Når jeg ser tilbage på min skoletid idag,så vil jeg ikke sige at jeg blev mobbet.
Men på det tidspunkt føltes det som om jeg blev holdt udenfor.
Det eneste sted jeg egentlig følte mig godt tilpas var på vores skolebibliotek,der var alletiders skønne bibliotekar,som jeg har haft mange samtaler med.
Jeg kan idag se at det mest har været mig selv,der lukkede de andre lidt ude,simpelthen fordi jeg ikke kunne have den megen støj i mit hoved grundet en lille medfødt hjerneskade.
Desværre blev min lille hjerneskade først opdaget da jeg var blevet voksen,for med den opdagelse faldt det hele pludselig på plads.