Tror ikke på dem uanset hvem de kommer fra
59Synes om
Her i Jantes højborg, hvordan reagerer du på komplimenter? Og reagerer du ens, om det er fremmede, de kommer fra, eller bekendte?
Jeg er rigtig dårlig til at tage imod komplimenter, siger altid bare pænt tak, og så sætter jeg mig til at filosofere over, hvad jeg skal følge det op med...
I dag sidder jeg til møde i min a-kasse, og min sidekammerat, som jeg aldrig har mødt før, siger så, at hun synes, mine støvler er fede. 149 i Føtex, var min første tanke efter jeg havde sagt 'tak'. Havde en veninde sagt det samme, havde jeg nok kørt den længere ud med netop '149 i Føtex'... Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle fortsætte snakken, så den døde bare ganske akavet lige der...
Komplimenter fra mænd tror jeg bare aldrig på, men det er nok mere noget psykisk...![]()
- Story of my life...
Ode to Troll
Brun og klæbrig / Således er din tale /Som den bæ /Der dingler fra din hale
Du som tager / Ordet i din mund / Lort i munden, skal du vide / Er ingenlunde sund-t
Tror ikke på dem uanset hvem de kommer fra
"Everybody is a genius.
But if you judge a fish
by its ability to climb a tree,
it will live its whole life
believing that it is stupid."...~Albert Einstein
I lang, lang tid håndterede jeg det rigtig dårligt; jeg troede simpelten ikke på det, og kvitterede som oftes med en variation af "nej, det er da ikke noget særligt/Ha, du har må have misforstået noget", altså et afvisende svar. Og det er jo egentlig enormt dårlig stil af mig, så nu øver jeg mig i bare at sige tak og smile. Jeg tror stadigvæk ikke altid på dem, men jeg øver mig meget i ikke at sige det højt. Jeg håber, at den nye tilgang med tiden gør, at jeg rent faktisk er i stand til at tage dem (komplimenterne) til mig.
.."Then we take Berlin"
Hvad er det der gør at I ikke tror på folk mener deres komplimenter?
*Knowledge is knowing a tomato is a fruit; wisdom is not putting it in a fruit salad*
DO NOT ARGUE WITH AN IDIOT! HE WILL DRAG YOU DOWN TO HIS LEVEL, AND BEAT YOU WITH EXPERIENCE!
Nåhr hov, jeg glemte at svare..
Jeg bliver altid glad og siger pænt tak og/eller hvor er du sød når jeg får en kompliment, det sker dog af og til jeg kommer til at sige at det bare er en gammel trøje, eller et par gamle sko, når folk kommer med komplimenter, men jeg øver mig i at lade være.
Som udgangspunkt går jeg da altid udfra folk er oprigtige, det er jeg jo selv når jeg giver komplimenter, ellers kan man vel lige så godt holde sin kæft..
*Knowledge is knowing a tomato is a fruit; wisdom is not putting it in a fruit salad*
DO NOT ARGUE WITH AN IDIOT! HE WILL DRAG YOU DOWN TO HIS LEVEL, AND BEAT YOU WITH EXPERIENCE!
Jeg siger bare tak, og så tænker jeg ikke rigtig mere over det.
Whaaaat?!♥ Lærke '11 ♥
Nu har jeg i grunden flere svar på det spørgsmål, da jeg er transvestit.
Som "fyr" får man sjældent komplimenter. Jeg tror jeg er god til "tage imod dem" når de er rettet imod min "indre" person, mit "væsen". Men udseende køber jeg ikke inderst inde, det tilsvarer ikke min erfarings harmoni.
Som "pige" bliver jeg BOMBARDERET af komplimenter fra fyre (som selvfølgeligt finder transer tiltrækkende) Hell selv fra piger!! Men der er STOR forskel. Pigers komplimenter er "ægte", uopfordrede og udsprimger ikke af motivationen for andet, end give udtryk for selve den fascination de oplever (tøzer er IKKE tiltrukket seksuelt af transer). Fyre (som igen er tiltrukket af transvestitter) har samme motiver som almindelige fyre har med kvinder (hvis ikke MINDRE ærbare endnu, da fyre i endnu højere grad betragter transer som sexobjekter, end de gør med almindelige vaskeægte kvinder, og med god grund... må jeg tilstå)
Så, som "pige" kan jeg "rødme" helt og føle mig hjerteligt stolt når piger siger "GUUUD hvor er du FIIIIN!!!" - Men fyre... er sådan lidt mere, sådan nogle man lægger hovedet let på skrå, løfter det ene øjenbryn og lidt skeptisk siger til "Ja ja, den er vidst go´ med dig"
Ps. tror egenligt ikke jeg skelner kraftigt mellem venner eller fremmede. Mine venner ved bedre end komplimentere mig "unødigt", de gør det hvis de føler at de selv har behov for gøre det. Så i den retning er de meget "ens" med fremmede.
Senest redigeret af Jaba : 17. oktober 2012 klokken 17:09
Do you see yourself objectively or do you, as I, require a myth?
Folks motivation. Det "gyldne" eksempel er den halv visne fyr, som efter have forsøgt sig hos de 2 flotteste tøzer i baren, indlysende og forgæves giver op. For så vende sig direkte om, til hende den lille, søde, buttede pige og på vaklende ben skvulper fadølen over, mens han taler om hendes smukke øjne, uden have det FJERNESTE begreb om, hvilket farve de i grunden har. Motivationen.
Eller tøzerne (mænd er HELT omvendt på dette felt, gud velsigne os for det) som mødes inden nytårs aften og næsten i kor begynder overøse hinanden med komplimenter... som nok ikke HELT holder vand til andet end, at det forventer alle pigerne, at de siger om hinanden når nu de indlysende har gjort noget ud af sig selv.
Men lad en fyr dukke op i tøjstil a' la "blærerøven", og jeg GARANTERER jer for han får klar besked af drengene... altså om DERES UFORBEHOLDE mening, og det er faktisk ret betryggende.
BETRYGGENDE!!! (udbryder de uforstående) men ja, betryggende. Jeg skal nemlig betro dig at blandt kvinder er det ikke usædvanligt se dem SMILE STORT og sige "Nej hvor SER du godt ud!!" - For så 2 sekunder efter hviske til en anden, at hun faktisk egentligt SER lidt ud som en luder... DET er IKKE betryggende social opførsel, den "kolde kontante Herre model" er i langt højere grad socialt betryggende.
Senest redigeret af Jaba : 17. oktober 2012 klokken 17:39
Do you see yourself objectively or do you, as I, require a myth?
Lidt ala det her
Throw the Vulcan up if your not from Romulus. Say it with me now, ”Live long and prosperous”
Er altså hunkøn