Spørg Jesper Juul, familieterapueten. Det lyder som noget af ham

Oprindeligt indlæg af Jaba

Jeg indser det er mig der har fejlopfattet at børn føler skyld ved skilmisse.

Tilgiv mig, ingen grund til fortsætte den "string of thought" som man så fint siger på engelsk

Det skal du ikke undskylde - det er vist en meget generel opfattelse i samfundet. Der skal da helt sikkert også være nogle der har følt eller føler skyld, men jeg tror langt fra at det er alle.

Oprindeligt indlæg af Jaba

Jeg så (flygtigt, var på besøg) en udsendelse om skilsmissebørn, og så kom jeg til tænke på, hvorfor børn altid synes at fx skilsmissen er ”deres skyld.”

Det er jeg da heller ikke enig i, at vi altid gør

Nu ved jeg ikke, hvilken udsendelse du har set. Men meget ofte vælger de jo en eller anden vinkel, og så finder 4 eller 8 tilfælde, der allesammen bekræfter teorien.

Men jeg kan da ikke genkende at man skulle synes, det var ens skyld. Snarere måske at den forælder, der skred, også skred fra en - så på den måde, at man selv ikke var værd at blive hos. Men da ikke at det var ens skyld, at forældrene blev skilt.

Jeg kommer til at tænke på et Piet Hein Gruk:

At jeg er universets midte, er ingen hazarderet dom
jeg slutter mig rent faktisk til det, for resten er jo udenom

Kan det være, at forældrenes begravelse i dem selv, stiller børnene alene på en måde der kun lader dem forklare ud fra sig selv?

Jeg har heller aldrig følt at det var min skyld, men blev også rigtig ofte mødt med spørgsmålet om hvorvidt jeg følte det var min skyld, og det skulle jeg endelig ikke føle. Så jeg følte mig nærmest helt forkert, fordi jeg ikke følte at det var min skyld - for det var åbenbart det de voksne forventede at jeg følte.

Til gengæld var skilsmissen forfærdelig for mig på mange andre måder, men jeg har aldrig følt at det var min skyld, og jeg ved ikke hvorfor nogle børn tror det. Det kan måske hænge sammen med det dgd2007 skriver; at mange børn føler at de er blevet forladt af den forælder der er flyttet væk, og måske derfor kan tænke at de ikke var værd at blive for - og på den måde inddirekte skyld i at forælderen gik.

Jeg synes ikke at der er noget i vejen med din teori, for den lyder meget lig det billede der ofte bliver opstillet, omkring børn og skilsmisse.

Men måske passer billedet på bestemte typer familier, familier der måske i forvejen har været lidt splittet, og hvor børnene måske mangler forklaring på hvad der sker, og hvorfor det sker - og ikke får en fra forældre.

Jeg var 5, da mine forældre blev skilt, og jeg kan faktisk slet ikke huske noget som helst omkring det, så jeg ved ikke om jeg selv gik med de tanker

Men som dgd2007 er inde på, kan det jo nemt være en case, der blev fundet frem, og arbejdet ud fra, og i disse moderne tider, kan man næsten finde alt i alt

Oprindeligt indlæg af Zoomer

[...]
Jeg var 5, da mine forældre blev skilt, og jeg kan faktisk slet ikke huske noget som helst omkring det, så jeg ved ikke om jeg selv gik med de tanker

Ja, det var jeg også (kan dog godt huske det), men måske hvis vi taler 12-13-årige piger, at de så kan tænke sådan noget, som TS nævner, at den udsendelse handlede om.

Jeg tror måske at ideen om at folk føler skyld, når deres forældre fx går fra hinanden, kan bunde i en dårligt beskrevet følelse, man kan føle som barn, når man bliver svigtet. Hvis vi for eksempel tager udgangspunkt i min far - han er alkoholiker. Og der har jeg da på en måde følt at det var min "skyld", eller at jeg i hvert fald ikke var værd at lade være med at drikke for. Jeg fortjente åbenbart ikke almindelig omsorg og kærlighed. Skyld er et dårligt ordvalg, men jeg tror det er det mange måske kommer til at bruge, fordi det simpelthen er så svært at beskrive.

En anden ting der måske kan gøre, at visse børn føler skyld i skilsmissen, kan være fordi de har oplevet deres forældre skændes rigtig meget før, under og efter skilsmissen - og én af de ting, der som oftest bliver skændtes rigtig meget om, er børnene. På den måde ser de sig selv som årsag til problemerne.

Oprindeligt indlæg af dgd2007

Ja, det var jeg også (kan dog godt huske det), men måske hvis vi taler 12-13-årige piger, at de så kan tænke sådan noget, som TS nævner, at den udsendelse handlede om.

Tilgiv mig, det var jo bare for at bringe fokus...
Men min mor blev skilt igen, da jeg var 15, og jeg husker stadig ikke følelsen... HVis det er bedre skrevet med den alder