Kontakt en advokat og få vedkommendes professionelle vurdering.

Her ville svaret uden diskussion være nej.

Vi køber ikke et hus med alt dét ansvar, det medfører samt udgifter (vedligeholdelse med mere) for at leje det ud. At være udlejer er ikke nødvendigvis let og slet ikke overfor nær familie.

Der må i øvrigt være noget arv i spil her - hvis huset var betalt (?). Det jo din mands forældre, der arver efter farmor. Så ligefrem købe hus af arvingerne, der så skal leje det til beboelse lyder overhovedet ikke som en særlig konstrutiv idé for mig uden jeg ved noget om juraen i det.

Oprindeligt indlæg af Rakel

Der må i øvrigt være noget arv i spil her - hvis huset var betalt (?). Det jo din mands forældre, der arver efter farmor. Så ligefrem købe hus af arvingerne, der så skal leje det til beboelse lyder overhovedet ikke som en særlig konstrutiv idé for mig uden jeg ved noget om juraen i det.

Du er god Rakel Der er meget af det jeg ikke ved, netop fordi jeg har afvist ideen fuldstændig. Men nu begynder de jo at presse på, men jeg syntes jeg er nød til at holde på min mening. Jeg syntes egentlig også det er et stort skridt at sige ja til, at min kæreste kan blive involveret i det.
For hvis nu det går fuldstændig galt med det hus, eller hans forældre fx. dør, så er det jo os der hænger på et hus vi ikke vil eje, et sted vi ikke vil bo.

Det er i øvrigt slet ikke til at bo i nu, det er nærmest kun murerne der holder, alt andet skal bygges om. Det vil min kærestes forældre betale, det er så vidt jeg kan forstå dem der vil stå for alle udgifter, så længe vi bare står som ejere. Jeg kan virkelig ikke se noget i det her der gør, at det er en god ide.
Men det er jo svært, for det er min svigerfars barndomshjem, og hvis vi siger nej, så lyder det til de ikke kan komme til at bo der. Det er noget af et ansvar at lægge over på os...

Som jeg skrev i den anden:

Nej det ville jeg ikke gøre.
Både på grund af det økonomiske men også det følelsesmæssige. I vil pludselig være deres udlejer og stå med alt bøvlet.

Hvis de så virkelig gerne vil have et hus så må de leje et af en boligforening/privat udlejer istedet for at forvente at jeg satte mig i gæld for dem.

________________________________

Men det er virkelig en rodet situation du står i.
I det mindste ville jeg kræve at få at vide hvorfor de ikke selv køber det

Oprindeligt indlæg af Rakel

Kontakt en advokat og få vedkommendes professionelle vurdering.

Her ville svaret uden diskussion være nej.

Vi køber ikke et hus med alt dét ansvar, det medfører samt udgifter (vedligeholdelse med mere) for at leje det ud. At være udlejer er ikke nødvendigvis let og slet ikke overfor nær familie.

Helt enig. Her ville svaret have været et brølende NEJ.

Jeg ville også bakke ret så meget! Og det lyder jo som om huset ikke er af ret meget værdi og skal total renoveres. Hvem siger dine svigerforældre vil gøre det, og på en ordentlig måde vel og mærket - jeg kan forudset ret så mange konflikter på den konto, specielt fordi det ikke lyder som om i er særlig tætte på nogen måde. Det er sindssyg hårdt at skulle renovere, og din kærestes forældre er vel også ved at være oppe i årene. Når de falder fra, vil det jo være jer/din kæreste der enten skal bo i det eller kunne sælge det igen.
Ej det ville være en for stor økonomisk belastning i mine øjne, som kan gå galt. Medmindre det er et virkelig virkeligt billigt hus...

