Hvis din mavefornemmelse siger at den er helt gal her så meld det.
Og ja, det kan gøres anonymt.

Det kan gøres anonymt, ja.
Hvis du ved hvilken sundhedsplejerske hun har, kan du også kontakte hende.

Du har pligt til at underrette myndighederne, hvis du har kendskab til, at et barn under 18 år mistrives. Du kan gøre det anonymt til den kommune, hvor barnet har folkeregisteradresse.

Jeg tænker så, at du måske ikke skal blande sig i, hvorvidt alle eller få mennesker har haft kendskab til, at hun er blevet mor. Det er da ikke din hovedpine eller om hun deltager i ditten og datten af grupper og samvær med andre børn eller læser bøger om børns udvikling.

Hvis du ikke 'gider' få et barn i armene til fødselsdage og lign., jamen, så aflever det retur! Sig fra og lad barnets mor overtage ansvaret. Men hun kan jo ikke vide, at du ikke gider være sammen med barnet, hvis du ikke siger fra overfor det.

Jeg tror ikke, at man fra myndighedernes side vil kunne gøre ret meget ved, at et barn smager lidt øl eller andet, der ikke anbefales for alderen - hvis jeg skal være ærlig.

Man tvangsfjerner ikke børn i Danmark uden alvorlige grunde - så det behøver du ikke være bekymret for sker. For så vidt, at det sker, så er det en følge af, at man skønner, at barnets udvikling er i fare på trods af mulig støtte i hjemmet, hvis man ikke fjerner barnet fra forældre og omgivelser og det er, som du skriver det jo næppe tilfældet.

Jeg ville nok vurdere situationen og handle ud fra det. Og det må du jo også gøre - det er dit ansvar, men man skal nok lige vurdere, hvornår det reelt er sådan, at man kan forvente, at fagpersoner og myndighederne griber ind kontra 'bare' ikke at være enig i andres måde at være forældre på.

Jeg er skam også ligeglad med om hun deltager nogle børneting det er mere hele hendes væremåde omkring det at være mor der bekymrer mig, og ja jeg kan da også sagtens bare aflevere barnet tilbage til hende men så bliver han bare afleveret hos en anden for hun gider virkelig ikke tage sig af ham hvis hun kan få andre til det

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har oplevet at når man er til noget komsammen og man så feks gør opmærksom på at han skal skiftes at så er hun nødt til at få det af vide flere gange før hun tager sig sammen og gør det selv
Og er heller ikke specielt sippet med hensyn til hvad man propper i munden på børn synes bare ikke at det skal være en vanesag at han absolut skal mage alkohol hver gang det står på bordet

Oprindeligt indlæg af jeanettew

Jeg er skam også ligeglad med om hun deltager nogle børneting det er mere hele hendes væremåde omkring det at være mor der bekymrer mig, og ja jeg kan da også sagtens bare aflevere barnet tilbage til hende men så bliver han bare afleveret hos en anden for hun gider virkelig ikke tage sig af ham hvis hun kan få andre til det

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har oplevet at når man er til noget komsammen og man så feks gør opmærksom på at han skal skiftes at så er hun nødt til at få det af vide flere gange før hun tager sig sammen og gør det selv
Og er heller ikke specielt sippet med hensyn til hvad man propper i munden på børn synes bare ikke at det skal være en vanesag at han absolut skal mage alkohol hver gang det står på bordet

Men reelt, det kommer ikke dig ved og helt ligeglad er du jo ikke, når du nævner det. Det er ikke grundlag for en underretning, hvorvidt forældre går i mødregruppe eller ej ect..

Har du talt med hende om, at du synes, at hun måske godt lige må tage lidt mere ansvar, når I samles som familie? Det var da en mulighed for lidt dialog med hende - fremfor bare at gentage fx at barnet skal skiftes. Bare en tanke.

Det er jo din holdning til, hvad børn må smage på - det behøver ikke nødvendigvis være den eneste rigtige, men er du oprigtigt bekymret over barnets ernæring, så skal du da naturligvis handle på det.

Alt i alt - er du bekymret for barnets hverdag og trivsel, så underretter du sociaforvaltningen i barnets kommune.

Jeg ville kigge mere på kontakten - den følelsesmæssige og 'praktiske' mellem mor og barn - samt mors evne til at udsætte egne behov og tage vare på barnet. Det er nogle af de parametre, vi kigger på i Familieafdelingerne.

Og ja, du kan godt underrette anonymt.

Hvis du vil være anonym, skal du huske ikke og nævne dit navn under nogen omstændigheder. Sagsbehandleren har notatpligt, og det er desværre ikke nok og sige man gerne vil være anonym bagefter. Alternativt kan du sende det på skrift uden navn, eller afsender adresse.

Rakel taler ord af visdom, jeg ville blot lytte til hende.... var jeg dig.