Oprindeligt indlæg af Yaka

Spørgsmål til dem der bliver forlegen, bortforklarer eller ignorerer et kompliment:
Hvordan har I det så med at give komplimenter og hvordan folk evt. reagerer på dem?

Jeg er virkelig virkelig elendig til at give komplimenter, og det synes jeg faktisk er for dårligt af mig.

Oprindeligt indlæg af Jaba

Folks motivation. Det "gyldne" eksempel er den halv visne fyr, som efter have forsøgt sig hos de 2 flotteste tøzer i baren, indlysende og forgæves giver op. For så vende sig direkte om, til hende den lille, søde, buttede pige og på vaklende ben skvulper fadølen over, mens han taler om hendes smukke øjne, uden have det FJERNESTE begreb om, hvilket farve de i grunden har. Motivationen.

Eller tøzerne (mænd er HELT omvendt på dette felt, gud velsigne os for det) som mødes inden nytårs aften og næsten i kor begynder overøse hinanden med komplimenter... som nok ikke HELT holder vand til andet end, at det forventer alle pigerne, at de siger om hinanden når nu de indlysende har gjort noget ud af sig selv.

Men lad en fyr dukke op i tøjstil a' la "blærerøven", og jeg GARANTERER jer for han får klar besked af drengene... altså om DERES UFORBEHOLDE mening, og det er faktisk ret betryggende.

BETRYGGENDE!!! (udbryder de uforstående) men ja, betryggende. Jeg skal nemlig betro dig at blandt kvinder er det ikke usædvanligt se dem SMILE STORT og sige "Nej hvor SER du godt ud!!" - For så 2 sekunder efter hviske til en anden, at hun faktisk egentligt SER lidt ud som en luder... DET er IKKE betryggende social opførsel, den "kolde kontante Herre model" er i langt højere grad socialt betryggende.

Oprindeligt indlæg af Yaka

Spørgsmål til dem der bliver forlegen, bortforklarer eller ignorerer et kompliment:
Hvordan har I det så med at give komplimenter og hvordan folk evt. reagerer på dem?

Jeg strøer ikke om mig med komplimenter. Til gengæld mener jeg det fuldt ud, når jeg fyrer en kompliment af - og de bliver oftest taget godt imod.
De der tvangsaffyrede "Ih-hvor-ser-du-godt-ud"-komplimenter, dem kan jeg bare ikke med.

Oprindeligt indlæg af P.K.A. bowman76

Jeg strøer ikke om mig med komplimenter. Til gengæld mener jeg det fuldt ud, når jeg fyrer en kompliment af - og de bliver oftest taget godt imod.
De der tvangsaffyrede "Ih-hvor-ser-du-godt-ud"-komplimenter, dem kan jeg bare ikke med.

-og hvad så nå folk affejer eller modsiger komplimentet?

Oprindeligt indlæg af Yaka

-og hvad så nå folk affejer eller modsiger komplimentet?

Så gentager jeg, eller siger, at jeg altså synes at det var flot arbejde/deres hår er smukt/etc., også selvom de måske ikke er enige Men det sker faktisk sjældent, synes jeg, at folk modsiger eller affejer Det gør det jo egentlig kun endnu mere tydeligt, at jeg skal holde fast i mit arbejde med rent faktisk at tro på det, når de komplimenterer mig - jeg gør det i hvert fald aldrig selv uden at mene det.

Oprindeligt indlæg af Yaka

-og hvad så nå folk affejer eller modsiger komplimentet?

Affejer eller modsiger de komplimenten, står jeg altså ikke og siger: "Joooo, du er så" i ét væk.

Nej men jeg blev/bliver lidt ked af det når min veninde fx. ikke tror mig når jeg netop giver et kompliment. Jeg er også typen der kun giver når jeg mener det. Men jeg har haft tendens til ikke at sige noget fordi jeg ikke vil bringe folk i forlegenhed eller lyde misundelig eller andre ret dårlige undskyldninger.
Jeg synes det er ærgeligt, fordi jeg ooplever at man kan gøre nogen i bedre humør eller selv blive det ved hjælp af velmente komplimenter.

Oprindeligt indlæg af Yaka

Spørgsmål til dem der bliver forlegen, bortforklarer eller ignorerer et kompliment:
Hvordan har I det så med at give komplimenter og hvordan folk evt. reagerer på dem?

Giver gerne komplimenter når det føles naturligt, hvilket er ret ofte. Jeg tænker at de nok er generte ligesom jeg hvis de kigger ned i jorden osv. Tager det ikke personligt, det tror jeg faktisk aldrig at jeg har gjort

Jeg mener man skal tage de komplimenter der kommer og tage dem til sig - om de er oprigtige eller ej, så siger personen det for at være flink. Hvordan ønsker du folk reagerer når du giver dem komplimenter - man vil jo gerne have et tak, eller vide at man har givet dem et smil på læben den dag.

Og ikke mindst - hvis vi alle stopper med at kunne tage komplimenter - så stopper folk med at give dem, og tænk så en trist verden vi ville ende i.

Så nyd de komplimenter I får, ægte eller ej, de får jeg til at smile indeni.