Oprindeligt indlæg af ThePinga

Du er god Rakel Der er meget af det jeg ikke ved, netop fordi jeg har afvist ideen fuldstændig. Men nu begynder de jo at presse på, men jeg syntes jeg er nød til at holde på min mening. Jeg syntes egentlig også det er et stort skridt at sige ja til, at min kæreste kan blive involveret i det.
For hvis nu det går fuldstændig galt med det hus, eller hans forældre fx. dør, så er det jo os der hænger på et hus vi ikke vil eje, et sted vi ikke vil bo.

Det er i øvrigt slet ikke til at bo i nu, det er nærmest kun murerne der holder, alt andet skal bygges om. Det vil min kærestes forældre betale, det er så vidt jeg kan forstå dem der vil stå for alle udgifter, så længe vi bare står som ejere. Jeg kan virkelig ikke se noget i det her der gør, at det er en god ide.
Men det er jo svært, for det er min svigerfars barndomshjem, og hvis vi siger nej, så lyder det til de ikke kan komme til at bo der. Det er noget af et ansvar at lægge over på os...

Det grænser lidt til afpresning, selv om de sikkert ikke mener det sådan.

Hvis din svigerfar gerne vil betale for renoveringen, kan det måske godt på lang sigt være en økonomisk fordel for jer, fordi I får fortjenesten af renoveringen, når huset en dag sælges. Igen, minus skatteudgiften. Men I skal have en advokat på, for teknisk set er renoveringen af et hus, I ejer, en gave til jer, som formodentlig langt kommer til at overstige de ca. 120.000, din kærestes forældre må give ham skattefrit om året.

Muligvis kan I også købe huset relativt billigt, fordi I køber det af arvingerne, som er familie, men igen, få en advokat på. Er der andre arvinger end din svigerfar?

Igen, det kan godt blive en økonomisk fordel for jer på længere sigt. Spørgsmålet er, om jeres økonomi (og nattesøvn) kan bære det lange sigt?

Oprindeligt indlæg af Rapfisk

Det grænser lidt til afpresning.

Hvis din svigerfar gerne vil betale for renoveringen, kan det måske godt på lang sigt være en økonomisk fordel for jer, fordi I får fortjenesten af renoveringen, når huset en dag sælges. Igen, minus skatteudgiften. Men I skal have en advokat på, for teknisk set er renoveringen af et hus, I ejer, en gave til jer, som formodentlig langt kommer til at overstige de ca. 120.000, din kærestes forældre må give ham skattefrit om året.

Muligvis kan I også købe huset relativt billigt, fordi I køber det af arvingerne, som er familie, men igen, få en advokat på. Er der andre arvinger end din svigerfar?

Ja, en bror, som så vidt jeg ved på ingen måde er interesseret i huset.

Tusind tak fordi i tager jer tid til at svare, det er en stor hjælp.

Oprindeligt indlæg af ThePinga

Du er god Rakel Der er meget af det jeg ikke ved, netop fordi jeg har afvist ideen fuldstændig. Men nu begynder de jo at presse på, men jeg syntes jeg er nød til at holde på min mening. Jeg syntes egentlig også det er et stort skridt at sige ja til, at min kæreste kan blive involveret i det.
For hvis nu det går fuldstændig galt med det hus, eller hans forældre fx. dør, så er det jo os der hænger på et hus vi ikke vil eje, et sted vi ikke vil bo.

Det er i øvrigt slet ikke til at bo i nu, det er nærmest kun murerne der holder, alt andet skal bygges om. Det vil min kærestes forældre betale, det er så vidt jeg kan forstå dem der vil stå for alle udgifter, så længe vi bare står som ejere. Jeg kan virkelig ikke se noget i det her der gør, at det er en god ide.
Men det er jo svært, for det er min svigerfars barndomshjem, og hvis vi siger nej, så lyder det til de ikke kan komme til at bo der. Det er noget af et ansvar at lægge over på os...

Lad være med at tage ansvar for en sag, der ikke er Jeres. Der er intet galt i at forholde sig kritisk eller sige nej.

Er det så afgørende for en at overtage et barndomshjem er det ens egen opgave at håndtere. Ikke andres opgave og slet ikke ens børn da.