing you can loose is your illusions.
Jeg er rigtig god til at give komplimenter, men kunne vist godt blive bedre til at modtage dem. Bliver altid lidt forfjamsket.
"You know, Hobbes, some days even my lucky rocketship underpants don't help."
Bosat i Uruguay
9 ud af 10 gange tager jeg det til mig, og smiler og siger tak. Hvis det er et stort kompliment, bliver jeg nok også lidt fjalet.![]()
En sjælden gang i mellem kan jeg godt fange mig selv i at begynde at forklare ting. Ikke nedgradere eller afvise, men forklare. "Har du fået ny bluse? Den er pæn!" "Orv, tak skal du have! .. Den er fra .. bla bla.. og jeg vidste ikke lige, købte alligevel .." - og det er vel også en indikator på en vis usikkerhed, at jeg begynder at ævle. Men det er heldigvis sjældent.
Det er synd, at så mange ikke har tillid til andre menneskers velmenende ord. Jeg kunne i hvert fald aldrig nogensinde selv finde på at sige noget pænt til en person, uden at mene det. Det kan jeg slet ikke se formålet i - så nedrige er der da ingen, der er? Forhåbentlig så forsvindende få, at det kan være uendeligt ligegyldigt, hvad de lukker ud...
Insanes numquam moriuntur.
Do you know who I am?
- Do you know who I am?
This is not a game of who the fuck are you. For I am VADER.