Mine børn har aldrig troet, at skilsmissen var deres skyld. Heldigvis.

Jeg tror, det kommer meget an på alder og hvor meget man kan forklare dem.

Vores unger har aldrig sagt, eller på anden måde givet udtryk for, at de følte det var deres skyld vi blev skilt. Men vi var også opmærksomme på at få dem forklaret, at det ikke var pga dem, men fordi far og mor ikke kunne sammen mere.

Nok dels fordi børn op til en vis alder 'lider' af magisk tænkning, hvor alt hvad man gør påvirker omverdenen. Tænk fx på hvordan 'legen' med ikke at måtte træde på mellemrummen mellem fliser kan antage store proportioner.

Dels fordi børn er dybt afhængige af forældrene, og dermed er villige til at gøre og udholde (næsten) hvad som helst for ikke at miste dem. Dette kan fx ses i misbrugssager.

Blandingen af disse to ting, tror jeg, fører til at børnene meget nemt 'påtager' sig skylden for deres forældres skilsmisse.

OMG... jeg BURDE have vidst bedre.

Ok jeg pøver lige rette "skaden". Når jeg skriver ALTID mener jeg altså generelt. Når jeg skiriver ALDRIG mener jeg altså "Yderst Sjældent".

Oprindeligt indlæg af Jaba

OMG... jeg BURDE have vidst bedre.

Ok jeg pøver lige rette "skaden". Når jeg skriver ALTID mener jeg altså generelt. Når jeg skiriver ALDRIG mener jeg altså "Yderst Sjældent".

Du ved godt at når det kommer til børn, så er de generelt nogle møgunger - men folks egne børn er altid velopdragne og dejlige, ikke?

Oprindeligt indlæg af Jaba

OMG... jeg BURDE have vidst bedre.

Ok jeg pøver lige rette "skaden". Når jeg skriver ALTID mener jeg altså generelt. Når jeg skiriver ALDRIG mener jeg altså "Yderst Sjældent".

Altså... Jeg har læst det, du skriver. Og jeg er enig i, jeg også har hørt, børn generelt føler, det er deres skyld, når deres forældre bliver skilt. Men jeg er skilsmissebarn - og hverken mig eller mine søskende har følt, det var vores skyld. Og jeg har gennem årene kendt mange, mange skilsmissebørn - også nogle, der er blevet voksne og reflekterende undervejs - og jeg har aldrig kendt nogle børn, der faktisk har følt, det var deres skyld.

Så mit svar må være, at det er en fejlopfattelse, der er et levn fra 80'erne, måske? Eller at det er i særlige miljøer, børn kommer til at føle sådan?

Jeg har faktisk ofte undret mig over, hvorfor man siger, det generelt er sådan... når det slet ikke passer med min virkelighed

På det tidspunkt mine forældre blev skilt, blev jeg mobbet. Jeg troede ikke det var min skyld at de blev skilt - men det fik jeg fortalt af andre. Er dog heldigvis kommet videre siden, men det er ikke altid børnene det tror det er deres skyld.

Oprindeligt indlæg af Jaba

Jeg så (flygtigt, var på besøg) en udsendelse om skilsmissebørn, og så kom jeg til tænke på, hvorfor børn altid synes at fx skilsmissen er ”deres skyld.”

Min mor er blevet skilt 3 gange. Da jeg var hhv. 5, 10 og 31. Jeg har aldrig tænkt at det var min skyld, hvorfor skulle det dog være det?

Da mine forældre blev skilt og jeg var 6, tænkte jeg aldrig over at det skulle være min skyld - er dog siden blevet påduttet at man da "burde" have den der skyldsfølelse og at man skulle kureres for denne - at folk har forventet at skilsmisser tager så hårdt på børn, at det nærmest er et mirakel at ikke alle skilsmissebørn er nogle særlinge.

Da min mor og min papfar blev skilt - der var jeg vel ca. 18-19 år og flyttet hjemme fra et par år før - der var jeg bange for at det var min skyld, eller at jeg havde været medvirkende. De skændtes meget og én af de ting de skændtes om, var penge - at min mor brugte ufattelige mængder af penge. Noget af det hun brugte mange penge på var mig og jeg var derfor bange for, at jeg indirekte var skyld i deres problemer og dermed skilsmisse.

Så jeg tror det afhænger 100% af dels sitiationen og dels den enkelte familie/det enkelte barn, deres måde at være familie på og snakke sammen på.