Jeg har det lidt som denne sang: Her Går Det Godt Fru Kammerherreinde - Gunnar Lemvigh.wmv - YouTube

Oprindeligt indlæg af MissFalster

Jeg har det lidt som denne sang: Her Går Det Godt Fru Kammerherreinde - Gunnar Lemvigh.wmv - YouTube

Heh

Næh - jeg synes ikke rigtigt at jeg har den slags mennesker i mit liv. Der er helt klart nogen, der har det værre end mig og selv prøver jeg at droppe alle sygehistorierne og hvad jeg har været ude for. Måske er jeg heller ikke så uheldig igen, så når folk hører at jeg har forvredet min knæ, så har de ikke behovet for at overgå mig med åbne benbrud og en gang sars oveni.

Men jeg tror da at jeg ville kommentere på det, hvis nogen sad og diskede op med den slags beretninger som underholdning. Det orker jeg ikke at høre på i længden.

Det er bare vanskeligt at vide, hvornår det er underholdning og hvornår det reelt. Eller, man kan have sin mistanke, men jeg synes, det ville være meget uheldigt at sige, at folk sad og løgn - for det gør man jo så grundlæggende - hvis det nu var sandt.

Den slags mennesker giver mig fnaller. ( men det skal man ikke sige til dem for så får de bare fnaller med fnidder på toppen)

Uuuh! Det er jo mig! Eller - jeg fejler mange mærkelige ting og har været rigtig uheldig, men jeg underholder nok ikke ligefrem med det - jeg tier det bare heller ikke ihjel. Til gengæld vil folk af en eller anden grund gerne snage, når man har oplevet noget anderledes ubehageligt (altså dem, som ikke vil lade som om det ikke eksisterer) ...

Jeps....Det er dem som livet konstant er efter....På alle plan....Som altid bliver uretfærdigt behandlet, og som altid bliver svigtet af andre mennesker. De bruger ENORME mængder energi på at analysere hvor dårligt livet behandler dem, og på hvor synd det faktisk er for dem....

Jeg gider dem ikke, og undgår dem derfor helt bevidst. Som i "Sætter sig ved et anden bor i kantinen" eller "Og sørger for at placere sig 2-3 pladser længere nede på samme side af bordet" i private sammenhænge..Det er ikke altid det lykkedes, og så må man bide tænderne sammen...De findes også her på debatten, men det er lidt noget andet. Det er en del nemmere at "undgå" dem online end ude i den virkelige verden....Man kan jo trods alt bare lade være med at læse deres indlæg.

Oprindeligt indlæg af Excentrica86

Eller er det bare mig, som er et dumt svin?


Kender du typen, som alting er værre for?
Som ikke bare forstuver en arm, men brækker den med ÅBENT benbrud.
Som ikke har tid til at leve, fordi de har fået et barn/hund/kanariefugl, som tager AL deres tid.
Som sprækkede fra navlen og til rygsøjlen, da de fødte deres barn (som i øvrigt vejede 8 kilo, og havde et hovedomfang på 58 cm (Lillebror ) ).
Som gerne ville tabe sig, men simpelthen ikke kan, fordi at hver gang de prøver at træne, så forstrækker de en muskel eller får sidesting eller benet falder af.
Som læste i over 21 timer om dagen, mens de gik på universitetet og samtidig opretholdt et studiejob ved siden af.


Eller er det virkelig kun mig, som er stødt på den slags mennesker, for hvem alt er meget hårdere og værre end for alle andre?
Dem, som når man taler med dem, altid kan "trumfe" en i smerter/sygdom/udholdenhed.

Ja, jeg kender typen, et par stykker herude i det virkelige liv og nogle (en del) herinde
Her, som ude i det virkelige liv, så opfatter denne "type" aldrig sig selv sådan ---- for de siger det jo bare som det er

Jeg havde engang en kollega, som havde en tendens til altid at skulle 'toppe' andres historie ... "åhh det er ligesom dengang kaj-Bent og jeg var i xxxx, men der var det bare meget mere voldsomt, for da XXX" Men jeg tror egentlig ikke, at det handlede så meget om, at hendes liv var mere hårdt eller sådan. Det var bare hendes måde at deltage i den almindelige snak.