Nej nej nej..

Sikken lorte situation at sætte jer i

Oprindeligt indlæg af Sujata

Følg Rakels råd, få en advokat ind over. Og personligt ville det være et rungende nej. Og min kæreste skulle altså heller ikke gamble med økonomien på den måde.

Og en god revisor

Det lyder ikke som om i har råd til at miste de penge, hvis der sker noget og i hænger på udgifterne. Af den grund ville jeg sige nej og fortælle kæresten hvorfor og så huske ham på at det går ud over jer alle, hvis han alligevel køber det.

Det virker til at svigerforældrene har fået en rigtig god ide, og kan trække på jer selvom de ikke er så interesserede i jeres liv. Nok alene af den grund ville jeg sige nej. Jeg gider ikke udnyttes.

Oprindeligt indlæg af Rapfisk

Men på kort sigt er det en udgift enten for den ene eller den anden part. Når svigerforældrene sætter i stand, beskattes det som gave hos TS' kæreste. Hvis svigerforældrene betaler skatterne, er det også en gave. De 120.000, forældrene til sammen må give TS' kæreste, forslår som en skrædder i Helvede, og hvis der f.eks. er lavet kontrakt på, at svigerforældrene hvert år vil give de penge til sønnen, skal de beskattes som enhver anden gave.

Det kan på lang sigt blive rigtig fornuftigt, hvis huset er sat i ordentlig stand og kan sælges for en god pris, når svigerforældrene ikke skal bo der mere (selv om der skal betales skat af fortjenesten). Men som jeg læser situationen, er TS' økonomi ikke til at betale for at vente på den gevinst - og skal svigerforældrene betale alle udgifter, inkl. gaveafgifter og skatter, kommer det til at være en rigtig dyr lejebolig for dem (selv om de kan få boligsikring).

Huse vurderes ikke fra år til år eller efter lejeres istandsættelse.

Her snakkes om leje, ikke gaver.

Som jeg læser det, skal TS ikke vente på noget som helst, faste udgifter betales af svigerforældre OG istandsættelse sker for svigerforældres regning løbende. Det er ren opsparing for TS som jeg har læst og forstået det.

Oprindeligt indlæg af Falstria

Huse vurderes ikke fra år til år eller efter lejeres istandsættelse.

Her snakkes om leje, ikke gaver.

Som jeg læser det, skal TS ikke vente på noget som helst, faste udgifter betales af svigerforældre OG istandsættelse sker for svigerforældres regning løbende. Det er ren opsparing for TS som jeg har læst og forstået det.

Så vidt, jeg kan forstå, skal huset renoveres gennemgående, inden TS' svigerforældre flytter ind. Der er altså ikke tale om lejeres løbende istandsættelse, men om, at forældrene betaler for renovering af en ejendom, deres søn ejer. Det er en gave - også selv om de flytter ind senere.

Jeg ville også sige nej, det er ALDRIG en god idé at blande familie og økonomi..

Men som andre siger, inden I tager en beslutning så få en advokat med på det og det er VIGTIGT I også snakker med en revisor, for der er altså også en masse skattemæssige ting i det her, som en advokat ikke kan svare helt præcist på..

Er også nys efter om du fik snakket med kæresten?

I står som en ung børnefamilie og har både gæld og rigeligt med udgofter - det lyder helt hul i hovedet at i skulle købe et hus som i ikke engang selv skal benytte og stå med udgifter til gæld og vedligeholdelse. Jeg var løbet skrigende væk

Min kæreste og jeg havde en lang, men heldigvis rolig snak omkring alt det her. Det var meget brugbart at kunne vise ham svarene i begge tråde her. Jeg tror, at det at så mange skrev, at det ville de på ingen måde have noget med at gøre, var med til at vise ham, at det ikke var ham der var urimelig til at sige nej til sine forældre i det her.

Derudover var det så rart at få respons fra jer omkring de mere praktiske ting i det her. Når man er som os, og aldrig har sat sig ind i det at købe et hus, er der jo en masse vi slet intet kender til, og derfor var det en kæmpe hjælp at få nogen af faldgruberne tydeliggjort.

Jeg holdt fast i at jeg ikke ville være en del af det huskøb, og fik tydeliggjort hvilke uheldige konsekvenser det kunne have som os som familie, og hvilken risiko det kunne være for os, og for vores børn.

Min kæreste svarede herefter retur på sin fars mail. Næste morgen fortalte han mig, at han havde skrevet at han desværre ikke kunne hjælpe dem, og at ingen af os ville være en del af huskøbet.
Han skrev også at det ikke var en rar situation at blive sat i for os som børn/svigerbørn og som par.

Heldigvis fik han fint svar tilbage fra svigerfar om, at det var helt ok, og de ville finde ud af noget andet.

Han skrev også, at de selvfølgelig ikke var sure på os, over at vi ikke ville hjælpe... Tak for det svigerfar, rart du ikke er sur over vi ikke køber hus til dig

Så nu er der ro på, og de kan selv arbejde videre med det. Jeg tror også det har været en fin proces for min kæreste, at han har lært han ikke nødvendigvis behøver være loyal overfor alle deres påfund og tiltag, men hjælpe og støtte i det omfang vi kan og vil, ligesom de gør ved os.

Oprindeligt indlæg af ThePinga

Min kæreste og jeg havde en lang, men heldigvis rolig snak omkring alt det her. Det var meget brugbart at kunne vise ham svarene i begge tråde her. Jeg tror, at det at så mange skrev, at det ville de på ingen måde have noget med at gøre, var med til at vise ham, at det ikke var ham der var urimelig til at sige nej til sine forældre i det her.

Derudover var det så rart at få respons fra jer omkring de mere praktiske ting i det her. Når man er som os, og aldrig har sat sig ind i det at købe et hus, er der jo en masse vi slet intet kender til, og derfor var det en kæmpe hjælp at få nogen af faldgruberne tydeliggjort.

Jeg holdt fast i at jeg ikke ville være en del af det huskøb, og fik tydeliggjort hvilke uheldige konsekvenser det kunne have som os som familie, og hvilken risiko det kunne være for os, og for vores børn.

Min kæreste svarede herefter retur på sin fars mail. Næste morgen fortalte han mig, at han havde skrevet at han desværre ikke kunne hjælpe dem, og at ingen af os ville være en del af huskøbet.
Han skrev også at det ikke var en rar situation at blive sat i for os som børn/svigerbørn og som par.

Heldigvis fik han fint svar tilbage fra svigerfar om, at det var helt ok, og de ville finde ud af noget andet.

Han skrev også, at de selvfølgelig ikke var sure på os, over at vi ikke ville hjælpe... Tak for det svigerfar, rart du ikke er sur over vi ikke køber hus til dig

Så nu er der ro på, og de kan selv arbejde videre med det. Jeg tror også det har været en fin proces for min kæreste, at han har lært han ikke nødvendigvis behøver være loyal overfor alle deres påfund og tiltag, men hjælpe og støtte i det omfang vi kan og vil, ligesom de gør ved os.

Det er jeg SÅ glad for at læse Pinga