Det ville jeg personligt aldrig gå med til, og ville heller ikke acceptere min mand gamblede med sine penge på den måde, så det kunne påvirke mig negativt.
Men han kan vel heller ikke låne pengene alene til at købe huset, så hvis du siger nej er der jo ikke så meget at gøre.

Jeg har ikke en skid forstand på det, men var jeg dig, ville svaret have været som følger: NEJ!!!!!!!!! Flg ville være begrundelsen:
1) Jeg vil UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER have penge mellem mig og min familie/venner. Har jeg gjort én gang, og det var ved at gå gruelig galt. Hvad nu, hvis de vil gøre noget ved huset, I ikke billiger eller som I mener mindsker husets værdi? Hvad nu hvis de ikke kan betale lejen, og I så hænger på dobbelthus"leje"?
2) Jeg ville under ingen omstændigheder risikere, at jeg ikke kunne købe mit eget drømmehus, fordi jeg blev erklæret teknisk insolvent, hvis nu "noget sker" med huset, og det mister dets værdi.
3) Jeg ville under ingen omstændigheder risikere at stå med et usælgeligt hus og dermed alle de udgifter, det ville være, som i bund og grund aldrig har været mit.

Jeg synes, det er stort gjort af dig, at du siger og mener, at du ikke vil stå i vejen for din kæreste. Det havde jeg næppe gjort. Jo jo, jeres økonomi er adskilte og man ville sikkert kunne lave særeje (igen, jeg har ingen forstand på dette!), men det ville jo uagtet komme til at påvirke mig, hvis min kæreste pludselig var teknisk insolvent og ikke havde nogen penge, for gæt hvem der så skulle forsørge familien?

Det er da synd for svigerforældrene osv, men sådan er livet desværre bare. Så kynisk er jeg!

Nu er det godt nok en lidt anden problemstilling, men prøv lige at kigge på denne tråd: Det der f..... hus.. igen!

Min pointe er, at hvis du og din mand køber huset i fællesskab, og I en dag skal skilles, så kan du ikke bare sådan lige få solgt det hus, hvis han ikke vil. Det er også det, du siger ja til.

Oprindeligt indlæg af Rakel

Kontakt en advokat og få vedkommendes professionelle vurdering.

Her ville svaret uden diskussion være nej.

Vi køber ikke et hus med alt dét ansvar, det medfører samt udgifter (vedligeholdelse med mere) for at leje det ud. At være udlejer er ikke nødvendigvis let og slet ikke overfor nær familie.

Helt enig.
Jeg vil så sige, at det i høj grad afhang af hvem det var, og hvorfor.
Men umiddelbart ville jeg sige klart nej.

Og hvis vi nu leger alt er fryd og gammen - kæresten køber huset, forældrene istandsætter det og flytter ind, betaler alle jeres udgifter - og alt ser fint ud - lige indtil forældrene går fra hinanden, og ingen af dem kan / vil blive boende .... eller en af forældrene dør før tid - eller 100vis af andre rigtigt kedelige scenarier.

Oprindeligt indlæg af ThePinga

Tak for jeres svar
Det skal lige tilføjes at de bor i et andet land end Danmark, fordi faren fik arbejde der, men er danske statsborgere. Min kæreste fortæller de ikke må eje noget i DK, så længe de ikke bor her. Nogen der ved om det er korrekt?

Derudover lever farfaren stadig, så huset vil blive købt at ham.

Hvis farfaren lever og ejer huset efter konens død, eller sidder i uskiftet bo, hvad er så problemet?? Så kan han jo bare udleje til sønnen, hvorfor I (barnebarnet) skal rodes ind over som ejere, kan jeg ikke se nogen grund til.

Oprindeligt indlæg af wizzze

Hvis farfaren lever og ejer huset efter konens død, eller sidder i uskiftet bo, hvad er så problemet?? Så kan han jo bare udleje til sønnen, hvorfor I (barnebarnet) skal rodes ind over som ejere, kan jeg ikke se nogen grund til.

Farfar må jo ønske at sælge - siden huset skal på markedet og kærestens far ønsker, at sønnen skal erhverve ejendomme. Man kunne jo tro, at han skal bruge pengene til at etablere sig i en ny bolig.

Hvorfor det skal lægges over til barnebarnet at være ejer er osse mig en gåde, der ligner ansvarsforflygtelse. Ønsker sønnen at erhverve barndomshjemmet må det gøres direkte ved selv at tage ansvar for økonomien ved et køb med mere af faderen. Det bør da aldrig være barnebarnets hovedpine, hvad forældrene ønsker ved salg af et barndomshjem.

Jeg kan kun være enig med de andre i at der lyder som en utrolig dårlig ide.

Ikke helt samme scenarie, men min veninde kautionerede for sin mor, fordi denne ville købe et hus.
Moderen døde pludseligt efter at have boet i huset i 10 år, og i mellemtiden var husets værdi faldet til 1/3 af købsprisen og totalt umuligt at sælge.
Min veninde sidder i dag med en gæld på plus700.000 kr. og ejer intet.
Uanset hvor fine hensigter man har, så kan der bare ske et eller andet. Jeg ville udelukkende sige ja til sådan et 'tilbud', hvis jeg i teorien havde råd til at miste de penge, jeg satte til.