For at være helt ærlig, så tror jeg faktisk, jeg ville indberette de ekstra timer uden hendes vidne, for hun har jo ligesom fået tilbudet. Flere gange endda.





Men jeg ved det faktisk ikke helt.

Oprindeligt indlæg af Hieroglyffen

For at være helt ærlig, så tror jeg faktisk, jeg ville indberette de ekstra timer uden hendes vidne, for hun har jo ligesom fået tilbudet. Flere gange endda.



Men jeg ved det faktisk ikke helt.

Nej, jeg er simpelthen også sådan i tvivl. Som udgangspunkt vil jeg nok sige det til hende, men noget i mig siger også "hun har fået tilbuddet og ville ikke være en del af det".

Jeg ville informere hende. Der ville jo ikke gå noget af mig for at være hjælpsom.

Oprindeligt indlæg af Rakel

Jeg ville informere hende. Der ville jo ikke gå noget af mig for at være hjælpsom.

Same.

Jeg ville også klart sige det. Du kan vinde en taknemmelig kollega og tabe akkurat ingenting andet end eventuel malplaceret stolthed.

Oprindeligt indlæg af elvanne

Same.

Jeg synes egentlig også, at I har ret - og det er også min filosofi som regel. Jeg kan bare ikke helt slippe, at hun valgte ikke at være med, fordi hun ville beskytte sig selv imod eventuelle negative reaktioner fra vores ledelse. Jeg synes ikke at man både kan puste og have mel i munden. Hvis man er utilfreds, så bliver man nødt til at gøre noget ved det - også selvom der kan opstå ubehagelige situationen. Hvis svaret nu havde været negativt, så kunne hun jo have stillet sig "udenfor" og ikke være involveret - men nu hvor svaret er positivt, så kan hun få noget ud af det også. Det er da meget smart.

Jeg ville informere hende, men jeg tror ikke at jeg ville forvente hun ville bruge det til noget. Hun har jo valgt ikke at være en del af klagen

Hvis jeg var dig, så ville jeg se sådan på det:

Går der noget fra mig, hvis hun får de samme fordele? Hvis ja (f.eks. hvis alle tre skulle dele et antal timer, så der blev mindre til hver), så ville jeg ikke lade hende det vide, nu det er mig og en anden, der har kæmpet for de timer.

Men gør der ikke, altså at jeg får nøjagtig det samme ud af det, om hun får besked eller ej, så ville jeg vise mig fra den storsindede side og fortælle det. Men samtidig ville jeg nok gøre opmærksom på, at det er af ren og skær venlighed, hun får det at vide, for egentlig føler jeg mig ikke forpligtet til at dele sådan en information, nu hun selv sagde nej tak til at være med - og at hun ikke skal regne med, det altid vil være sådan, hvis vi en anden gang skal kæmpe sammen for nogle rettigheder/goder.

Jeg synes, at hvis man udelukker hende fra den viden alene pga. hendes manglende deltagelse, lugter det lidt af afstraffelse - eller som f.eks. "fagforenings-pres" - og det har jeg altid afskyet. Jeg vil altid vælge at være venlig, hvis jeg kan, også selv om andre måtte føle, at jeg giver noget væk, som andre ikke har gjort sig fortjent til.

Oprindeligt indlæg af Walk_on_the_wild_side

Jeg synes egentlig også, at I har ret - og det er også min filosofi som regel. Jeg kan bare ikke helt slippe, at hun valgte ikke at være med, fordi hun ville beskytte sig selv imod eventuelle negative reaktioner fra vores ledelse. Jeg synes ikke at man både kan puste og have mel i munden. Hvis man er utilfreds, så bliver man nødt til at gøre noget ved det - også selvom der kan opstå ubehagelige situationen. Hvis svaret nu havde været negativt, så kunne hun jo have stillet sig "udenfor" og ikke være involveret - men nu hvor svaret er positivt, så kan hun få noget ud af det også. Det er da meget smart.

Men hun forlanger jo ikke at dele jeres viden? Hvis hun får den viden, er det jer, der giver den videre af venlighed, og det gør en kæmpe forskel, synes jeg. Hun udnytter ikke jer. I giver det frivilligt.